Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2016-03-05T16:32:24: 2016-03-06T20:30:53: 3

Brevkassespørgsmål

Drengs opmærksomhed

Indsendt af pige14 år


Hej, jeg er en pige på 14 år, og jeg har et spørgsmål. Hvordan får man bedst muligt drenges opmærksomhed, uden direkte at gå hen til dem?
Og hvordan får man drengevenner?
pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2016-03-06T00:18:02 1
Amar
Hejsa kære Sofie Nielsen.

Tak fordi du ville bruge din tid på at skrive til os på TheLove.dk

Det bedste ville være at efterlade små ledetråde til drengen, såsom at gå over og snak med ham i frikvarteret. Eller spille spil med ham i skolen, men eftersom du ikke ønsker at gå direkte over til drengen, så vil jeg anbefale dig at gøre brug af Facebook, Instagram eller andre sociale medier. Du kan begynde at kommentere på hans billeder eller synes godt om de ting han lægger ud på internettet. Eller bare helt basalt starte med at smile til ham engang imellem i skolen, og være sød overfor ham, eller begynde at drille ham på en sød måde.

Det er vigtigt at du begynder at vise interesse for ham, og begynder at give ham de her små ledetråde. Ved at gøre det, så viser du inddirekte at du er glad for ham. 

Tænk på det sådan her, hvilke ting ville fange din opmærksomhed? De ting kan du prøve af på drengen, og se om det fungerer. Find ud af hvad der interesserer ham, og herefter kan du begynde at snakke/skrive med ham om de ting der interesserer ham. Drenge kan godt lide piger, der deler deres interesser. Fodbold og computerspil er altid en stensikker vinder hvad angår drenge.

Der findes ikke en direkte måde at få drengevenner på, men en god start ville være at begynde at gå sammen med dem ved gruppedannelser i skolen, hvor i skal finde sammen i par. Dine veninder og dig kunne også inddrage dem i jeres lege/fritidsaktiviteter på skolen. Hvis du selv er bange for at gå over og snakke med nogle drenge, så kan i altid samles et par veninder, og gå sammen over til en gruppe drenge og begynde at tale med dem. Det er altid nemmere når i er flere om det. 

Jeg kan huske at vi altid fik pigerne til at spille fodbold med os drenge i frikvarteret, så havde vi det lettere med at tale med dem og derved dele vores interesser. Der var en periode, hvor jeg begyndte at samle på diddle, fordi jeg godt kunne lide en pige. Det handler generelt set om de små ting, der adskiller dig fra alle andre, og det er dem du skal lægge vægt på.

Håber jeg kunne hjælpe. Held og lykke med det hele.

Bedste hilsner, Amar.  
2016-03-06T09:06:12 1
Johanne
Kære Sofie! 

Det er et rigtig godt spørgsmål, du sender ind til os, men det er bestemt også et svært spørgsmål. Jeg vil først og fremmest sige, at der ikke er nogen opskrift på, hvordan man får drenges opmærksomhed, og hvordan man får drengevenner.

Hvis vi starter med dit første spørgsmål, så kan det godt være svært at få opmærksomhed fra drenge, hvis man ikke går over til dem. Så det vil jeg helt sikkert råde dig til at gøre - prøv at udfordre dig selv og gå hen til drengene i frikvarteret, og spørg om du må være med, til det de laver. Nogle drenge giver piger der gør meget ud af sig selv opmærksomhed, men det vil jeg bestemt ikke råde dig til at gøre af den grund, da det er en dårlig form for opmærksomhed.

I forhold til dit andet spørgsmål, der vil jeg mene, at det betyder rigtig meget, at du er åben, når du er sammen med drenge. Jeg har selv haft mange drengevenner i folkeskolen, og det er min erfaring, at drenge godt kan lide hvis man er åben, har humor og man ikke opfører sig alt for tøset i deres selskab! Man skal kunne tage, at de laver lidt sjov med en og driller en, fordi det gør drenge med hinanden. Drenge laver også tit "drengestreger"(som i mange pigers optik kan virke åndsvage), men prøv at deltage i de ting de laver og få lidt sjov ud af det. Drenge får respekt for piger, der tør "få jord på knæene" og være med i de ting de laver. 

Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget. 
Kærlig hilsen Johanne. 
2016-03-06T11:21:22 1
Gustav

Hej Sofie Nielsen :-)

Den klart nemmeste måde at få en dreng opmærksomhed på er, at man går hen og snakker til ham. Er der en grund til, at du ikke vil det?


Det kan være ret skræmmende at snakke med det modsatte køn, men prøv at tænk på, at de også bare er mennesker, og det er højst sandsynligt ligeså skræmmende for dem at snakke med dig, som det kan være skræmmende for dig at snakke med dem. Du kan prøve at finde ud af, om du har nogle fælles interesser med nogle af drengene i din omgangskreds. På den måde har I noget fælles, som I kan mødes omkring og som kan lede samtalen. Du kunne også overveje at invitere en lille gruppe - fx to drenge og en af dine veninder - med hjem til dig og se en film eller lignende. 


Det bedste råd jeg kan give dig er egentlig at satse lidt og tage deres opmærksomhed ved at opsøge dem og snakke med dem. Det er også den bedste måde at få drengevenner på.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig :) Al held og lykke herfra :)

VH.

Gustav

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om venner

Min Bff skal skifte skole.

Hej jeg er en pige på 11 og er lidt ked af det...Okay måske har du gættet det min bff skal skifte...

Føler hun er hård...

Hej jeg er en pige på 11, og min bff er lidt hård i det nogle gange.Okay så i min klasse har 4 og...

Skal jeg skifte klasse for at være sammen med mine rigtige venner?

Kære ungzoneJeg er en pige på 11 år, som går i b-klassen. På min årgang er vi to klasser, og n...

Min bedste veninde har ændret sig helt efter hun fik telefon

Kære BrevkasseJeg skriver til jer, fordi jeg har mistet min bedste veninde, selvom vi stadig ses. V...

Savner hende

Hej! jeg er en pige på 11 og savmer min(ex-)bff.Vi har haft et stort skændreri og hvis du læser n...

Min ex-bff er sammen med dem

Hej jeg er en pige på 11.Sååå det hele startded med at mig og min(ex-)bff blev uvenner. Så...

Hvilken side af mig selv?

KÆRE BREVKASSE (og hvis der andre der gider at svarer)Jeg har altid været en meget stille pige, so...

Skal jeg holde afstand?

Hej. Jeg har problemer med mine venner. En ven specifikt. Jeg føler at jeg er fanget i et loop hvor...

Jeg hader også hende...

Hej,jeg er en pige på 11 og hader min gamle bff(du kan læse hendes inde på venner jeg hader hende...

"Jeg skriver til jer, fordi jeg endnu engang sidder i et problem/dilemma. Jeg har før skrevet til jer og fået fantastiske og, ikke mindst, brugbare råd. "

- Anonym