Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4561 spørgsmål og givet 7126 svar de sidste 16 år
2021-10-18T14:12:51: 1

Brevkassespørgsmål

Kæresten utro - skal jeg blive?

Indsendt af dreng22 år


Hej. 

Jeg står i et svært dilemma og efterhånden aner jeg ikke, hvad jeg selv tænker.

Min kæreste fortalte i sidste uge, at hun havde været sammen med en anden. Vi er i starten af 20'erne og har en datter på 1.5 år. Jeg blev selvfølgelig rasende, men mest af alt skuffet, for jeg havde en klar ide om, at vi skulle være sammen og kort tid forinden havde vi været i gang med at forsøge at lave en baby mere. Derfor kom det selvfølgelig som et lyn fra en klar himmel. Vi var i sommerhus og skulle have lidt alene-kæreste-tid. Jeg kørte fra sommerhuset og efterlod hende. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Efter lidt tid og hundredevis af spørgsmål over besked, besluttede jeg at køre tilbage og hente hende. Hun forklarede, at hun altså gerne ville have et åben forhold -  det havde hun så bare lige glemt at fortælle mig, udover én gang, hvor vi havde snakket om 'fænomenet'.Vi kørte hjem og jeg bad hende pakke sine ting. Hun tog hen til en veninde, men efter et par timer bad jeg hende komme tilbage. 

Jeg har virkelig ikke lyst til at smadre den familie og det liv, vi er/var ved at skabe. Den følgende uge har jeg været igennem alle tænkelig følelser: vrede, frustration, sorg, skuffelse. Nu er jeg bare udmattet og kan overhovedet ikke mærke mig selv. Jeg føler mig fuldstændig ligeglad. Den seneste uges tid har jeg vel også tabt mig 2-3 kilo, da jeg stort set intet har spist.

Min kæreste lader lidt som om det ikke er sket, mens hun overvejer hvad hun vil. Jeg prøver febrilsk at holde fast i det, vi havde... Mens jeg føler mig som en kæmpe idiot, fordi jeg ikke har smidt hende ud på røv og albuer. Jeg har inderligt ikke lyst til, at vores datter skal vokse op i en skilsmissefamilie, fordi hendes mor ikke kunne tage sit voksne ansvar og holde fingrene for sig selv. Jeg har faktisk lyst til at få flere børn med den her kvinde. Hun er en fantastisk mor. Hvad angår vores forhold, har jeg altid syntes, vi havde det rigtig godt sammen. Ja, der går til tider leverpostej og hverdag i den, men i hvilken familie gør der ikke det? Vi har stort set aldrig skændtes og har altid kunnet snakke om tingene. Det handler heller ikke om, at hun ikke får nok sex, for min sexlyst er åbenlyst større end hendes. Jeg tror ikke på, at hun virkelig har lyst til at ødelægge det, vi har sammen, men samtidig giver det ingen mening, at det er mig, der forsøger at holde sammen på familien, mens jeg så kan gå og spekulere på, om hun knalder en ny i næste uge. 

Jeg forstår godt lysten og længslen efter andre mennesker. Jeg forstår godt, hvorfor hun havde lyst. Men jeg fatter ikke hun rent faktisk gjorde det. For mig er der så enormt langt fra tanke til handling og jeg forstår ikke, at man ikke undervejs stopper op og overvejer, hvad det er man risikerer. Jeg kunne virkelig forstå det, hvis vi havde et elendigt forhold uden sex, men sådan forholder det sig overhovedet ikke og hun giver heller ikke udtryk for, at hun mangler noget i vores forhold. Hun vil bare gerne have det hele. Lige nu er vi i en mærkelig fase, hvor vi bare lader som om intet er sket og alt er som før. Jeg vil egentlig også godt have, at alt bare var som før. Men samtidig er min tillid til hende jo væk. Det vil tage lang tid, før den er tilbage. 

