Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af dreng på 15 år
Anonym
Indsendt af
dreng på
15 år
Kære du :)
Tak fordi du deler dine tanker. Det du oplever er svært, og det er helt okay at være forvirret. Mange unge går igennem en periode, hvor de prøver at finde ud af, hvem de er, hvem de er tiltrukket af, og hvor de hører til. Det betyder ikke, at der er noget galt med dig – det er faktisk helt normalt.
Når din tiltrækning kan skifte, kan det være, at du måske er biseksuel – altså at du kan føle tiltrækning til mere end ét køn. Men det kan også bare være en del af det at udforske og lære sig selv at kende. Det er helt normalt at eksperimentere og være nysgerrig på sin seksualitet, især når man er ung. Du behøver ikke have et klart svar eller sætte en fast label på dig selv lige nu.
Det samme gælder dine tanker om køn. At du er feminin eller ser dig selv som femboy, betyder ikke automatisk, at du er trans. Men hvis du føler, at du måske er mere en pige end en dreng indeni, eller at dit køn ikke føles rigtigt for dig, så er det vigtige tanker, som fortjener at blive taget alvorligt.
Jeg vil virkelig anbefale, at du taler med nogle professionelle, som har forstand på kønsidentitet og trans-spørgsmål – for eksempel en psykolog, rådgiver eller en specialiseret ungdomsrådgivning. De er vant til at tale med unge om netop de her ting og kan hjælpe dig med at få mere ro i hovedet uden at presse dig til noget.
Du behøver ikke finde ud af alt på én gang. Tag det i dit eget tempo. Du er ikke forkert, og du er ikke alene :)
Kærlig hilsen Simone
Hej
Det er helt normalt at være til forskellige køn på forskellige tidspunkter. At være “femboy” betyder ikke automatisk, at du er trans. Du kan være dreng og feminin – eller måske noget andet. Begge dele er okay. Det vigtigste er: du behøver ikke finde svaret nu. Det tager tid.
Knus Viktoria
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5045 spørgsmål og givet 7523 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej! Først vil jeg gerne sige at i er fantastiske og jeg læser herinde dagligt!"
- Anonym