Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 15 år
Anonym
Indsendt af
pige på
15 år
Hey dig! :)
Med risiko for at lyde som en gammelklog filosof, så er livet fyldt med valg, og nogle valg er bestemt ikke nemme at tage. Så jeg forstår godt, at du synes, at det er svært at skulle vælge i den her situation, for med alle valg, så er der også nogle konsekvenser.
Du skriver til sidst, at du ikke kan tage et valg uden at såre nogle. Men jeg vil lidt vende den om: dine forældre valgte jo at blive skilt og det er din fars valg at tage til Aalborg. Derfor må du også godt vælge ud fra din lyst og ønske. Selvfølgelig vil begge dine forældre gerne have dig tæt på, men de kan ikke forlange af dig, at du ikke skal tage et valg, som DU først og fremmest har det godt med.
Og selvom jeg godt forstår din følelse, så er dette ikke et valg mellem dine forældre eller familie. Det er et valg om, hvor du gerne vil gå i gymnasie henne og hvor du gerne vil bo. Den anden del af familien vil du stadig have i dit liv, og mon ikke dine forældre vil kunne forstå dit valg, hvis det baseres på, hvad du ønsker for dit liv.
Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal vælge i forhold til gymnasie og by, men jeg vil stærkt råde dig til at mærke efter i maven. Hvor kan du se dig selv bruge 3 år af dit liv, hvor synes du umiddelbart er fedest at være og hvad føles i bund og grund rigtigt? Har du evt. nogle som du kan snakke om det? Måske en god ven/veninde eller en voksen, som du er tryg ved og som kender dig.
Så jeg synes, at du skal prøve at skille tingene ad og give dig selv lov til at tage et valg, som du har det godt med. Baser det på, hvilke gymnasie og by, som du gerne vil bruge 3 år på og lad det ikke være et valg mellem mor eller far. De tog et valg angående skilsmissen og din fars flytning, så de kan ikke forlange af dig, at du ikke skal tage et valg, som du har det godt med. Baser dit valg på, hvad din mavefornemmelse fortæller dig og hvad du synes er rigtigt for DIG!
Jeg håber, at du kan bruge mit svar! Al held og lykke herfra! :-)
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5104 spørgsmål og givet 7577 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg skriver til jer, fordi jeg endnu engang sidder i et problem/dilemma. Jeg har før skrevet til jer og fået fantastiske og, ikke mindst, brugbare råd. "
- Anonym