Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
2022-12-20T23:26:54: 1

Brevkassespørgsmål

Jeg føler mig forkert

Indsendt af pige26 år


Hej. 

Jeg går med det her problem om hvor jeg ligger seksuelt. Jeg tænder på både piger og drenge udsendesmæssigt og kan danne forhold med begge parter.. men når det handler om selve akt i sengen begynder det og blive underligt. Jeg har længe haft sex men endeligt aldrig mærket efter hvad jeg kunne lide. Og endeligt bare søgt bekræftelse den vej igennem  omsorgssvigt.

Men har ikke noget imod det lange forspil med en partner hvis der altså bruges legetøj og bandage. Men så snart vi kommer til den fulde akt og legetøjet bliver lagt væk går jeg hen og bliver utilpas og mister alt form for lyst og tiltrækning og må derfor fake mig igennem resten. Og derved ikke få min udløsning med en anden partner . Jeg tør ikke være åben omkring det med nogen da jeg netop ikke selv ved hvorfor eller hvad det indebære :/ hvor af jeg intet problem har med mig selv og legetøj , men kan heller ikke lege selv hvis legetøj ikke er indblandet da samme effekt kommer..

Har derfor også svært ved at danne en fast realtion med folk netop fordi folk i min alder gerne vil den seksuelle del hvor jeg nærmest kaster op ved tanken.. har søgt de verse steder på nettet om seksualitet men føler ikke noget passer? Føler mig så forkert håber virkelig i ved noget jeg ikke ved..


Mvh hende der føler sig forkert


pige
Seksualitet

Seksualitet

Se flere

Besvarelser

2023-01-04T06:10:53 1
Marissa

Hej,

Jeg kan godt forstå, at det må være ubehageligt at kæmpe med sådan nogle udfordringer og ovenikøbet føle, at du ikke rigtig kan snakke med andre om det. Det er dog rigtig dejligt at høre, at du selv har prøvet at søge efter noget information og nogle råd, og at du nu skriver herind. For det er absolut kun godt, at du ikke bare går med tingene for dig selv. 

Selvom jeg virkelig godt kan forstå, at du tøver med at nævne det for andre, så synes jeg på ingen måde, at du skal holde dig tilbage alene af den grund, at du ikke selv ved, hvad problemerne skyldes. Man kan sagtens snakke om noget, der tynger en selvom man ikke ved, hvad der forårsager det. Det er nemlig tit gennem samtaler med andre om sådanne forvirrende eller usikre emner, at man kan få ny indsigt. Derfor tænker jeg mest bare skal mærke efter, hvem du føler dig tryg nok ved / tæt nok på til at dele de her udfordringer og dine tanker om dem med. 

Da jeg har begrænset viden om sådan et emne, og om dig som person generelt, så tror jeg ikke helt jeg vil kaste mig ud i alt for specifikke råd. Det bedste jeg kan opmuntre dig til, det er, at du ikke må være for hård ved dig selv. Sex og alt hvad det indebærer er så vidt forskelligt for alle, og det er et område i folks liv, som tit kan medfører mange usædvanlige oplevelser og tanker. Derfor må du ikke være for hård ved dig selv og tænke at du er forkert eller noget som helst lignende. Der er altid en grund til, at man føler som man gør, og selv hvis man ikke ved, hvorfor man føler som man gør, så skal man bare altid huske at passe godt på sig selv og respektere sine behov og grænser. 

For at hjælpe dig selv videre frem så kunne du måske overveje, om du eventuelt vil prøve at opsøge en sexolog? For ligesom at man kan gå til psykolog og få hjælp til sin stress, angst, depression etc. så kan man gå til nogle samtaler hos en sexolog, som har viden om og erfaring med specifikt sex og sexualitets feltet. Det kan selvfølgelig virke underligt eller lidt grænseoverskridende, men hvis det betyder meget for dig at finde hjælp til dine udfordringer i dit sexliv, så kan det være, at det lige netop er et forsøg værd. 

Jeg håber, at du kan bruge mine råd, og at du ikke tøver med at tackle dine udfordringer med andres hjælp eller råd :) 

Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om seksualitet

"..for det første vil jeg takke en million gange for jeres side og hjælp. Den har hjulpet mig til at få hjælp med både selvmords tanker, stoffer og familieproblemer, og har virkelig ændret mit liv 100%"

- Anonym