Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2018-07-11T17:07:26: 2018-07-20T19:20:40: 1

Brevkassespørgsmål

Fortvivlet: hvordan finder jeg glæden igen og venner eller familie?

Indsendt af pige18 år


Hej. Jeg har et dilemma som jeg har brug for hjælp til. Her i sommerferien om ca. 2 uger skal jeg ud og rejse med 3 veninder fra folkeskolen - vi skal tre uger rejse rundt i Spanien og Portugal med tog. Det hele er planlagt; billetten er købt, hotellerne er bestilt osv. Mit dilemma er at jeg egentlig ikke glæder mig voldsomt meget. Min familie vil selvfølgelig lave noget samtidig med at jeg er på ferie. Jeg havde vidst ikke lige fået gennemtænkt at jeg ville gå glip af en ferie med familien nu når jeg skal afsted med de andre, som ikke engang er nogle af mine bedste venner. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har helt mistet glæden ved at skulle rejse med veninderne og jeg føler endda dårlig samvittighed overfor mine veninder fra gymnasiet, da jeg er bedre venner med dem og vi også altid har ønsket at rejse sammen. Jeg bliver ked af det ved tanken om min familie på en ferie til et helt nyt sted med en masse oplevelser uden mig, og jeg kan ikke glæde mig til rejsen med folkeskolevennerne længere. Hvad skal jeg gøre? Jeg ved at jeg ikke har andet valg end at tage afsted, men hvordan kommer jeg over min dårlige samvittighed og min følelse af tristhed og frustration ved at misse en ferie med min familie som de vil snakke om i lang tid og se tilbage på? Jeg havde slet ikke fået gennemtænkt dette scenarie inden billetten blev bestilt, da jeg nærmest ikke følte jeg kunne sige nej - og nu er det for sent. Håber på hurtigt svar da der ikke er længe til. Hilsner fra den fortvivlede pige.
pige
Venner

Venner

Se flere

Besvarelser

2018-07-19T13:11:42 1
Gustav

Hey du! :)

Det var da godt nok ærgerligt, at du har mistet glæden ved en tur, som ellers skulle have været en fed ting.

Som jeg forstår dit brev, så er du ked af, at du ikke kan komme med din familie på ferie, fordi den ligger samtidig med en ferie med dine veninder.

Du skriver selv, at du i sin tid ikke følte, at du kunne sige nej, da ferien blev planlagt, og det kunne godt lyde til, at det er nu det, der kommer og hjemsøger dig. Jeg ved ikke, om det er fordi, at du ikke føler dig klar, at det er ferieformen, som du ikke bryder dig om eller bare personerne, som du ikke rigtig vil rejse med, men det er altid vigtigt, at man lytter til sin egen mavefornemmelse, og man kan altid og har altid ret til at sige nej.

Når det så er sagt, så synes jeg i denne situation, at du skal prøve at give det en chance. Ja, din familie vil få oplevelser, som du ikke kan være med på, men du vil til gengæld selv få oplevelser, som du kan komme hjem og fortælle om. Det vil være oplevelser, som du altid vil have med dine veninder og som nok skal knytte jer tættere sammen.

Jeg synes, at du skal prøve at sætte dig ned for dig selv og så lave ordentlig researh på Spanien og Portugal. Google billeder og beskrivelser fra andre turister, søg på videoer om landene og skaf dig sådan en bog for turister om landene. Find ting, som du gerne vil se og fortæl dine veninder, at du gerne vil hen og se de turistattraktioner, prøve den restaurant eller noget tredje. Så gør du turen mere til din egen og så har du ting, som du kan glæde dig til at se og prøve. Derudover så synes jeg, at du skal prøve at huske på, at selv dårlige oplevelser bliver til en sjov historie med tiden. Det jeg mener er, at tag denne tur som en oplevelse i sig selv - der kommer andre ferier med familien, så prøv at hav et åbent sind til de små ting - når i sidder og spiser tapas på en spansk restaurant i solskinsvejr, så husk at nyd det.
Det er dog også vigtig, at du snakker med folk om dine følelser. Det kan være dine forældre, dine veninder eller nogle andre venner. Vær åben og ærlig i, at du er lidt ærgerlig over, at din families ferie ligger samtidig, at du ikke ved, hvor meget du glæder dig osv. De er der af en grund, så når man er ærlig om dem, så kan man finde ud af, hvorfor de er der.

Så for at opsummere, så synes jeg, at du skal tage lidt ejerskab om rejsen. Find nogle ting, som du gerne vil se og som du kan glæde dig til. Hav et åbent sind - du går ikke glip af nogle oplevelser, men får bare nogle andre, og så vær ærlig omkring dine følelser, for så kan man bedre gøre noget ved dem :-)

Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) al held og lykke herfra og god rejse! :)


VH.

Gustav

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om venner

Min Bff skal skifte skole.

Hej jeg er en pige på 11 og er lidt ked af det...Okay måske har du gættet det min bff skal skifte...

Føler hun er hård...

Hej jeg er en pige på 11, og min bff er lidt hård i det nogle gange.Okay så i min klasse har 4 og...

Skal jeg skifte klasse for at være sammen med mine rigtige venner?

Kære ungzoneJeg er en pige på 11 år, som går i b-klassen. På min årgang er vi to klasser, og n...

Min bedste veninde har ændret sig helt efter hun fik telefon

Kære BrevkasseJeg skriver til jer, fordi jeg har mistet min bedste veninde, selvom vi stadig ses. V...

Savner hende

Hej! jeg er en pige på 11 og savmer min(ex-)bff.Vi har haft et stort skændreri og hvis du læser n...

Min ex-bff er sammen med dem

Hej jeg er en pige på 11.Sååå det hele startded med at mig og min(ex-)bff blev uvenner. Så...

Hvilken side af mig selv?

KÆRE BREVKASSE (og hvis der andre der gider at svarer)Jeg har altid været en meget stille pige, so...

Skal jeg holde afstand?

Hej. Jeg har problemer med mine venner. En ven specifikt. Jeg føler at jeg er fanget i et loop hvor...

Jeg hader også hende...

Hej,jeg er en pige på 11 og hader min gamle bff(du kan læse hendes inde på venner jeg hader hende...

"Hej UngZone! Jeg elsker jeres arbejde, i er helt fantastiske!"

- Anonym