Mor har PTSD

Kære du, 

Jeg kan sagtens forstå, at det til tider kan være svært at forstå og acceptere, at din mor har nogle udfordringer og måske ikke altid er som andre mødre. Jeg forstår også godt, at du har brug for at komme ud med det, så det er rigtig fint, at du skriver herind :-)

Det er rigtig ærgerligt, at din mor skammer sig over sin situation og sine udfordringer, for det synes jeg bestemt ikke, at hun behøver. PTSD er desværre noget flere mennesker kæmper med, og det kan være svært at komme helt af med. Men jeg kan sagtens forstå, hvis hun har svært ved at acceptere, at der er ting, hun ikke kan (som f.eks. at have et almindeligt fuldtidsarbejde). Og det lyder også til, at det er en af de ting, som hun skammer sig over... Det er selvfølgelig rigtig synd, at hun gør det, men du må huske, at du ikke kan ændre, hvordan hun føler og tænker - og det er heller ikke din opgave. Det bedste du kan gøre for din mor, tror jeg, er at fortælle hende eller vise hende, at du ikke skammer dig over hende, og at du ikke føler, at hendes situation er noget, der nødvendigvis bør holdes hemmeligt.

Jeg synes dog selvfølgelig kun, at du skal sige det til andre, hvis du har det godt med det. Det kommer ikke alle og enhver ved, hvad vi går og kæmper med, men det kan være rigtig rart at fortælle det til nogen engang i mellem, så man ikke går med det selv. Her tænker jeg på dig (og ikke din mor). Det kan være, at du vil opleve, at det faktisk er en god følelse at være ærlig omkring din mors PTSD og flexjob, hvis nogen spørger ind til det. Og måske vil du også opleve, at andre er i lignende situationer, men bare heller ikke har sagt det højt før :-)

Uanset hvad, så skal du vide, at de følelser du har, er helt normale og helt okay. Det er okay at ærgre sig over, at din mor ikke helt er, som mange andre mødre, og at hun ikke altid formår at leve op til de ting, som hun (og du) gerne vil have.
 

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!

Hilsen Iben

Hej med dig,

Jeg forstÃ¥r godt, at du synes det er svært. Det lyder til at din mor har en del at kæmpe med, hvilket naturligt vil pÃ¥virke bÃ¥de dig og resten af familien. PÃ¥ trods af det er det dejligt at høre, at du har fÃ¥et en større forstÃ¥else for, hvorfor din mor er og opfører sig som hun gør. Jeg tænker ogsÃ¥ det har givet dig en større forstÃ¥else for, hvorfor din mor har det svært ved høje lyde, sociale situationer, ofte kan blive stresset og nemmere har humørsvingninger - at det ikke har noget med dig at gøre, men at hun netop har en diagnose. Desuden lyder det dejligt, at du har en veninde, som du kan snakke med om det, som ogsÃ¥ forstÃ¥r din situation. Én som stÃ¥r i en lignende situation som dig selv. Nogle vil opleve, at det er enormt lettende at vide, at man ikke er alene, men at andre ogsÃ¥ har samme problemer - for sÃ¥dan er det ofte. 

Jeg håber mit svar kan hjælpe,

Venlige hilsner Kamilla.