Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 17 år
Hej
Jeg er lige stoppet på efterskole. Min årgang er den såkaldte "corona"årgangen (eller det kalder jeg os hvertfald ahah) men hvertfald, så var vi jo sendt hjem pga. corona, hvilket gjorde at jeg kom til at få nogle tættere relationer til folk jeg ikke havde regnet med, og eller som jeg bare ikke var lige så tætte med som inden corona. Men midt i corona skrev ham her drengen fra efterskolen så til mig.. Så ham drengen og jeg begynder at skrive lidt sammen, hvilket egenligt var ret hyggeligt. Ud af det blå skriver han så til mig at han savner mig (jeg synes egenligt at det var vildt sødt, men vi havde ikke rigtigt snakket så meget sammen inden corona, så blev lidt paf og forvirret..) Efter lidt tid hvor vi havde spillet nogle snapchat spil sammen, skrev han pludselig smukke til mig, hvilket jeg da blev smigret over, men jeg blev selvfølgelig også forvirret og havde ikke lige forventet det, for som sagt tidligere, så har vi ikke rigtigt snakket så meget sammen før... Han skrev on/off til mig i løbet af corona, hvilket egenligt gjorde mig lidt forvirret, for hvis jeg skrev til ham, så fik jeg ikke rigtigt andet end en kort sætning eller også var det som om han ikke rigtigt gad at svare mig.. Men i løbet af den sidste uge inden vi måtte komme tilbage begyndte vi så at skrive en hel del mere sammen, hvilket jeg faktisk blev rigtig glad for, for synes at han var en super sød, og mega rar dreng.
Vi kom så op på skolen igen da coronaen havde "lagt sig" og vi skrev egenligt mere og mere sammen. Vores forhold blev mere og mere "personligt" og vi begyndte at "udveksle" ret "dybe" hemmeligheder til hinanden, som vi ikke har sagt til så mange andre.
Selvom at vores venskab udvekslede sig mere og mere, havde vi egenligt ikke rigtigt snakket så meget sammen "in real life" også selvom at vi gik forbi hinanden konstant på efterskolen, og prøvede at være i samme rum så meget som overhovedet muligt..
Mange af mine venner og veninder har tit pointeret at han godt kunne lide mig, hvilket jeg nok har benægtet lidt (læs: meget) folk blev ved med at spørge både ham og mig om vi var en ting, hvilket vi begge slog ned.
Da vi var færdige på efterskolen kunne man så lave "mindebog" og skrive en hilsen til hinanden, og han ville så gerne skrive i min mindebog. Han skrev at han havde haft et lille "crush" på mig i corona og at han havde lidt på fornemmelsen at jeg godt vidste det.. hvilket jeg nok inderst inde også godt vidste...
Da jeg var kommet hjem og havde læst hans hilsen spurgte jeg ham lidt ind til det og, vi "aftalte" at det nok var bedst at vi bare fortsatte med at være venner da jeg ikke havde de samme følelser for ham.
Her i HELE sommerferien har vi skrevet sammen nonstop HVER DAG. Jeg er så glad for vores venskab, og glad for det punkt vi er nået til. Vi er nået til det punkt hvor vi kan fortæller hinanden ALT, lige fra dybe meget personlige tanker til fjol og ballade.
Her den anden dag fortalte han mig så at han har skrevet en del med en pige, som egenligt var ret sød, og at de "kinda" havde noget kørende, men så snart jeg hørte ham sige det over snapchat, fik jeg en klump i maven.. jeg ved ikke hvad den klump betød, men begyndte pludselig at føle mig lidt deprimeret og ked af det, men fordi at jeg kun vil se ham lykkelig, prøvede jeg selvfølgelig at hjælpe ham med hende pigen.. også selvom at jeg ikke havde det godt med det..
Men det er gået mere og mere op for mig at jeg nok mest har benægtet mine "følelser" for ham, da største delen af skolen ikke brød sig om ham, han er mindre højdemæssigt i forhold til mig og at vi ikke rigtigt har mødtes andet end de gange på efterskolen og så 2 gange her i sommerferien..
Jeg savner ham så utroligt meget og vi skriver også "elsker dig" til hinanden, i starten skrev jeg det nok mest som i venne-måden, men nu går der næsten ikke 5 minutter hvor jeg ikke tænker på ham..
Jeg ved ikke om jeg skal snakke med ham om det og risikere vores venskab (hvilket jeg ikke ville kunne bære at miste) eller om jeg bare skal "undertrykke" mine "følelser" og bare være hans bedste veninde, som jeg ELSKER at være...
Desto mere jeg tænker på det, desto mere forvirret bliver jeg over om han mon stadig kan lide mig på den måde, som han kunne dengang i corona...
UNDSKYLD for den meget lange besked, men det har gået mig på i noget tid.. håber virkelig at i kan hjælpe.
Hilsen den meget forvirrede bedste veninde...
