Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2014-09-20T18:29:44: 2014-09-28T17:08:59: 3

Brevkassespørgsmål

Am i too good for them?


Hej Thelove,
Jeg er en pige på 14 år, der bor med min mor og bror. Mine forældre blev skilt for snart 3 år siden og jeg ser ikke min far længere, da han drikker og har valgt min bror og jeg fra. Udover dem, har jeg også en søster der bor sammen med sin kæreste. Jeg er den yngste af os, og jeg hader det! Jeg føler til tider mig mindre elsket. Det er min fødselsdag, og jeg har aldrig fået for mere end 400-500 kr i gave, da min mor ikke har så mange penge. Hun er arbejdsløs og enlig. Der er et par sko til 500 jeg gerne vil have i år, men min mor siger hun ikke har råd. Sidste måned fik min storebror lavet sin computer for 2000 kr, så jeg tænker det da ikke kan være rigtigt hun har råd til det, når det IKKE er hans fødselsdag, men ikke har råd til en gave jeg ønsker mig til MIN fødselsdag? Det er så tit jeg står i sådan en situation, og jeg føler min mor er fløjtende ligeglad. Det samme med min far da jeg så ham. Jeg føler jeg er deres mindste "favorit", og føler mig mindre værd. Da mine forældre blev skilt, købte min far en computer til min bror og jeg, hvor min bror fik en stor, god 17 tommer, og jeg fik en lille, mindre god 13 tommer? Hvorfor skal jeg have det dårlige hver gang, men han får det gode? Da jeg blev konfirmeret sidste år, fik jeg en IPhone, i GAVE, hvor hun så bare valgte at købe en til ham, uden det var en speciel begivenhed for ham. Hun har aldrig haft råd til en til mig, hvorfor kan hun så bare købe en til ham, uden at tøve? Forstår hende slet ikke. I øvrigt betaler min mor hans spil hver måned, til omkring de 100 kroner. (Det skal siges han bliver 18 om 4 måneder!) Med hensyn til skolen, er det altid mig der har været den bedste af os, jeg får 10 - taller i lange baner, og det hele går godt. Min søster droppede ud af niende klasse, og har nu ingen uddannelse, og min brors skolegang er heller ikke den bedste. Han fik dårlige karakterer, og er nu droppet ud af teknisk skole hvor han startede sin uddannelse i år. Jeg har min uddannelse klar i hovedet, og det kører bare derud af. Udover det har jeg også lige fået et job, hvilket ingen af dem har, heller ikke. Jeg føler ikke jeg passer ind i min egen familie. INGEN af mine forældre har uddannelse, og ingen af mine søskende har. Jeg tænker tit på om jeg er for god til dem? Til min egen FAMILIE. Er det derfor min mor ikke vil bruge sine penge på mig? Glæder hun sig bare til at jeg smutter, og tjener mine egne penge? Er hun flov over jeg er så god, og at jeg er den eneste med gode muligheder i fremtiden? Føler hun heller ikke jeg passer ind? Jeg har sagt til min mor hvad jeg føler, men hun ryster bare på skuldrene og der er intet jeg kan gøre mere. Jeg er såret over min mors og min fars handlinger, men mest min mors. Min far er en helt anden sag, så derfor gælder han ikke rigtig i dette tilfælde. Er der noget jeg kan gøre? Hvad skal der til for at min mor får øjnene op?

Hilsen mig :)
Familie

Familie

Se flere

Besvarelser

2014-09-22T15:45:25 1
Josefine
Hej du :)

Jeg er ked af at høre at du føler dig mindre værd end dine søskende, og hvis din mor ved at hun får dig til at føle sådan burde hun aktivt gøre noget for at undgå at du får det sådan - medmindre selvfølgelig det er dig der er urimelig. 

Når din mor har givet dig gaver kan det være hun slet ikke har gået op i hvor meget hun har brugt og det simpelthen er tilfældigt at din bror har fået dyrere gaver. Måske giver hun din bror dyre og uformelle gaver fordi det er en erstatning for hans mislykkede forsøg på at udføre en uddannelse, for at få ham til at få det bedre. Jeg ved det ikke. 

Hvis du har beskrevet dine følelser, til din mor, som du har gjort her, så er jeg ked af at du ikke har fået en ordentlig respons tilbage fra hende. Hun er din mor og hun skal give dig tryghed og omsorg og sørge for at du har det godt - ikke være grunden til du har det dårligt. Hvis ikke du har beskrevet det som her, så synes jeg du skal gøre det igen. Sæt dig ned med hende, tal med hende på en pæn og sober måde og lyt også til hendes svar. Din mor gør sikkert det bedste hun kan, og måske er det ikke nok, men hun agerer ud fra hvad hendes evner rækker til. 

