Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
2024-03-06T22:41:47: 1

Brevkassespørgsmål

Andre alternativer til medicin

Indsendt af pige20 år


Hej,

Jeg færdiggør hf hertil sommer, hvor jeg har biologi b og mat b. Jeg er meget interesseret i biologi, anatomi og fysiologi, og er også den vej jeg gerne vil gå. Synes medicin lyder enormt spændende, men matematik siger mig virkelig ikke noget, og tror jeg ville have meget svært ved mat a, udover det har jeg heller ikke kemi eller fysik, som heller ikke siger mig noget. 

Ville der være andre alternativer/råd? Ønsker at det er et fremtidigt job med mennesker, og ikke laberatorarbejde.    

pige
Uddannelse

Uddannelse

Se flere

Besvarelser

2024-03-09T06:39:31 1
Abier

Hej med dig

Du står overfor en spændende periode med mange tanker om, hvad du ønsker, hvad du kan lide, og hvad du ikke kan lide. Det er positivt, at du allerede har en idé om, hvad du gerne vil arbejde med. Det er ikke let at finde ud af, hvad man vil, især fordi der findes mange muligheder, hvoraf nogle ligner hinanden. Jeg vil råde dig til at gøre UddannelsesGuidens hjemmeside til din nye favorit. På ug.dk kan du læse om forskellige uddannelser, deres adgangskrav, jobmuligheder, og meget mere. Da jeg skulle vælge min studieretning, var jeg meget glad for værktøjet "Adgangskortet" på ug.dk, hvor du kan indtaste dine fag og se, hvilke muligheder du har, eller hvad du skal supplere med for at søge ind på andre studier. Jeg vil anbefale, at du giver dig god tid og måske bruger flere dage på at undersøge på nettet. Der findes også muligheder som "studerende for en dag" eller åbent hus arrangementer, som universiteterne og professionshøjskolerne tilbyder, hvor du kan få information og inspiration. Jeg vil også anbefale dig at se videoer på YouTube, hvor der findes mange oplysninger om forskellige jobs, så du kan se, om det handler om fx laboratoriearbejde eller arbejde med mennesker. Til sidst, held og lykke med din søgning. Og husk, man kan aldrig være 100% sikker på, at den uddannelse passer til en, eller at man vil kunne lide alle fagene, men det handler om at finde en uddannelse, man kan se sig selv i på lang sigt.

Med venlige hilsner 

Abier :)

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..tusind tak for denne hjemmeside, i har hjulpet mig ret mange gange bl. a. ved at stoppe en spiseforstyrrelse/depression inden det gik helt galt og meget mere, så tak for det."

- Anonym