Bekymret for min mor

Kære du,

Jeg kan sagtens forstå din bekymring. Det er aldrig sjovt, når man er bekymret for en tæt på.

Det er svært for mig at svare på, hvad jeg tænker, du kan gøre i den her situation, men det er da super skønt, at du er en datter, der opmærksom på din mor og tænker på, om hun har det godt. Jeg vil dog mene, at det ikke er dit ansvar at sørge for, at hun har det godt, udover at du kan hjælpe der, hvor du kan. Du skal også huske at tænke på dig selv!

Mit råd til dig er, at du prøver at snakke med din mor om det, så du kan fortælle om dine bekymringer og spørge ind til, om hvordan hun har det. Det er altid rigtig godt at snakke om de her ting, så du finder helt ud af, hvordan tingene står til. Derefter må du tage det derfra.

Jeg håber, du finder ud af det.

Kærlig hilsen,

Sofie

Hey du!

Lad mig først sige, at det er stort af dig, at du på den måde lægger mærke til, hvordan din mor har det. Særligt, hvis du selv kæmper med nogle ting.

Du spørger, hvad du kan gøre. Jeg tænker, at du kan starte med at snakke med din mor omkring din bekymring. Nogle gange er det nok for folk, at ens arbejde bliver set og anerkendt, og at folk tænker på en. Det kan også være, at du og din mor kan lave nogle aftaler, så du kan hjælpe din mor, men ikke tager for meget på dine skuldre.

Derudover tænker jeg, at du skal snakke med din bonusfar. Det kan være, at du og din familie skal have en snak om, hvordan i kan hjælpe din mor. Det kan være, at der skal være nogle rutiner eller vaner, der skal ændres, eller måske er det bare nok at få det op og vende.

Så Hvis jeg skal opsummere, så tror jeg, at det bedste du kan gøre lige her og nu er, at du får fortalt din mor og din bonusfar om din bekymring. Det kan nogle gange være nok, men forhåbentlig kan det være startskuddet på, at du og din familie sammen kan se på, hvordan I kan hjælpe din mor.

Al held og lykke herfra!

VH.

Gustav