Min mor hader mig - og min kærestes religion

Hej brevkasse.
Jeg har den sødeste kæreste i verden - vi går i gymnasieklasse sammen og har været bedste venner i to år nu, og vi fik begge følelser for hinanden, så vi har været i et forhold i to måneder, men jeg har ikke turdet fortælle min mor det. Grunden til det er, at han er muslim. Min mor er meget imod at jeg er sammen med en muslim, fordi hun mener at de er "hjernedøde" og har et "forskruet livssyn".
Min kæreste kom til Danmark da han var 4 år, og han har to ældre brødre og en lillesøster - en af brødrene er kærester på 4. år med en dansk pige, og den anden er forlovet med en dansker. Hans far har altid sagt, at han synes at han skal finde en dansker i stedet for en araber, og når der er gæster hjemme ved dem har de ikke tilladelse til at snakke andet end dansk, fordi som deres forældre siger, "vi er jo ikke i Tyrkiet". Så, generelt er de en meget integreret familie, og de ser mig som deres datter og har fuldt ud accepteret vores forhold. Det er dog noget andet med min mor:
Her i weekenden fandt hun så ud af, at vi er kærester, og hun blev rigtig vred på mig. Hun sagde, at jeg er fuldkommen hjernedød, at hun ikke har opdraget mig til at blive sådan, og at jeg skal tage mig sammen. Hun sagde også, at det er idiotisk når vi går i klasse sammen, og at hun aldrig havde troet at jeg kunne finde på at gøre noget så dumt som, med hendes egne ord, "at se en perker". Hun fortalte mig, at hun ikke har noget imod min kæreste og synes at han er sød, men pga. religionen vil hun aldrig acceptere det fordi muslimer har "en anden mentalitet", men at det jo er mit liv så det kan hun ikke bestemme. Samtidig sagde hun, at jeg ikke skulle komme og tude til hende NÅR det går forbi mellem os, og at jeg er idiot hvis jeg tror på at han virkelig vil være sammen med mig frem for en araber, og at jeg er idiot hvis jeg tror hans forældre vil tillade det, selvom jeg prøver at forklare at de har det fint med det og synes rigtig godt om mig.

Nu er hun begyndt at være rigtig ondskabsfuld over for mig - jeg må ikke se mine venner, jeg må ikke tage til håndboldtræning, jeg må ikke tage i biografen, heller ikke til fester.
Mine forældre er skilt og jeg ser næsten ikke min far, og hun truer mig hele tiden med, at jeg skal pakke mine ting og så vil hun ringe til ham og sige at han godt kan komme og tage mig med. Det sker hvis jeg fx har krøllet tæppet i sofaen eller ikke har sat mit glas i opvaskemaskinen. Så råber hun af mig, og siger at jeg skal tage mig sammen, selvom jeg ikke gør det med vilje.
Hun har lige truet mig og sagt, at hun ikke gider høre ude i byen at hun siger jeg ikke må ses med min kæreste, og at jeg bare kan skride ud til min far.

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal håndtere det, for før det her havde min mor og jeg et rigtig godt forhold til hinanden - vi delte alt med hinanden, og vi grinte og fjollede. Men nu er hun fjendtlig over for mig, KUN på grund af min kærestes religion. Min kæreste har endda sagt, at hun bare skal spørge løs hvis der er noget hun gerne vil vide eller er i tvivl om, både mht. hans familie, hans tro og hans hjemland, Tyrkiet, men min mor bliver bare ved med at påstå, at de har en anden mentalitet.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg elsker min kæreste og jeg vil være sammen med ham for evigt, men jeg kan ikke klare at min mor kører mig så meget ned psykisk hele tiden. Hvad gør jeg?