Holder stadig af min bedste ven.

Hej. Sidste år blev jeg ret så grundigt uvenner med min bedste ven. Det ødelagde mig helt. Først hadede jeg ham, og så savnede jeg ham. Så begyndte jeg sådan at indse en masse ting og at det faktisk var min skyld. Jeg kan mærke hvor meget jeg havde ændret mig, efter vores skænderi. Jeg har indset at jeg var en dårlig ven, og det ville jeg aldrig ha set, hvis vi ikke var blevet uvenner. Så havde jeg stadig været den samme.

Vi gik i samme klasse i folkeskolen, så det var hårdt at se ham have det sjovt med andre fra min klasse. Nu går vi begge på samme gymnasie, dog i forskellige klasser. Nu er jeg er kommet nogenlunde over hele episoden, men jeg kan stadig ikke se på ham, uden en knude i maven, og dårlig samvittighed over hvilken dårlig ven jeg har været.

Selvom han sikkert har mistet alt for mig, føler jeg at jeg mangler at gøre gengæld, for alt det han har gjort for mig. Og når jeg ikke kan gøre det som hans ven, må jeg gøre det på afstand. Jeg holder stadig af ham, og ønsker alt godt for ham. Jeg holder tit øje med ham, i pauserne på gymnasiet, for at sikre mig at han har det godt, selvom det gør ondt. Er det normalt, eller skal jeg bare prøve at glemme alt vi har været igennem?