Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5063 spørgsmål og givet 7541 svar de sidste 18 år
2022-01-19T14:47:55: 2

Brevkassespørgsmål

Rygemor

Indsendt af pige11 år


Hej ungzone

Jeg er pige på 11 år der for ca. et år siden så min mor ryge jeg blev mega ked af det fordi hun bliver ved med at kritisere min far med at han ryger og så gør hun det selv! Jeg tog til sidst sammen og snakkede med hende og sagde hun ville stoppe med det samme og jeg troede selvfølgelig på min mor men lige inden juleaften så jeg hun sad udenfor bag nogle papkasser. Men jeg kender hende godt nok til at jeg vidste at hun skjulte noget så jeg udspionerede hende og så hun røg igen vi fik taget en snak og det gjorde det lidt bedre men jeg ved at både juleaften, nytårsaften røg hun og ved hun vil blive ved hvad skal jeg gøre? 

Venlig hilsen pigen på 11 år

pige
Familie

Familie

Se flere

Besvarelser

2022-01-20T08:35:00 1
Josefine

Kære dig

Tak for dit brev! Jeg kan godt forstå, at det fylder en del i dit hoved. Jeg synes det er mega flot, at du fortalte din mor, at du havde set hende ryge. Det kan være utrolig svært at stoppe med at ryge, da det hurtigt bliver meget afhængighedsdannende. Jeg tror desværre ikke, der er så meget du kan gøre for at stoppe din mor med at ryge – det er noget som hun selv vælger og bestemmer. Det kan selvfølgelig også godt være at hun har lyst til at stoppe, og at hun så efter et stykke tid, stopper med det, men jeg synes ikke, at det er noget som du skal gå og vente på.

For nogen mennesker kan det også være noget de er flove over, og det er måske derfor hun prøver at skjule det for dig, så det er svært at sige. Jeg tænker alligevel, at det bedste du kan gøre, er at fortælle din mor, at du ved, at hun stadig ryger, og du rigtig gerne vil have, at hun er ærlig omkring rygningen overfor dig.Forhåbentlig vil hun så dér ærligt fortælle det til dig, da jeg tænker, at ærlighed er den bedste løsning på det.

Jeg håber, at mit brev hjælper lidt på det.

Med venlig hilsen

Josefine 

2022-01-20T11:49:50 1
Sofie

 Kære du.

Tak fordi du skriver ind til brevkassen.

Det lyder som om det gør dig rigtig ked af det at din mor ryger, og det kan jeg sagtens forstå. Det er rigtig modigt og sejt af dig at du har prøvet at tale med hende om det. Jeg tror ikke din mor prøver at gøre dig ked af det, men skjuler det fordi hun skammer sig over at hun måske har svært ved at lade vær. 

Hvis du har mod på det, kunne du eventuelt tage fat i din mor og spørge hende om hun måske gerne vil have hjælp til at stoppe. Man kan f.eks. gå til rygestop kurser, eller hypnose. Der findes rigtig mange veje man kan gå hvis man gerne vil have hjælp til at stoppe med at ryge :) 


Jeg håber dette råd kan hjælpe.

Hilsen Sofie.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om familie

hvad gør jeg hvis min forældre tager telefon

I dag sagde min mor til mig at jeg skulle aflever min telefon til dem, på grund af at jeg tog til g...

Kusiner

Hej jeg er 12 og min bedste veninde er 14 hun er min kusine og jeg elsker at være sammen med hende ...

er det skidt at jeg ville ønske mine forældre bliver skilt

jeg ved godt det lyder virkelig slemt men jeg har haft det sådan her i lang tid.jeg har ikke rigtig...

Hvordan genopretter jeg et forhold til min mor

Jeg kommer fra en familie, hvor min far er dansk og slet ikke streng, mens min mor kommer fra en meg...

Forældre

Kære ungzoneJeg skriver forde mine forældre er ex kærester og det er for det meste ok fordi de st...

Bryde grænsen

Jeg kommer fra en kristen familie, hvor sex før ægteskab er et no go. Jeg går ikke så meget op i...

Min far slår mig

hej ungzonejeg ved ikke om jeg overreagere men hver dag når vi spiser aftensmad kommer mig og min f...

Jeg må ikke få de apps jeg vil have.

Hej jeg er pige på 10 år og, jeg må ikke få de apps jeg ville have. Det er mest sociale medier s...

Skal - Skal ikke

Hej piger & drenge Jeg er en piger på 14 år. Jeg er begyndt at vinterbader med min mor, det e...

"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd."

- Anonym