Men jeg forstår godt lysten og det har da også ofte strejfet mig, at jeg gerne ville have prøvet flere partnere af, inden jeg gik ind i et fast forhold. Jeg har haft to relativt lange faste forhold og det er de eneste kvinder, jeg har været sammen med. Så jeg har da også overvejet, om vi rent faktisk skulle blive sammen og prøve at åbne forholdet op. Samtidig kan jeg bare hurtigt mærke en knude i maven komme snigende, når jeg tænker på, at hun skulle have lov at være sammen med andre. Men jeg kan også godt se, at hvis et åbent forhold fungerer, kan det være enormt givende. Som jeg ser det, er der lige nu tre muligheder for min/vores fremtid:

- vi bliver sammen og lever monogamt, hvilket uden tvivl vil være godt for vores datter. Samtidig må min kæreste undertrykke sin lyst til andre og lægge låg på sig selv med den konsekvens, at det formentlig går udover hendes humør og dermed også vores forhold. Til gengæld kan jeg have en rimelig ro i maven, men samtidig vil risikoen for utroskab og endnu et svigt lure om hjørnet. 

- Vi åbner vores forhold med chancen for at få en masse gode oplevelser hver især og et stærkere forhold, men også med den enorme risiko, at en af os bliver såret i en grad, hvor det slet ikke er muligt at fortsætte forholdet

- vi går fra hinanden og vores datter bliver skilsmissebarn. Hendes mor kan få lov at være sammen med hvem, hun vil og få sine behov opfyldt. Måske kommer der en dag en papfar ind i billedet og jeg vil kun se min datter hver anden uge. Jeg vil formentlig finde mig en ny kæreste, som vil agere en form for papmor til vores datter, men jeg forestiller mig aldrig, det bliver helt godt. Jeg har svært ved at forestille mig at være venner med den kvinde, der ødelagde vores familie for sin egen vindings skyld, og vores datter vil være fanget mellem to stole og vil formentlig få alverdens pap- og bonus søskende. På den korte bane vil jeg være ekstremt knust og jeg kan ikke forestille mig at komme tilbage lige foreløbig og jeg vil ganske enkelt ikke kunne være der for min datter i sådan en sindstilstand.

Som det nok fremgår af ovenstående, kan jeg slet ikke forestille mig tredje mulighed med de konsekvenser det vil have for især vores datter. Men jeg føler også, at jeg står i en situation, hvor jeg kan blive tvunget til at leve i en form for åbent forhold, hvis jeg vil bibeholde vores familie. Jeg er virkelig i tvivl, om hvad jeg skal gøre. Spørgsmålet er jo også lidt, om jeg kan leve med en kvinde, som faktisk er i tvivl, om hun vil mig.

Jeg er virkelig i tvivl. Jeg ved egentlig ikke, om jeg søger et svar, for det kan jeg nok kun selv finde, men jeg søger lidt nogle perspektiver. 

dreng
Familie

Familie

Se flere

Besvarelser

2021-10-20T12:13:57 1
Lukas

 Hey du,

Sikke en voldsom oplevelse og utrolig svær situation, som du står i lige nu. Du skriver at du søger nogle forskellige perspektiver på din situation, og jeg vil defor prøve at komme med mine tanker og refleksioner her.

Umiddelbart er min første tanke, at du er reflekteret og nøje overvejende omkring de forskellige måder situationen kan udfolde sig på, og hvilken betydning, som det kan have for dig og din datter. Det viser en masse overskud og kærlighed for din datter, hvilket er utrolig flot af dig på trods af, at du står i sådan en svær situation.

Min anden tanke er dog, at det er vigtigt at du prioriterer dig selv i det her. Jeg kan sagtens forstå at du gerne vil prioritere din familie og jeres fremtid sammen som forældre for jeres datter, men det må jo heller ikke ske på bekostningen af, om du oplever tryghed og glæde i det parforhold, som du er i. Omvendt skal i jo heller ikke forblive i et monogamt forhold, hvis din kæreste ikke ønsker dette.

