Halv-umulig svigerfamilie

Hej den bekymrede,

Tak for dit spørgsmål.

Først og fremmest er jeg glad for at høre, at dig og Markus har et rigtig godt forhold. Det lyder rigtig dejligt!

Jeg kan godt forstå, hvorfor både du og Markus er frustrerede, og jeg er ked af at høre, at det faktisk går jer så meget på, men jeg er sikker på, jeg ville have det på samme måde. Det lyder ikke til at være et "nemt" forhold, I har til Markus' forældre. Det er rigtig flot af Markus, at han har åbnet sig op for sine forældre og fortalt dem, hvordan han har det med dem - at han mangler ros og anerkendelse i stedet for kritik hele tiden. Det har de så ikke gjort noget ved, og det undrer mig!

Umiddelbart ved jeg ikke, hvad der er bedst at gøre i denne situation. På baggrund af det, du skriver, synes jeg - helt ærligt - ikke, de lyder til at være nogle mennesker, man har lyst til at tilbringe tid sammen med. På den anden side er det jo stadig Markus' forældre, hvorfor der naturligvis for ham må være følelser på spil i det her, og derfor kan jeg godt forstå, det er svært at vide, hvad man lige skal gøre.

Jeg synes, du skal blive ved med at være støttende over for Markus, lyt til ham, og fortæl ham også gerne igen, hvad du tænker omkring det hele. Hvis det går jer rigtig meget på, kan I måske skære ned på besøgene hos hans forældre og deres besøg hos jer, eller have en periode, hvor I sket ikke ser dem, for det tærer altså på energien at være sammen med nogle, der hele tiden er kritiske, skændes og ikke rigtig virker til at have interesse i dem, de er sammen med. I skal selvfølgelig fortsat behandle dem ordentligt, men I skal også tænke på jer selv.

Jeg håber, I finder ud af det.

De bedste hilsner,

Sofie

Hej med dig, 

Det lyder som en rigtig træls situation! Jeg er ked af at høre, at både du og Markus er frustrerede over hans forældres (manglende) handlinger. 

Det lyder som om I har forsøgt at gøre meget for at skabe en bedre kontakt, men det lader til, at forældrene er ude af stand til at gøre noget ved det (hvad end det så handler om evne eller lyst). Hvis han bliver ked af det af at være sammen med sine forældre, fordi de ikke imødekommer hans behov for en nær, anerkendende og kærlig kontakt, så ville mit råd til ham være at begrænse kontakten til dem til et niveau, hvor han så vidt muligt slipper for at blive såret af dem. Det er selvfølgelig en mindre glædelig løsning, men I kan, som du også selv påpeger, ikke tvinge dem til at ændre deres adfærd. I kan derimod trække jer fra dem, og på den måde undgå at blive frustrerede og sårede. Hvis den mulighed virker for hård, kan Markus evt. besøge dem/invitere dem over og fortælle dem helt direkte, hvordan han har det, og at han ikke vil finde sig i den opførsel, og derfor vælger at trække sig fra dem (i større eller mindre grad). På den måde får han fortalt dem, hvordan han har det med dem og deres utilfredsstillende adfærd, og de får muligheden for at forstå alvoren i Markus' frustrationer. Måske får det dem til at forstå hans følelser på en anden måde, hvis han direkte og konkret fortæller dem, at han er meget utilfreds med deres forhold, og at han er nødt til at trække stikket. Hvis han ikke har lyst til at sige så hårdt fra overfor dem, tror jeg han/I er nødt til at slippe forventningerne i forhold til dem - altså på en eller anden måde finde fred med, at de er som de er, og forsøge at få det bedste ud af det. Det er ikke let, men det kan lade sig gøre, hvis man ønsker at bevare en form for kontakt. 

Jeg håber I finder en måde at være i det på, for der er ingen mennesker, der fortjener at blive behandlet dårligt af nogle, og alle har ret til at sige fra eller trække sig - også selvom det drejer sig om familiemedlemmer. Hvis forholdet bare ikke kan være bedre, så er det selvfølgelig rigtig trist og ærgerligt, men så må I forsøge at komme videre sammen. 

Jeg håber du kan bruge svaret, og ellers er du altid velkommen til at skrive ind igen :-) 

Hej med dig og tak for dit spørgsmål :-) 

Hold da op det lyder virklig hårdt at være i dine/jeres sko. 

Den situation I befinder jer i, er mig ikke fremmede, jeg kan på mange områder godt sætte mig i dit sted. 