Håber du får det løst, ellers så husk at hun gør sit bedste.

Knus, Josefine
2014-09-27T17:07:11 1
TuChi
Kære dig

Jeg er ked af, at du føler dig "mindst elsket" blandt dine søskende. Det kan føles meget uretfærdig. Det er også meget ærgerligt, at din mor måske ikke lyttede til dig? Nu ved jeg jo ikke hvordan du fortalte hende det, men den måde man siger tingene, kan måske have en indflydelse i andre menneskers måde at reagere på. Så hvis I satte jer ned og talte om tingene på en helt stille og rolig måde, kunne det måske hjælpe med at starte en god samtale. For det ER vigtigt, at hun bliver gjort opmærksom på dine følelser.

Jeg synes det er rigtig sejt, at du er dygtig i skolen. Især når dine søskende ikke har skolen som første prioritet. Så - fortsæt med det. Med det sagt, kan du heller komme udenom, at din familie er dit kød og blod. Jeg håber, at mere samtale kan råde bod på det hele.
knus Tu
2014-09-27T17:36:33 1
Rikke

Kære Mig

Jeg syntes du skal lade vær, at fokusere på de materielle ting i få. Jeg syntes det er en utroligt dårlig holdning du har til tingene og det syntes jeg ikke du kan være bekendt over for din familie. Jeg har selv en lille søster og vi få ikke altid de samme ting. Mine forældre elsker at forkæle os og giver os da ofte nogle gaver. Men der er en utrolig vigtig ting jeg har lært, at bare fordi den ene får, betyder det ikke den anden også gør. Vi er to forskellige personer, som har brug for meget forskellige ting. Jeg kan fx nævne at vi altid fik et skrabelod vær af min mormor og morfar til jul. Da min lille søster var 4, vandt hun et TV på hendes, men da en 4 år gammel pige ikke har brug for sådan et, fik jeg det. Til gengæld var min lille søsters alder første mobil en touch mobil, min var en gammel nokia. Jeg fik først en iphone som 19 år gammel, hvor min lille søster på derværende tidspunkt havde haft sådan en mobil i over 2 år. Jeg syntes du lyder som en utrolig forkælet pige, når du ikke kan være tilfreds med det din mor har at byde dig. Jeg syntes ikke du skal tænke på hvad de andre få og hvordan du er bedre en dem, for det er simpelthen en utrolig grim tankegang. Vær dog glad for hvad du få, i stedet for at gå op i hvad du ikke få lige nu og her.

Jeg syntes du skal tænke over hvordan du opføre dig og hvordan din tankegang udvikler sig. For jeg syntes ikke du skal være så jaloux som du er, på dine søskende. Jeg håber jeg fik startet dine tanker lidt.

Med venlig hilsen Rikke 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om familie

Min mor er sur.

Hej! jeg er en pige på 11, som har en mor der er sur...Så ikke fordi min mor er en dårlig mor og ...

hvad gør jeg hvis min forældre tager telefon

I dag sagde min mor til mig at jeg skulle aflever min telefon til dem, på grund af at jeg tog til g...

Kusiner

Hej jeg er 12 og min bedste veninde er 14 hun er min kusine og jeg elsker at være sammen med hende ...

er det skidt at jeg ville ønske mine forældre bliver skilt

jeg ved godt det lyder virkelig slemt men jeg har haft det sådan her i lang tid.jeg har ikke rigtig...

Hvordan genopretter jeg et forhold til min mor

Jeg kommer fra en familie, hvor min far er dansk og slet ikke streng, mens min mor kommer fra en meg...

Forældre

Kære ungzoneJeg skriver forde mine forældre er ex kærester og det er for det meste ok fordi de st...

Bryde grænsen

Jeg kommer fra en kristen familie, hvor sex før ægteskab er et no go. Jeg går ikke så meget op i...

Min far slår mig

hej ungzonejeg ved ikke om jeg overreagere men hver dag når vi spiser aftensmad kommer mig og min f...

Jeg må ikke få de apps jeg vil have.

Hej jeg er pige på 10 år og, jeg må ikke få de apps jeg ville have. Det er mest sociale medier s...

"Ps: Jeg elsker jeres hjemmeside, jeg er herinde stort set dagligt."

- Anonym