Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af andet på 15 år
hej jeg er et they/them og jeg er utryg ved min lære som kigger skævt til mig fordi han er meget traditionel og jeg kan ikke svare på mit køn når vi skal opdele os.
han har sagt at flere fra min klasse er "du er så sød" og han har flere gange spurgt om de skal være sammen i ferien fordi han tror de vil savne ham.
Hvad skal jeg gøre
Hilsen they/them på 15 år
Anonym
Indsendt af
andet på
15 år
Hej med dig
Det lyder ikke særligt rart, at du føler dig utryg. Det kan være svært når man vælger at gå en anden vej, som ikke alle er enige i - så først og fremmest synes jeg det er virkelig sejt at du tør stå ved din holdning, det er sådan det skal være! Uanset hvad andre måtte have af meninger og holdninger.
Når det så er sagt, kan det dog være svært at stå i den situation når den anden med en anderledes holdning end en selv, er en man bør kunne se op til, som skal vejlede én og vise vejen - såsom din lærer. Vi har selvfølgelig alle ret til hver vores holdning, men hvis du føler, at din lærer behandler dig anderledes for det, og kigger på dig skævt, så synes jeg det er vigtigt at du fortæller nogen om din oplevelse. Det kan være dine forældre eller en anden lærer som du føler dig tryg ved og som du kan åbne dig for. På den måde kan der gøres noget ved det. Det kan også være, at det er en misforståelse og at det ikke har været med din lærers gode vilje, men ved at italesætte det, vil din lærer også være klar over hvad han gør og derfra kan han ændre på det.
Du skal bare vide, der er ikke noget galt i, at du er ved at finde ud af nogle detaljer i dit liv - såsom at du allerede ved at du et they/them, men ikke præcist ved hvilket køn du skal svare når du får det spørgsmål stillet. Det er helt okay, at tage tingene som de kommer og tage stilling til dem i dit tempo.
Du er altid velkommen til at skrive herind igen, hvis der er noget du undrer dig over.
De bedste hilsner
Kirstine
Kære du. Tak for at skrive herind.
Jeg kan godt forstå, at det ikke er rart at føle, at der bliver kigget skævt til dig for selvfølgelig skal du have lov til at bruge de pronomener. Jeg vil ikke retfærdiggøre din lærers opførsel, hvis det foregår som du beskriver. Jeg tror dog selv, at det desværre ikke er noget, som mange mennesker helt forstår sig på - endnu. For mange kan det måske være svært at sætte sig ind i, da de er ciskønnede og bruger de traditionelle pronemener, men det gør det ikke forkert, at du ikke gør det samme! Det er bare for at sige, at de blikke du får fra din lærer måske handler mere om, at han ikke helt ved hvordan han skal gribe situationen an.
For at hjælpe ham kan du måske fortælle om hvordan du føler og din situation, så det kan være nemmere at sætte sig i dit sted. Jeg tror, at jo mere oplyste folk bliver, jo bedre bliver de til at forstå sig på det.
Ift. til de andre kommentarer kan jeg godt forstå, at det udadtil kan virke upassende og jeg synes, at du skal spørge ham om hvorfor han siger som han gør, for måske det faktisk bare er et mindre godt forsøg på at være sjov. Dog skal I ikke føle jer utilpasse i klassen, så jeg synes, at I skal tage en dialog.
Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål og ellers er du velkommen til at skrive herind igen. <3
- Nicole
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Tak for en super dejlig brevkasse"
- Anonym