Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4993 spørgsmål og givet 7486 svar de sidste 17 år
2024-09-10T16:26:36: 1

Brevkassespørgsmål

Veninde er også kæreste

Indsendt af pige14 år


Da jeg var 13 havde jeg en rigtig god ven. Ved ikke rigtig om man kunne kalde ham min kæreste. Jeg spurgte på et tidspunkt min mor om det var i orden at han sov på mit værelse da han var på besøg, men hun grinede bare og sagde det var det da ihvertfald ikke!! Det måtte vi godt nok ikke! Nu er det sådan at jeg er gået hen og er blevet lidt kæreste med en veninde. Ved ikke lige hvordan det er sket men det er vi altså. Vi sover jo også af og til sammen og det må vi så gerne for min mor (ja og for hendes forældre jo). Min mor kommer endda ind og "putter" og siger sov godt osv. og det er fint med hende at vi sover i samme seng. Hun ved jo ikke vi ikke kun er veninder. Ved ikke rigtigt om jeg skal have dårlig samvittighed overfor mine forældre? For mig og min veninde sover jo på en lidt anden måde sammen nu hvor vi er blevet lidt kærester? Er det at "narre" ens forældre når nu man har forbud mod at sove med en dreng? Altså ikk fordi jeg har lyst at fortælle noget til min mor, det er bare noget jeg går og tænker på.
pige
Seksualitet

Seksualitet

Se flere

Besvarelser

2024-09-12T12:09:29 1
Cecilia

Hej.

Det lyder egentligt meget hyggeligt, at du har fundet nærhed i din veninde, og at i har mulighed for at sove sammen.

Umiddelbart tænker jeg jo ikke der er noget galt i, at i sover sammen, særligt ikke hvis i ikke er seksuelt aktive. Selv, hvis i var, er det jo stadig noget der primært kommer jer ved og ikke andre.

Du er aldrig tvunget til at fortælle dine forældre om dine forhold eller seksualitet, og jeg synes også kun du skal gøre det, når du føler dig klar til det. Jeg tror dog dine forældre ville være glade for, at du stoler nok på dem til at fortælle det, og ville formentligt også tage fint imod det, da de jo elsker dig.

Man kunne vel godt sige, at du "narre" dine forældre, ved ikke at fortælle dem om dig og din veninde, men for mig at se virker det som meget harmløst. Jeg kan dog godt forstå, at du sidder med disse tanker, da man godt kan føle at man "forråder" nogen ved at udlade sandheden, men som nævnt virker det som en lille hvid løgn. Jeg synes dog at du skulle overveje at fortælle din mor om det, når og hvis du bliver klar, da din mor formentligt vil være glad for, at du stoler på hende.

Dog er det ikke noget jeg tænker, at du skal gå og have det dårligt over, hvis ikke du vil fortælle din mor det.

Jeg håber mit svar giver mening, og at du kan bruge det til noget :)

Vh Cecilia.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om seksualitet

Jeg ved ikke hvad/hvem jeg er

Hej. Jeg har svært ved at finde ud af hvad er jer da jeg den ene dag er attracted af drenge hvor de...

Langdistanceforhold

Jeg er blevet færdig med et megafedt efterskoleår hvor jeg har fået en masse nye venner. Jeg kom ...

Min veninde har et crush på mig

Jeg har længe haft en mistanke om at en af mine veninder har et crush på mig. Hun vil gerne være ...

Har jeg været uærlig overfor ham?

Jeg har fået en sød kæreste og vi nærmer os vores første gang. Vi havde så en lille indledende...

Er det okay jeg lader min kæreste bruge mig som sex legetøj fordi jeg elsker ham?

Da jeg var sammen med min kæreste hjemme ved ham så det eneste han vil var at have sex sex og sex ...

Binder tape

Hej UngezoneJeg vil gerne begynde at bruge binder/trans tape men ved ikke hvordan jeg skal spørge m...

Springe ud

Hej Ungzone !!!!Jeg vil gerne springe ud som dobbeltkønnet(er også sprunget ud som lesbisk). Men j...

Er jeg lesbisk

Hej ungzone.Jeg ved ikke om jeg er til drenge eller piger. Jeg har kun kysset nogle en gang og det v...

Jeg er til piger

Hej. Jeg er en pige på 13 år og er lesbisk. Men den pige jeg godt kan lide har jeg været sam...

"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før."

- Anonym