Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4314 spørgsmål og givet 6909 svar de sidste 15 år
2022-04-16T19:48:39: 1

Brevkassespørgsmål

Holde svendegilde samtidig med min lillebrors studentergilde

Indsendt af pige23 år


Hej. 

Til sommer bliver jeg svend efter at have kæmpet for min erhvervsuddannelse i 6 år. Min uddannelse vare egentlig kun 4,5 år men grundet jeg for knap 2 år siden fik en konstateret en kronisk sygdom efter et 2 år langt udrednings forløb, har min uddannelse været på både stand-by og jeg har kæmpet og kæmpet for at komme tilbage og færdiggøre den. Det har været en lang og sej kamp og jeg får nu endelig mit svendebrev her til sommer. Jeg har i alle årene glædet mig til at skulle fejre det og vise alle, at jeg har kunnet gennemføre det, som ingen troede jeg ville kunne.

Men fordi at min uddannelse er blevet forlænget så meget er min lillebror i mellemtiden startet på gym og han bliver tilfældigvis også student her til sommer. Mine forældre synes at vi skal holde en fælles fest for familien hvor vi kan fejre både min bror og jeg. Og jeg kan bare mærke hvor meget det irretere mig. For selfølgelig skal han også fejres og jeg er stolt af ham. Men jeg har bare også i alle disse år glædet mig og set frem til den dag hvor jeg kunne holde en fest og stå for en fest for min familie - og hvor det var mig der blev fejret og lykønsket. Og nu skal jeg dele dagen med min lillebror. Kan bare mærke at jeg på en eller anden måde synes at det er uretfærdig og samtidig at jeg er verdens største egoist. Og jeg føler samtidig ikke at jeg kan gøre så meget ved det. For det ville være åndsvagt at invitere vores familie til fest med 14 dages mellemrum …

Jeg har ikke fortalt mine forældre eller min bror om mine tanker da jeg ikke vil støde dem eller lyde som en egoist. Jeg ved ikke hvordan jeg kan sige mine følelser omkring det på en pæn måde. Min kæreste synes at jeg skal lade vær med at nævne det for dem da han synes at min tanke omkring det hele er egoistisk. Jeg har bare virkelig, virkelig glædet mig til den her dag, og planlagt den ned til mindste detalje af flere omgange fordi min uddannelse er blevet udskudt af flere omgange grundet jeg ikke kan arbejde fuldtid. 

Håber I kan hjælpe mig med hvordan jeg kan snakke med mine forældre om det og hvad jeg kan gøre i denne situation. 

Kh Den Kronisk Syge 
pige
Familie

Familie

Se flere

Besvarelser

2022-04-21T06:57:28 1
Sofie

 Kære du.

Tak fordi du skriver ind til brevkassen.

Til at starte med vil jeg skrive stort tillykke med at du snart er færdig med din uddannelse, efter at have kæmpet en hård kamp. Du er for sej, glem det ikke :).

Jeg har forståelse for at du synes det er irriterende at skulle holde fest med din lillebror, og at i defor skal "dele" dagen. Du har kæmpet en brag kamp, og arbejdet hårdt for hvor du står nu. Jeg kender selvfølgelig ikke din lillebror, men måske han også føler at han har kæmpet for at blive færdig.

Det lyder som om det går dig meget på, og derfor ville jeg anbefale dig at være ærlig overfor dine forældre og lillebror. Du kan fortælle dem at det ikke er for at være egoistisk, men at du går og er frustreret over at du mest af alt har lyst til at blive fejret alene. 

Det ville nok være mest praktisk at holde festen sammen, og det er nok det dine forældre har tænkt kunne jeg forestille mig, og det kan derfor være at de slet ikke har tænkt tanken at du ikke vil dele dagen med din lillebror. 

Tal med dine forældre og din lillebror, det er helt okay at du føler som du gør, og jeg er sikker på at de vil kunne forstå dig, de kender til din kamp, og det er trods alt vigtigt at både dig og din lillebror bliver fejret, men man skal samtidig aldrig glemme sig selv og ens følelser.

Jeg håber dette kan hjælpe dig :)

- Sofie 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om familie

Fars kæreste

HejJeg er en pige på 16, mine forældre er skilt og har været det næsten hele mit liv.Min far har...

Bror

Sagen er den at, jeg har en bror som nu er 28 år gammel, og han har en søn på 7. Jeg er 15 år ga...

Barnepige job

Hej. Lige lidt baggrundsinformation. Min faster, min onkel og mine fætre (alder 2 og 4 år) er...

Min pige

Hej kære jer.Jeg er rigtigt bekymret for min 10 årige pige som simpelhen græder og græder og jeg...

Kan mine forældre bestemme Stadig

Hej ungezone jeg vil gerne spørge om  mine  forældre stadig kan bestemme over mig når j...

Min farfar gør mig mega utilpas, men mine forældre siger at det bare er for sjov

Jeg har aldrig haft noget imod min farfar, men de sidste par måneder har han gjort mig virkelig uti...

Jeg føler at min far elsker Hans kæreste mere end mig

Hej jeg er en pige på 12 år jeg føler ikke jeg er velkommen i min familie. Jeg har prøvet at sig...

Sidste valg og ny søster

Hej ungzone.Jeg har altid følt mig som sidste valg både når det kommer til familie og venner. Min...

sove sammen med far

Hej.Jeg er en pige på 15 år. Min far og mor er skilt for 6 år siden.Jeg bor hos mor er hos far hv...

"Tak for en fantastisk hjemmeside, i gør det super godt, og jeg har fået svar på en masse problemer"

- Anonym