Svar fra Johanne
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Freja!
Det er selvfølgelig helt naturligt at skændes med sine veninder engang imellem. Jeg er dog rigtig ked af at høre, at du og din veninde tit bliver uvenner - sådan skulle det jo helst ikke være. Det, som jeg lægger meget mærke til, er, at du udmærket godt selv er klar over, at det ofte er dig, som er "roden" til skænderierne. Du beskriver, at det nærmest er en lyst til at være uvenner, som får dig til at starte konfrontationerne, men samtidig bliver du også ked af det, når I skændes.
Jeg kan godt forstå, hvis det føles rigtig forvirrende - selvfølgelig er det ikke meningen, at du skal have det sådan. Jeg synes først og fremmest, du skal spørge dig selv, om det i virkeligheden er en veninde, som du ønsker at holde fast i? Hvis det er tilfældet, vil jeg råde dig til at begynde at arbejde med trangen, så du kan undgå gang på gang at såre din veninde, så hun bliver ked af det, sur eller får skyldfølelse - det er i mine øjne ikke et sundt venskab...
Jeg vil foreslå, at du prøver at finde modet til at tage en snak med hende, hvor du får forklaret de ting, som du indrømmer herinde. Måske synes du det er svært, men jeg er sikker på, at du kan finde en måde at arbejde med problemet på - første skridt er i hvertfald selverkendelse.
Derudover vil jeg råde dig til at snakke om det med dine forældre, eller en anden voksen person, som du føler dig tryg ved. Det kan også være en mulighed at tage kontakt til lægen eller en psykolog, så du kan finde ud af, hvorfor du føler, som du gør.
Held og lykke med det!
Mange hilsner Johanne