Vil smerten nogensinde forsvinde?;(

Hej, jeg er en pige på 15 år, som går rundt med en masse ubehagelige tanker om min mors død. Jeg føler lidt, at hele min verden er faldet fuldstændig ned over mig, og ligemeget hvor meget jeg prøver, at skubbe mig op til overfladen igen, føler jeg bare at det er umuligt. Min mor har selvfølgelig en rigtig stor betydning for mig, og hun vil altid have en kæmpe stor plads i mit hjerte. Det er så hårdt og miste en forældre, der er ikke et ord der kan beskrive min sorg. Jeg tænker bare tit på, at min mor nok ikke ønsker, at jeg sidder herhjemme og græder hver eneste dag, derfor vil bare ønske, at jeg kunne være stærk, og ha' hovedet højt, men det kan jeg ikke, ligemeget hvor hårdt jeg kæmper, og hvor meget jeg smiler, vil der altid komme tårer når jeg tænker på hende, men det er heldigvis kun positive tårer. Jeg er en pige, som virkelig elsker mine medmenesker, og mit hjerte banker virkelig kun for dem, og det gjorde det også for min mor. Jeg føler, at den glæde man giver til en person, ved at holde lidt ekstra om dem, og støtte dem i svære i situationer, kan gøre ens liv så meget bedre. Men nu hvor jeg ikke har min mor, som plejede, at hjælpe mig igennem de svære situationer bliver alting bare meget hårdere. Det var hende som der ligesom forstod, at nogengange var livet altså bare noget lot, og ikke altid noget at råbe hurra for, og det var så trygt for mig, at jeg kunne komme til hende ligemeget hvad der vil ske, og det jeg så glad for, på det punkt føler jeg mig bare så heldig, jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det mon har været hvis jeg ikke havde haft en godt forhold til min mor, det må have være dobbelt så tragisk.

Min mors historie er dog en rigtig svær ting for mig, at snakke om så undskyld hvis jeg formulere mig dårligt.
Min mor betyder alt, og derfor er det rigtig ubehageligt, at hun er væk. I november måned 2016 blev min mor indlagt på et privat hospital, fordi hun havde fået konstateret blodprop i hjernen, det var en meget voldsom blodprop, og de mente, at hun skulle i en operation med det sammen. De kunne ikke helt finde ud af, hvordan den var kommet, og hvordan den kunne have udviklet sig så meget på så kort tid. Den blev større og større, og intet hjalp, hun fik det dårligere og dårligere.

I december 2016 skulle hun havde lavet en operation mere, vi var meget nervøse, fordi de tidligere havde lavet fejl. Hun vågnede trygt og sikkert efter en meget lang operation, og de havde nu fundet ud af, at den havde dæmpet sig lidt. To timer efter hun vågnede tog de alle ilt tingende af hende, fordi hun havde fået det så meget bedre. Min far var kørt ud på hospitalet til da hun vågnede, så de kunne tilbringe noget tid sammen. Han kørte hjem sent aften, og han var glad for nyheden om, at de så et håb. Men 17 min. efter, at min far var kørt gik alle alarmerne på sygehuset, min mor havde fået hjertestop. De prøvede, at genoplive hende, men de kunne ikke finde deres hjertestarter, hun blev kørt på et offentligt hospital og lagt i respirator.