Du bliver først og fremmest nødt til at finde ud af hvad du vil og ikke vil. Derefter kan du starte en dialog med din kæreste, og give udtryk for dine ønsker for fremtiden af jeres forhold, og høre hvad hun vil og ønsker, og derfra se hvor i ender henne.

Vil og kan du blive sammen med et menneske, som har været dig utro, og ser du stadig en mulighed for at skabe en familie sammen med din kæreste, så må du mærke efter om du 1. vil leve monogamt eller 2. vil afprøve et åbent forhold. - Umiddelbart virker det som om du helst vil forblive i et monogamt forhold sammen med din kæreste, og hvis det er dit behov og ønske er det helt okay. Det er vigtigt at du husker på og ved, at bare fordi din kæreste ønsker et åbent forhold, er du stadig berettiget dit ønske om et monogamt forhold.

Din kæreste skal ligesom dig træffe en beslutning om hvad hun fremadrettet vil med jeres forhold. Du er også i din ret til at at spørge hende om hvad det er hun vil. Det er trods alt hende, som har været dig utro, og som har et behov for et mere åbent forhold. Hun skal derfor gøre op med sig selv, hvad det er hun vil have, og hvis det er et åbent forhold, er det så vigtigere end jeres monogame forhold eller ej.

En anden vigtig ting at huske på, er at du ikke har al magten i sådan en situation som denne, og det er vigtigt at du husker at du kun kan være ansvarlig for dine egne valg og hvad du selv gør. En del af udfaldet på situationen afhænger af din kæreste og hvad hun vælger at gøre. 

Følelsen af tomhed, og måske også magtesløshed, er svær at stå med lige nu, men det er også fordi i lader som ingenting, og selvom det bliver svært at træffe en beslutning om hvad i skal gøre, så bliver det lettere på den anden side, når først du finder ud af hvad du vil.

Mange af dine refleksioner og tanker, som du udtrykker i dit spørgsmål her, er oplagte at dele med din kæreste i en konstruktiv snak om hvad næste skridt bliver for jeres forhold. Du skriver, at du oplever dig usikker på om din kæreste gerne vil dig, men det vil du kun finde svar på ved at spørge hende.

Hvis i går fra hinanden kan jeg forstå på dig, at du har en bekymring for om jeres datter bliver et skilsmissebarn. Min helt personlige holdning er dog, at man ikke kan blive sammen alene for barnets/børnenes skyld. Kernen i et godt parforhold er ikke et barn, men tryghed, kommunikation, kærlighed, samhørighed, tillid og meget mere. Derfor er det vigtigt at huske på at jeres forhold skal heles og arbejdes på, for at i kan stole på hinanden igen og være glade sunde forældre for jeres datter. To glade skilte forældre er langt bedre for et barn end to ulykkelige forældre som er sammen. 

Hvis du kommer frem til at den rigtige beslutning, er at dig og din kæreste bliver nødt til at gå fra hinanden skal du huske på, at jeres datter er så ung, at hun ikke vil blive påvirket af jeres brud.

Det er virkelig en svær situation, og som du skriver, har du helt ret i at det kun er dig, som der kan træffe den endelige beslutning om hvad du vil have der skal ske videre i dig og dine kærestes forhold.

Hvis du har nogle tætte venner elle familiemedlemmer, som du kan hente support hos, så vil jeg anbefale dig at snakke med din nære, især hvis du føler dig påvirket af situationen, så dig og din datter har noget support gennem denne proces.

Jeg ønsker dig held og lykke med det hele, og jeg håber virkelig dig og din kæreste kan få snakket det hele igennem, og mon ikke valget, som i skal træffe, bliver tydeligere for dig når først i begynder at snakke mulighederne igennem sammen!

Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive ind igen.

Med venlig hilsen Lukas. 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om familie

"Hej Ungzone! - I nice!"

- Anonym