Brevkassespørgsmål
Problemer med mors kæreste
Kære brevkasse!
Jeg har været skilsmissebarn i snart syv år, og har nogenlunde lært at accepterer at være det. Min far blev for ca. 2 år siden gift med min nuværende bonusmor, og de fik min halvlillebror for ca. 1,5 år siden. Jeg bor hjemme hos min far og kan rigtig godt både lide min bonusmor og nye lillebror.
Men efter at mine forældre blev skilt, fandt min mor sammen med en ny mand og de blev gift og var sammen i ca. 5 år, ham blev jeg rigtig glad for, men for ca. 1 år siden blev min mor og ham skilt. Jeg ønsker kun min mor det bedste, og måtte indse at de bare ikke var glade sammen længere. Men så for et halv år siden mødte min mor en ny mand. I starten synes jeg at han var rigtig flink og har altid lært at man skal give folk en chance, så det gjorde jeg. Problemet er nu bare at jeg virkelig ikke kan lide ham, og hans nærvær gør mig irriteret. Han er ikke ond overfor mig, men jeg tror ganske enkelt at min mors nye kæreste og mig ikke er på bølgelængde. Jeg finder ham meget påtrængende og han skal altid være med i de arrangementer, som er meningen kun er for planlagt for mig og min mor. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op med det, fordi jeg ønsker at min mor skal være glad, men igen så ser jeg i forvejen rigtig lidt til min mor og når jeg set hende, så er hendes kæreste også med, og det begynder at irriterer mig så meget at jeg ikke lægger skjul på det længere og jeg har ikke lyst til at ses med min mor, når han skal være med, fordi jeg ikke føler at stemningen er god.
Jeg har virkelig brug for vejledning!
Med venlig hilsen det forvirrede skilsmissebarn.