Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5104 spørgsmål og givet 7577 svar de sidste 18 år
2014-11-24T18:51:20: 2014-11-24T23:35:48: 2

Brevkassespørgsmål

Jeg kan ikke holde min far ud!


jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. jeg kan ikke holde min far ud mere. han er meget ond og taler meget ned til mig jeg har haft en oplevelse hvor har tog fat i min trøje oppe ved halsen, det var meget skræmmende da han samtidigt også råbte mig ind i ansigtet. når han først bliver sur kan man ikke tale med ham. I dag sagde han at han synes jeg var snotdum så han synes bare jeg skulle pisse af. Min mor gør ikke noget ved det da hun siger det kun gør ham mere sur, men jeg føler det er fordi hun holder med ham. jeg kan ikke fortælle det til nogle da jeg er bange for deres reaktion, jeg er bange for min veninde så vil blive bange for ham, men det er kun når man gør noget han ikke kan lide. problemet er bare at jeg jo ikke kan leve efter hvad han siger og hele tiden være bange for om han kunne blive sur over det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal takle denne situation. Jeg har virkelig lyst til at flytte langt væk. Hjælp mig!
Familie

Familie

Se flere

Besvarelser

2014-11-24T21:34:14 1
Kirsten
Hej Sofie

Det er jeg rigtig ked af at høre. Jeg kan sagtens forstå dig. 

Som jeg læser det, er din fars adfærd rigtig skidt for dig, og kan sammenlignes med psykisk vold. Det skal du selvfølgelig ikke sige til ham. Jeg vil sige til dig, at hans adfærd over for dig slet ikke er i orden. På nogen måde. Du skal ikke behandles sådan. 

Som jeg kan forstå det, så er det ikke noget nyt at din far er sådan over for dig? Jeg vil råde dig til at fortælle det til en anden voksen du har tillid til. Måske du kan skrive en mail til din klasselærer eller en anden lærer du godt kan lide? Så kan de sørge for at der sker noget. Det er vigtigt, at der bliver gjort noget. 

Jeg synes du skal prøve at kontakte en lærer og ellers kan du prøve at ringe til børnetelefonen, hvor der sidder professionelle og ved lige præcis hvad du skal gøre. 

Jeg forstår godt hvordan du har det. Jeg håber virkelig der sker noget så du ikke længere bliver behandlet sådan. 

Kh Kirsten
2014-11-24T22:34:17 1
Tenna
Hej Sofie

Det lyder som om at din far er rigtig strid ved dig. 
Det er svært at sige hvad du skal gøre, da jeg ikke kender årsagen til at han reagere på den måde, hvad du har gjort for at han bliver sur, og hvilket forhold i har når han ikke er sur. 

MEN, umiddelbart tror jeg det bedste du kan gøre er at snakke med din mor under 4 øjne og fortælle hende at du er oprigtigt bange for ham, når han bliver så sur, og at du ikke ved hvad du skal gøre. Ens forældre er de mennesker der skal beskytte os, og støtte os, så kan virkelig godt forstå at du synes det er svært. 

Knus Tenna

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om familie

"Tak for jeres hjælp så utroligt mange gange før!"

- Anonym