Min søster

Hej!

Det lyder virkelig som en svær situation at være i. Især fordi det er din egen søster, i dit eget hjem, hvilket gør at du ikke har nogen steder du kan flygte hen. Jeg vil gøre mit bedste for at give nogle råd, men det er en rigtig svær situation, og kun du kan mærke hvad det rigtige er at gøre for dig.

Hvis du virkelig har prøvet, og du kan mærke at det vil være bedst for dig og din trivsel at flytte, så synes jeg bestemt ikke at det er en dum idé - også selvom du stadig kun er 17 år. Der er sikkert nogle muligheder. Det lyder måske voldsomt, men nogle gange kan afstand faktisk virkelig hjælpe, og jeg kan godt forstå at du overvejer det. Det er dog en stor beslutning, som skal gennemtænkes nøje, da det heller ikke nødvendigvis er optimalt at flytte hjemmefra så tidligt - men i nogle situationer kan det nok godt være nødvendigt. Det må du mærke efter, om du synes det er.

Min bekymring er bare, at ja, det vil selvfølgelig nok hjælpe at flytte hjemmefra, og at få hende på afstand på den måde - men hun er jo din søster, og du vil derfor blive konfronteret med hende ofte alligevel, går jeg ud fra. Hvis hun hele tiden er hjemme hos jeres forældre som du skriver, så vil hun sandsynligvis vel også være der når du selv skal hjem og besøge dem. Jeg tror derfor ikke at en flytning løser problemet fuldstændig, men jeg kan godt forstå at det nok vil hjælpe at kunne lægge noget afstand imellem jer på den måde.

Det må være rigtig svært for dig, at dine forældre ikke vil gøre noget for at hjælpe, men situationen er sikkert også rigtig svær for dine forældre tror jeg. Det er uden tvivl ubehageligt at se jer have så skidt et forhold, og det kan måske være derfor at de har svært ved at gribe ind, selvom de burde. Måske ved de slet ikke hvad de skal gøre ved det. Du kan måske foreslå dem at de laver en aftale med hende, om at hun kun kommer over til jer et begrænset antal dage om ugen, i stedet for hele tiden? Eller at de måske tager over til hende engang i mellem også, i stedet for at det altid er hende der kommer hjem til jer? På den måde kan du få nogle pauser, og dermed kan du måske bedre holde det ud, når hun så er der.

Måske kan du også sørge for at tage ud af huset engang i mellem når du ved hun kommer forbi, eller når det hele bliver for svært derhjemme? Igen, for at du kan få en pause.

Mit sidste råd er, at du kan tage en snak med din søster uden for hjemmet, væk fra jeres forældre. Ikke nødvendigvis en snak om alle problemerne - til en start kunne du måske bare prøve at komme lidt tættere på hende igen, hvis du forstår. Selvom det gør ondt og er svært, kan det nogle gange være det rigtige at gøre, at være det ’større menneske’, sluge sin stolthed og række ud selvom man egentlig ikke synes, at man skylder den anden person noget. Måske det kunne bedre jeres forhold langsomt, hvis i kom ud fra hjemmet sammen, og talte om nogle andre ting en de svære. Det er et forsøg værd, tænker jeg. Det ville selvfølgelig også være rigtig godt, hvis i engang kunne komme til at tale om de svære ting, og nå til en forståelse for hinanden - også selvom i måske ser forskelligt på tingene. Men måske det er bedst at prøve at starte roligt ud, og arbejde sig tættere på hinanden hvis det er muligt, inden man kaster sig ud i det.
Jeg håber virkelig, at du kan bruge mine tanker og råd. Hvis ikke, må du endelig skrive herind igen!

Smil fra Mathilde.