Bedste venner?

Hej!
Jeg begyndte sidste år på efterskole, og der mødte jeg en en masse nye mennesker.
En af dem er Oliver. Oliver er senere hen blevet en af mine bedste venner, og jeg er så glad for ham.
Vi snakker om alt og intet, og vi ved en hel del om hinanden. Vi er altid sammen, de eneste tidspunkter vi ikke er sammen på er i timerne og efter mad, når han træner.. Og det kan godt være meget trættende og intenst fordi vi nu går på efterskole, så det er bogstavelig talt rimelig meget tid.
Oliver er en meget 'rørende' og flirtende person, og det er jeg godt klar over.
Han skal altid nusse mit hår, kramme mig, slå mig i røven og tage fat i siden på mig. - Det gør han dog også med andre, så det er ikke noget han kun gør ved mig. Han gør det bare meget med mig, fordi vi er så meget sammen.
Oliver og jeg, har et lidt sjovt forhold. Vi er meget legende og vi slås rigtig meget. Det er meget storebror og lillesøster forhold, når man tænker over det. Men alt efter humør, så kan vi ofte blive meget seriøse og gå lange ture og bare snakke om alle verdens ting.
Oliver kan blive utrolig kærlig og det ser jeg kun som en meget positiv ting, lige indtil for en uge siden.
For en uge siden, sov vi 5 sammen i vores opholdsstue. Vi hyggede og grinede alle sammen virkelig meget, og da vi så skulle sove lagde Oliver sig ret tæt opad mig. For tæt.
I starten lagde jeg ikke rigtig noget i det, det er jo bare Oliver, men da jeg vågnede senere hen på natten lå jeg i ske med ham. Jeg var kommet ind under hans dyne og lå helt tæt med ham. Da jeg rykkede mig, Tog han fat i min talje og trak mig ind til sig.
Det var for mig meget underligt, og også over min grænse.
For han har en kæreste, som han har været sammen med i to år. Han elsker hende så højt, og han snakker rigtig meget om hende.
Nogen gange mistænker jeg ham dog for at bruge mig, når han savner sin kæreste.
Vores fællesvenner siger ofte underlige ting, som er ret upassende. (De lægger ret meget i at de tror at vi ikke kun er venner) og folk fra efterskolen spørger os tit om vi har noget sammen.

Jeg synes bare at det hele er begyndt at blive meget underligt, og det går mig på. Jeg synes han går over min grænse, og han skal bestemt ikke bruge mig når han savner sin kæreste. Ofte kommer han for tæt på, hvis man tænker på at han har en kæreste. Jeg har ondt af hans kæreste.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg ved at hvis jeg beder ham være mindre fysisk og flirtende, så mister vi vores venskab - for det er sådan han er.

Jeg ved simpelthen hvad jeg skal gøre...