Mine råd vil være at du skal snakke med Markus om, hvor hans grænse går i forhold til at du blander dig i situationen. For mig lyder det som om at han godt kunne bruge noget støtte i at sige fra og fortælle hans forældre/familie at det de gør altså ikke er okay. Det er super hårdt at stå på sidelinjen i sådan en 'konflikt' og det er også bare umådeligt træls at skulle forberede sig så meget på at se sin svigerfamilie. Jeg synes personligt selv at det er okay at du også siger noget til dine svigerforældre hvis de gør noget som går over dine grænser, du har også brug for luft. Jeg kan godt forstå at du forsøger at lade Markus stå for det meste af kommunikationen, da det jo som du skriver er hans familie. 
En anden ting jeg lige vil lufte er at man skal huske på hvor længe man vil kæmpe for noget som ikke ændre sig og ikke gør noget godt for en. Det lyder utroligt hårdt at sige, men nogle gange er der bare noget der ikke er værd at kæmpe for. Det kan være rigtig svært især når det handler om familie, men ingen kan holde til at blive nedgjort og behandlet dårligt for altid. Jeg siger ikke at I skal cutte kontakten for det ved ikke nok om til at kunne sige, men jeg synes i skal drøfte om det måske kunne være en ide at ligge dem lidt på is for en periode, sådan så I kan få lidt fred. 

Men som sagt så synes jeg at du skal snakke med Markus om hvor meget han føler at det er okay at du ''blander'' dig, måske har han netop brug for at du også sætter ord på over for dine svigerforældre at det de gør er utrolig sårende. 

Jeg ønsker jer alt held og lykke med det hele og håber at du også kan få lov til at udtrykke dig. 

Du er mere end velkommen til at skrive her ind igen, hvis du skulle få brug for det. 

De bedste hilsner 

Michelle (-: 

Hey du!

Jeg forstår godt, at du er bekymret. Det virker som en svær situation med svigerfamilie, der er, som de er.

Hvis vi fokuserer på forældrene, så beskriver du dem som værende respektløse og overfladiske. Den sidste del tror jeg ikke, at du kan ændrer. Nogle mennesker snakker bare mere om de "dybe" ting end andre, og for nogle mennesker er bare dårligere til at spørge ind til andre. Så det er nok en tabt kamp, hvis du vil til at ændrer dem på den front.

Hvis vi så tager fat i den respektløse del - her tænker jeg fx på hans far, der ikke er tilstedeværende når han kommer, at de "slås" og skændes osv. - og her må i gerne sætte grænser. Hvis i nu skiftede svigerforældre ud med nogle af jeres venner, og de opførte sig på samme måde. Så ville i jo også sætte dem ned og sige, at de skal respekterer jeres hus' regler. Hvis de ikke kommer, så melder de fra i god tid. De skal ikke "slås" og deres skænderier skal ikke gøres foran jer andre. Det er nok ikke noget i kan tage samlet her og nu, men næste gang, at de gør noget. Hvis de fx skændes, næste gang i er sammen med dem. Så kan i dagen efter fortælle dem, hvordan i oplevede det og at i ønsker, at de kan gemme deres skænderier til, når i er sammen. Det kan godt være, at de ikke kan opholde det næste gang. Det kan godt være, at de laver sjov med det til at begynde med. Men de har ikke ret til at bryde jeres grænse, og det er fair nok, at i holder dem oppe på det.

Hvis vi så hiver fat i Markus. Jeg vil sige, at du håndterer det helt rigtigt: Det er Markus' forældre, og derfor er det ham, som må tage de snakke med dem. Men af frygt for at lyde som en kliche, så er din opgave at være hans klippe. Det lyder til, at han også står overfor nogle kampe med hans forældre, som han ikke har fået taget endnu. Det er ikke en kamp, som du hverken kan eller skal tage. Du skal være der for Markus og vise ham, at du støtter ham, at du er på hans side, at du lytter og at du tager hans tanker væk fra hans forældre. Det kunne måske være en ide, hvis Markus overvejede at finde en psykolog at snakke med. Jeg kunne godt få mistanke om, at der er nogle dybere mønstre i den familie, som han har brug for hjælp til at opdage og håndtere.

Til sidst vil jeg bare sige, at I kan ikke styre, hvordan den familie er. Men I kan styre, hvordan i håndterer det. Selvom det er svigerfamilien, så behøver i ikke se dem mere end i kan håndtere. Så i stedet for at håbe på noget, som de ikke kan overholde, så kan i prøve at arbejde med at se den relation, som det den er og få det bedste ud af det.

Så for at opsummere, så er der dele hos jeres svigerfamilie, som i nok må acceptere. Men omvendt er der sider af deres opførsel, hvor i må sætte nogle grænser. Særligt når det er hjemme hos jer. Samtidig skal du fokusere på at støtte Markus  i hans kamp med sin familie, og I burde måske overveje, at Markus kunne have godt af noget professionelt hjælp.

Håber, at du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra!

VH.

Gustav