Brevkassespørgsmål
ensom og alene
Indsendt af pige på
15 år
Jeg sidder alene i skolen, snakker ikke med nogen, kun hvis der er nogen der opsøger mig, og det er kun drengene men kun få, og ikke så ofte.
Jeg er ikke sammen med nogen i min fritid overhovedet, andre end en veninde fra en anden skole jævnligt. Der er ikke nogen der kontakter mig, som sådan "skal vi lige snakke, eller ses" det betyder ikke jeg ikke har nogen venner! For det har jeg! Føler mig bare anderledes og udenfor. En som bare er lille, underudviklet, og ikke kan finde ud af at snakke med normale "modne" jævnaldrende.
Det er svært når man kommer ind i en ny klasse.. Du kender ingen, så overvej lige at gå hen til en flok fremmede og snakke med dem. Normale klasser der får ny i klassen, opsøger den person for at lære dem at kende. Det har bare gjort det endnu svære at jeg har gået der så længe (11 måneder), men de stadig er "fremmede" for mig.
Og det er altså ikke fordi jeg ikke har gjort noget for at lære dem at kende, spiser med dem i frikvartererne, og deltager hvis fx pigerne holder noget fælles hjemme ved en af dem, deltager i klasse festerne, men de lukker mig ikke ind, de snakker ikke med mig. Jeg giver op, jeg gider simpelthen ikke deltage i deres arrangementer mere! Jeg sidder alligevel alene, så hvad er pointen med et fælles arrangement?. jeg savner blot nogen at være sammen med i frikvarterene, en veninde jeg kan snakke med om hverdagens problemer. men i skolen har jeg ingen at være sammen med.