Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2015-05-27T21:54:01: 2015-06-04T11:38:21: 2

Brevkassespørgsmål

Hvordan bliver jeg glad igen?

Indsendt af pige16 år


Hejsa,

Jeg er en pige på 16(snart 17), som har et lille problem. Jeg er virkelig ikke særlig glad her for tiden og denne her periode har stået på i mange måneder nu. Det er som om, at når jeg er sammen med mine veninder og venner, så tænker jeg ikke over det, men så snart jeg kommer hjem, gør jeg. Jeg er enebarn og bor sammen med mine forældre. Mine forældre har været skilt i 5 år, hvorefter de så flyttede sammen igen, men nogle gange ville jeg virkelig inderligt ønske, at de bare havde valgt at bo hver for sig. De passer slet ikke sammen og skændes rigtig ofte, hvilket jeg snart er virkelig træt af at høre på. Jeg sidder for det meste inde på mit værelse og savner virkelig en bror eller søster, som jeg kan snakke med. Der er intet jeg har lyst til at lave med mine forældre og det er som om, at deres humør påvirker mit rigtig meget. Min mor og jeg har egentlig altid haft et tæt forhold, men føler bare ikke, det er det samme mere. Når vi spiser aftensmad, så snakker vi næsten ikke sammen og det er i det hele taget ikke denne her lykkelige familie, som jeg nogle gange ville ønske, at vi havde. Jeg savner i den grad liv i huset og nogle forældre, der kunne lære at værdsætte hinandens selskab i stedet for konstant at skulle provokere og kritisere hinanden. Jeg har det virkelig ikke særlig godt her for tiden og er desuden også presset med mine eksaminer, da jeg lider af eksamensangst. Jeg ved godt, at jeg kunne snakke med mine forældre om det, men har I ellers nogle forslag til, hvordan jeg bliver glad igen? Føler jeg putter en glad-facade på, som snart ikke kan holdes sammen længere.

Mvh Julie
pige
Familie

Familie

Se flere

Besvarelser

2015-05-31T10:59:53 1
Josefine
Hej Julie :-)

Jeg kan godt forstå du ikke er glad hvis du skal gå op af dine sure forældre hver dag - selvfølgelig påvirker det dig og dit humør at høre på skænderier, se på sure miner og leve i den her negative stemning. Det lyder som om det er det, der fylder rigtig meget og derfor også det, der er problemet, som der skal findes en løsning til.

Selvom du allerede ved at en snak med dine forældre er et forslag, så er det også mit forslag. Jeg tror som sagt at dine følelser hænger rigtig meget sammen med dine forældre, og derfor ville det være fornuftigt at snakke med dem - gerne sammen alle tre. Jeg synes at du rigtig pænt skulle fortælle dem hvordan du går og har det og at du er rigtig ked af at det skal gå ud over alle tre. 

Hvis ikke du er glad for at sige det ansigt-til-ansigt, så skriv et brev til dem. Fortæl dem hvor meget du elsker dem, men at du ikke kan lide hvordan de er sammen og mod hinanden, fordi det påvirker dig. Jeg er sikker på de nok skal tænke over det! Nogle gange har folk brug for en øjenåbner, og måske kan du give dem det.

Knus, Josefine
2015-06-03T13:39:49 1
Lotte
Hej Julie,

Alle kan have perioder, hvor livet ikke er helt så sjovt, hvilket desværre kan påvirke ens humør rigtig meget.

Du siger selv, at du ikke tænker så meget over det, når du er sammen med venner og veninder, men når du selv har gjort dig bevidst om denne tanke, så kan du evt. forsøge, at tænke mere over det, når du er sammen med dem næste gang. Forsøge at sætte lidt mere fokus på, at det er noget, som gør dig glad, hvis det er det. Du kan måske prøve at foreslå nogle ting, I kan lave sammen, hvis der er noget, der kunne gøre dig glad eller bare noget, du har lyst til så du kan få tankerne lidt hen på noget andet.

Det er altid svært med forældre, der ikke kan enes og egentlig kun skaber mere splid end glæde. Ofte kan forældrene desværre ikke se, hvordan deres humør og skænderier påvirker fx dit humør. Der er slet ikke noget at sige til, at du bliver trist og måske lidt indelukket, når dine forældre er sådan overfor hinanden. Jeg synes, at du skal forsøge at sætte dig ned sammen med dem og fortælle dem, hvordan du oplever at være hjemme og hvordan de rent faktisk behandler hinanden. Du må fortælle dem hvor meget det påvirker din hverdag og at det er så slemt, at du nærmest ikke har lyst til at være i hus sammen med dem. Hvis det er svært at fortælle dem ansigt til ansigt på denne måde, så kan du forsøge at skrive det i et brev til dem og skrive noget lignende det, som du har skrevet herind til os. Jeg tror, det vil være et skridt i den rigtige retning at få lettet dit hjerte angående sådanne ting. Jeg tror også, at det vil være en lille hjælp, hvis du har en tæt veninde, der kan lægge øre til dine problemer og dit manglende gode humør, som man måske ikke ser udadtil. Selvom du måske ikke bliver glad lige med det samme af at fortælle andre om det, så betyder det stadig meget, at du ikke skal gå med det hele selv - du får noget luft til hovedet og måske nogle andres syn på sagen, der kan være til hjælp. Det kan også være, at du kender andre, der har skilte forældre, der måske vil kunne forstå noget af det, som du gennemgår. Selvom deres måske ikke bor sammen mere.  

I forhold til din eksamensangst, så synes jeg, at du skal tage kontakt til dine studievejleder, på den måde undgår du lidt at skulle fortælle dine forældre om det i første omgang, som jeg godt kan forstå ville være ret uoverskueligt. Studievejlederen bør have nogle teknikker til eksamensangst og hvordan man kan tackle en eksamen og derved komme bedre igennem dem. Jeg håber, at du vil gøre dette for din egen skyld. Held og lykke med dem i hvert fald.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om familie

Min mor er sur.

Hej! jeg er en pige på 11, som har en mor der er sur...Så ikke fordi min mor er en dårlig mor og ...

hvad gør jeg hvis min forældre tager telefon

I dag sagde min mor til mig at jeg skulle aflever min telefon til dem, på grund af at jeg tog til g...

Kusiner

Hej jeg er 12 og min bedste veninde er 14 hun er min kusine og jeg elsker at være sammen med hende ...

er det skidt at jeg ville ønske mine forældre bliver skilt

jeg ved godt det lyder virkelig slemt men jeg har haft det sådan her i lang tid.jeg har ikke rigtig...

Hvordan genopretter jeg et forhold til min mor

Jeg kommer fra en familie, hvor min far er dansk og slet ikke streng, mens min mor kommer fra en meg...

Forældre

Kære ungzoneJeg skriver forde mine forældre er ex kærester og det er for det meste ok fordi de st...

Bryde grænsen

Jeg kommer fra en kristen familie, hvor sex før ægteskab er et no go. Jeg går ikke så meget op i...

Min far slår mig

hej ungzonejeg ved ikke om jeg overreagere men hver dag når vi spiser aftensmad kommer mig og min f...

Jeg må ikke få de apps jeg vil have.

Hej jeg er pige på 10 år og, jeg må ikke få de apps jeg ville have. Det er mest sociale medier s...

"(...) Først vil jeg gerne sige tak fordi i findes! I har hjulpet mig meget allerede!! "

- Anonym