Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2015-08-11T22:48:14: 2015-08-17T21:58:43: 2

Brevkassespørgsmål

Skal jeg vælgefortid eller fremtid?

Indsendt af pige17 år


Hej. Jeg er en pige som lige har gået på verdens bedste efterskole. Jeg starter på gymnasiet i morgen, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Mit problem er et kæmpe dilemma, som jeg ikke selv kan løse. den 2 oktober sker der to ting: Min nye klasse på gym, overklassen og over-overklassen skal på introtur og min efterskole holder sin første "gammel elevdag".
Jeg er inviteret til begge ting.
Introtur siges at være en af de fedeste oplevelser på gymnasiet og desuden er det turen hvor man virkelig lærer hinanden at kende.
Gammel elevdag er til gengæld en af de fedeste dage på året. Eftersom jeg lige er gået ud, er min årgang inviteret til at sove på min efterskole og tage til fest dagen efter med ALLE gamle elever.

- Det skal lige siges at der kommer flere gammel elevdage, men den første er altid den bedste.


Kan du vælge for mig? Jeg er så meget i vildrede.

Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive
pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2015-08-17T21:28:18 1
Mette
Hej Lisbeth. 

Jeg kan ikke vælge for dig, det skal du selv. 

En introtur er samlingsstedet for en ny klasse, i er "tvunget" til at lære hinanden at kende og snakke med hinanden. Jeg var syg da min gamle klasse skulle på introtur og det var egentlig okay med mig. Men da jeg så kom i skole efter, fortrød jeg at jeg ikke havde været med. Min klasse havde allerede en historie og en oplevelse sammen. Man kan risikere at det tager lidt længere tid at blive en del af en klasse. 

En elevfest er også på lige så mange måder vigtigt, det er mennesker du har delt dit liv med. Det ville også være ærgerligt ikke at komme med der. 

Desværre. Men uanset hvad vil du gå glip af en af tingene. Du bliver bare nød til at finde ud af med dig selv hvad der er vigtigst. Selvom du ikke tager med på introtur, vil du stadig blive en del af klassen og hvis du ikke tager med til elevfest, vil der være en næste. Så hvad er vigtigst for dig? Gør som du selv føler for og så skal det hele nok blive godt :) 

Knus Mette.   
2015-08-17T21:38:53 1
Liv-Maria

Hej du!

 

Jeg kan godt se, at det er en svær beslutning! Jeg føler ikke, at jeg kan vælge for dig, men dog ville mit råd nok være, at se fremad! Nu har jeg ikke selv gået på efterskole, men jeg har gået på gymnasiet! Og jeg kan sige, at introdagene i hvert fald for mig, har været en kæmpe hjælp til, at føle mig mere tryg i min klasse. Det er en rigtig god mulighed for, at blive knyttet sammen med nogle af dine kommende klassekammerater, og de i skal jo gå op ad hinanden de næste par år, så det er i hvert fald en ”god investering”, hvis man kan sige det.

 

Jeg kan dog godt forstå, at du også rigtig gerne vil være med til den gamle elevdag, men som du selv siger, så kommer der jo flere af dem, og der kommer ikke andre introdage?

 

Du kunne eventuelt lave en liste over de positive samt de negative ting ved, at tage med til det samt gå glip af det ene og det andet. Tit føler jeg nemlig, at det i hvert fald for mig, kan være en hjælp, at få mine tanker ned på papir, så jeg rigtig kan sammenligne, og derefter bedre kan træffe en beslutning.

 

Ellers handler det bare om, at mærke rigtig godt efter – Hvad er vigtigst for dig??

Håber mine råd kan give bare lidt hjælp til, at træffe den beslutning, du føler, er bedst for dig!

Mvh. Liv-Maria

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om venner

Min Bff skal skifte skole.

Hej jeg er en pige på 11 og er lidt ked af det...Okay måske har du gættet det min bff skal skifte...

Føler hun er hård...

Hej jeg er en pige på 11, og min bff er lidt hård i det nogle gange.Okay så i min klasse har 4 og...

Skal jeg skifte klasse for at være sammen med mine rigtige venner?

Kære ungzoneJeg er en pige på 11 år, som går i b-klassen. På min årgang er vi to klasser, og n...

Min bedste veninde har ændret sig helt efter hun fik telefon

Kære BrevkasseJeg skriver til jer, fordi jeg har mistet min bedste veninde, selvom vi stadig ses. V...

Savner hende

Hej! jeg er en pige på 11 og savmer min(ex-)bff.Vi har haft et stort skændreri og hvis du læser n...

Min ex-bff er sammen med dem

Hej jeg er en pige på 11.Sååå det hele startded med at mig og min(ex-)bff blev uvenner. Så...

Hvilken side af mig selv?

KÆRE BREVKASSE (og hvis der andre der gider at svarer)Jeg har altid været en meget stille pige, so...

Skal jeg holde afstand?

Hej. Jeg har problemer med mine venner. En ven specifikt. Jeg føler at jeg er fanget i et loop hvor...

Jeg hader også hende...

Hej,jeg er en pige på 11 og hader min gamle bff(du kan læse hendes inde på venner jeg hader hende...

"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før."

- Anonym