Hej
Jeg er en pige på snart 13 år, og jeg er blevet i tvivl om, jeg er biseksuel. En af de ting der får mig til at tænke det er, at jeg elsker at læse. Det er lige gået op for mig, at jeg har overraskende mange bøger hvor hovedpersonerne og bipersonerne er homoseksuelle, lesbiske og biseksuelle. Og jeg ved godt, at det man læser, ikke betyder at man har en bestemt seksualitet. Men det er ikke det eneste. Sidste gang jeg havde et crush, var der jeg var 8-10 år gammel. (Så vidt jeg husker.) Men det var på en dreng. Nu er jeg faktisk blevet helt i tvivl om, jeg overhovedet var rigtig forelsket i ham. (Derfor kunne det også være en mulighed, at jeg er lesbisk.) Men husker det som om, at jeg næsten drømte om ham hver nat. Det sidste års tid har jeg flere gange tænkt, om jeg var lidt forelsket i en god veninde, og hun var det tilbage. Det er der flere ting, der gør, at jeg tænker det. Når det gælder mig selv, er det fordi jeg tit synes, at hun ser sød ud og jeg får tanker, om os to der kysser. Og når det gælder hende, så er det fordi at vi engang sidste år, var til sleepover-fødselsdag hos en fælles veninde, og midt om natten “legede” vi at vi var en karakter som gik i gymnasiet sammen. Jeg spillede en pige, og min veninde spillede en dreng. Og så blev de så forelsket i hinanden. Og det føltes bare… ægte. Og vi gjorde det yderlige to gange mere med forskellige karakter, hvor det altid var os to hvis karaktere blev forelsket. (Vi var fire piger, der var til sleepoveren hos min veninde som holdt fødselsdag. (Altså, ikke hende jeg måske er forelsket i.)) På en eller anden måde giver det bare mening indeni, at jeg godt kunne være biseksuel eller lesbisk. Men jeg er virkelig ikke sikker. Og jeg ved godt, at som 12, snart 13 år, behøver man ikke at vide det. Men det fylder meget i mit hoved for tiden, og det er også i min alder, at folk begynder at finde ud af deres seksualitet.
Kh, pigen der er usikker på sin seksualitet.
Vi har modtaget 5090 spørgsmål og givet 7558 svar de sidste 18 år