Anonym
Indsendt af
pige på
17 år
Hej.
Hold da op. Ja det må godt være mærkeligt sådan lige pludselig at udvikle følelser for én man længe blot har set på som en ven. Nu siger du selvfølgelig at du mistænker dig selv for at have undertrykt de følelser der lige pludselig melder sig på banen, men ikke desto mindre, så må det være svært at forholde sig til.
Jeg tror man kan bruge rigtig lang tid på at gruble over hvor meget man har undertrykt, hvor ærlig man har været over for sig selv og andre, men jeg er ikke sikker på at man kan nå frem til nogen stor sandhed på den måde. Tværtimod kommer man ofte til at slå sig selv oven i hovedet med alle de ting man kunne have gjort anderledes. Jeg tror at det altid er mest konstruktivt at fokusere på hvad det bedste er at gøre nu. Og du fortæller at som det ser ud lige nu, så har du følelser for denne dreng. Hvis jeg forstår dig ret, så er problemet at der opstår konflikt mellem rollen som ven og rollen som potentiel fremtidig kæreste. Måske føler du også at det ville være mærkeligt at fortælle ham at du har følelser for ham, når han måske, selvom han engang også havde følelser for dig, har affundet sig med at det ikke bliver til mere end et venskab. Hvem ved? Måske var det også svært for ham at affinde sig med dette, og måske var det kun meget modvilligt at han begyndte at se sig om efter andre. Som sagt kan man bruge lang tid på at stykke sammen præcist hvad der er sket.
Hvis jeg var dig, ville jeg fortælle ham hvad jeg føler. Det skal må være muligt at have den samtale på en ordentlig måde, hvor venskabet ikke kommer i fare. Jeg tror at hvis du er ærlig, og indrømmer at det er et lidt uheldigt tidspunkt at komme frem med alt det, nu hvor han er begyndt at se en anden pige, så synes jeg ikke man kan sige at du har håndteret den situation du er havnet i her forkert. For uanset om du har "undertrykt" dine følelser eller ej, så beder vi ikke om at have de følelser vi har. Og de kræfter inde i os der bestemmer hvilke følelser der bobler op til overfladen på hvilke tidspunkter, er heller ikke noget vi har kontrol over. Jeg er sikker på at du ikke havde planlagt at det skulle gå på præcis denne her måde, hvis du havde kunne planlægge alt det her fra starten af.
Jeg kan selvfølgelig ikke love dig at han reagerer positivt på alt det her. Jeg kender ham ikke. Men jeg kan fortælle dig at hvis du er lige så ærlig for ham, som du har været her, så har jeg svært ved at forestille mig at han skulle reagere negativt. Da jeg læste din historie, synes jeg ikke at du fremstod i et dårligt lys. Tværtimod synes fik jeg det indtryk at du er en person der forstår at det er vigtigt både at tage vare på sine egne og andres følelser, og at dette er en svær opgave der kræver meget omtanke. Jeg tror at disse kvaliteter må gøre dig til en dejlig ven og have.
Håber det hjalp. Ellers skriver du bare til os igen.
mvh Markus
Hey du!
Først og fremmest, så skal du bestemt ikke undskylde. Det er fedt, at du skriver herind, så du ikke skal gå med det alene. Jeg kan godt forstå, at du føler dig forvirret. Følelser og sådan noget er ikke altid sådan lige til at regne ud.
Jeg kan ikke svare dig på, om han stadig kan lide dig, men jeg synes, at du skal snakke med ham om dine følelser.
Du beskriver selv,
hvor dårligt du får det, når han snakker om andre piger. Og det kommer jo til
at fortsætte, hvis du ikke siger noget, og samtidig ville du have tankerne i
baghovedet "Hvad nu hvis….".
Næste gang I bare snakker, så fortæl ham, at du kan mærke, at du er begyndt at
blive glad for ham som mere end bare en ven, og at du håbede, at han stadig
havde følelser for dig.
Det kan så godt
være, at han er kommet videre. Det gør selvfølgelig ondt, men du skal også nok
komme videre.
Jeg ved ikke, om det absolut skal ødelægge jeres venskab, hvis han ikke har de
samme følelser mere. Da han fortalte om sine følelser til dig, så stoppede i jo
ikke kontakten derefter. Jeres venskab udviklede sig jo faktisk fra det og blev
stærkere. Hvorfor kunne det samme ikke ske her?
Så for at opsummere, så er følelser ikke altid lige belejlige eller praktiske, men de kommer altid af en grund. Du skylder dig selv, ham og jeres venskab, at du er ærlig omkring dine følelser. Måske kommer det til at gå godt, og han har samme følelser for dig. Måske kommer det til at gøre ondt, men det vil ikke vare for evigt. Du kan i hvert fald ikke byde dig selv, at du gemmer dine følelser væk.
Al held og lykke herfra!
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4777 spørgsmål og givet 7332 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej Ungzone! - I nice!"
- Anonym