Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3739 spørgsmål og givet 6351 svar de sidste 13 år
2021-01-11T23:08:41: 2

Brevkassespørgsmål

Mine forældre er blevet skilt

Indsendt af pige12 år


   forædre er lige blevet skilt og jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Når jeg er hos min far spørg han helle tiden om jeg er okay og jeg har det fint og jeg har det ikke fint. Jeg græder vær nat kl 3 og overtænker det helle som så gør jeg ikke kan sove. Her den anden dag da jeg skulle i skole hørte jeg min fars alarm ringe kl 6.30 hvor jeg ikke havde sovet fordi jeg ikke kan sove om natten og er ked af det. Det går ud over mit humør og mine venner og min søvn nogen der ved hvaf jeg skal gøre?

pige
Familie

Familie

Se flere

Besvarelser

2021-01-13T10:56:44 1
Marissa

Hej, 

Det gør mig ondt at høre, at dine forældre er blevet skilt, og jeg kan godt forstå, at det er en hård tid for dig. Jeg var selv også et skilsmissebarn, og jeg kan godt huske, hvor svært det var. Selvom det bliver bedre med tiden, så er det aldrig nemt at være barnet i sådan en situation. Det kan være meget forvirrende, stressende og virkelig ubehageligt, og det bedste jeg derfor kan råde dig til er at fortælle nogen i dit liv om, hvordan du går og har det. Det er aldrig godt at gå og gemme på den slags, og det vil på ingen måde hjælpe dig med at få det bedre hvis du går og kæmper med det selv. Du har allerede vist, at du er rigtig god til at passe på dig selv ved at række ud efter råd og vejledening herinde, og det er absolut den bedste vej du fortsat kan gå. 

Det ville være rigtig godt, hvis du kunne fortælle en af dine forældre, at du går og har det hårdt. De kender situationen rigtig godt ligesom du gør, og de er nok de mennesker i verdenen, der kender dig bedst. Ud fra hvad du skriver, så virker det til at din far er meget åben for at vide det, hvis du har nogle problemer, og selvom det måske kan føles svært at sætte ord på følelserne, så er jeg ikke i tvivl om, at det ville være rigtig godt for dig, hvis du snakker med ham om det. Som din far så vil han også langt hellere have, at du deler dine tanker med ham end, at du går og kæmper med det alene. 

Hvis det er for svært at sige det ansigt til ansigt, så kan du prøve at skrive det ned i et brev til din far (og måske også din mor). Så kan du får beskrevet det helt præcis som du har brug for, lidt ligesom du har gjort herinde på brevkassen. Hvis det er for svært at sige det til dine forældre som de første, så kan du måske prøve at fortælle det til en af dine venner, et andet familiemedlem, en lærer eller måske endda bestille en tid / få en af dine forældre til at bestille en tid hos din læge, da de måske kan sende dig videre til en, som du kan snakke med om alt der her. 

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig en smule, og at du finde en måde at lade dem omkring dig vide, at du har det hårdt, så de kan give dig den hjælp, støtte og omsorg som du fortjener.

-Marissa

2021-01-13T11:10:48 1
Julie

 Hej!

Det lyder som en rigtig svær periode, du går igennem. 

Det er en hård og mærkelig ting, når ens forældre bliver skilt, og som barn skal man også vænne sig til den nye situation, hvor ens forældre ikke længere bor sammen. Mine forældre er også skilt, så jeg kan godt forestille mig, hvordan du har det. 

Selvom det kan være svært, tror jeg det er vigtigt, at du får snakket med nogle om det og får sagt højt, at du er ked af det og at du ligger vågen om natten, fordi du er overvældet. Det er for eksempel helt okay, at sige til din far, at du ikke er okay, når han spørger om det. På den måde kan I få snakket om, om han og din mor måske kan gøre noget for at gøre det lettere for dig at håndtere og være i den nye situation. 
Hvis du har søskende, kan det også være en god ting at snakke med dem og spørge ind til, hvordan de har det. Det kan være, at I har det på samme måde, eller måske har de fundet en måde, at håndtere det på, som også kan hjælpe dig. 

Desværre er mange børn i dag skilsmissebørn og måske har nogle af dine venner eller klassekammerater også forældre, som er blevet skilt. Det kan også være rigtig dejligt at snakke med dem om, hvordan man har det, fordi de måske også selv har haft det på samme måde, eller har det på samme måde som dig lige nu. 

Uanset hvem du føler dig tryg ved at snakke med, tror jeg som sagt, at det er vigtigt at få åbnet op for, at du er ked af det. Det går ikke, at du ligger vågen om natten og næsten ikke får sovet, og det går ikke, at du går rundt og er så ked af det. 

Jeg håber, at tingene bliver bedre snart!

De bedste hilsner Julie :-)

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Først og fremmest tak for en rigtig god brevkasse. I giver mange gode råd, og nu skriver jeg til jer, da jeg har brug for et godt råd til min situation"

- Anonym