Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4411 spørgsmål og givet 7011 svar de sidste 15 år
2022-05-04T18:40:12: 2

Brevkassespørgsmål

Mor

Indsendt af pige21 år


Hej brevkassen

Jeg er 21 og flyttet hjemmefra og snakker meget med mine forældre (1-4x/ugen). Jeg nyder at besøge dem i weekender for at få fred fra studielivet og komme lidt væk. Problemet er bare, at min mor, efter jeg er flyttet hjemmefra og startet studiet, er begyndt at anse mig som en veninde i stedet for datter. Det er som om hun glemmer, at jeg ikke vil høre om hendes diskussioner med min far, om hendes problemer med min Mormor eller drama på hendes arbejde. 

Hun lægger tit op til at vi skal drikke et glas vin sammen og hyggesnakke, men jeg er hverken tryg ved, eller har behov for, at være hendes veninde. Jeg synes hun glemmer "Mor-rollen" og har det også med tit at snakke meget om sig selv. Jeg kan ikke fortælle om en oplevelse på studiet uden, at hun skal inddrage sin egen studietid, og hun kan fortsætte med at tale om sig selv i lang tid. Det irriterer mig fordi jeg synes en god mor-rolle er at holde en forældre-afstand til sine børn, og ikke inddrage sig selv og private problemer for ofte. 

Jeg oplever hun ikke hører hvad jeg siger og hun glemmer, at mens hun har min far at vende hverdagens problemer med, henvender jeg mig tit til hende. Jeg har ikke behov for at det går den anden vej og at jeg skal høre om tingene i hendes liv i så høj grad, som hun hører om tingene i mit.

Er det mig der er galt på den? 

pige
Familie

Familie

Se flere

Besvarelser

2022-05-07T06:09:43 1
Sofie

 Kære du.

Til at starte med er det jo dejligt at du har et godt forhold til din mor.

Du er dog slet ikke gal på den. Hvis du ikke synes det er okay, så er det ikke okay.

Der kan selvfølgelig være flere grunde til at hun er begyndt at opføre sig som en veninde. Måske mangler hun en at diskutere de her veninde ting med, eller måske føler hun sig ensom. Derfor skal det selvfølgelig ikke gå udover dig hvis du ikke føler dig komfortabel med det.

Her tænker jeg at den bedste løsning er at tale med hende, og fortæl at du har brug for at hun er din mor, og ikke din veninde. Det er helt fair at du har det sådan, og fortæl hende at du har brug for at hun lytter til dig når du har brug for det. Måske tænker hun slet ikke over det.

- Sofie

2022-05-08T01:41:35 1
Marissa

Hej med dig,

Det kan aldrig være dig, der er galt på den, hvis der er noget, der går dig på i en situation eller ift. en anden person. Dine følelser er altid gyldige, og det er altid godt at lytte til sig selv, når man mærker, at noget ikke helt føles rigtigt. 

Der er selvfølgelig mange forskellige mor-datter dynamikker i verden, og det er derfor altid noget, man er nødt til at tage ud fra sit eget perspektiv og sine egne omstændigheder. Men netop fordi du føler, at din mor har ændret sin adfærd overfor dig, og at der ikke på samme måde er plads til, at du kan få lov til at være "datter/barn" i forholdet, så er det jo en dynamik, der ikke fungerer for dig. 

Det er kun helt forståeligt, at det kan gøre dig utilpas, når dynamikken har ændret sig fra, hvordan i plejede at have det. Især hvis man er vokset op på en måde, hvor forælder-barn rollerne her været godt respekteret, så kan det virke meget ubehageligt og grænseoverskridende. 

Selvom det måske kan være svært og føles konfrontatorisk eller akavet, så er det bedste råd i sådan en situation, at du siger tingene til hende. For det er dine grænser, der bliver overtrådt, og derfor er du nødt til at gøre dem klare for hende igen. 

Det kan enten være et tidspunkt, hvor du sætter dig ned og tager snakken med hende og får fortalt, hvordan du overordnet set føler (ligesom du har beskrevet det herinde). Men du kan også vælge at gøre det fra situation til situation. Altså hvor der kan opstå en situation, hvor hun giver sig til f.eks. at fortælle om problemer med din far, mormor eller arbejdet, hvor du så kan sige til hende "mor, jeg ved godt du gerne vil fortælle det her, men det gør mig faktisk lidt utilpas." Og hvis hun så stiller spørgsmålstegn ved det, så kan du jo netop fortælle hende, at du ikke kan lide det, fordi du føler, at hun snakker til dig som en veninde og ikke som hendes datter. Det hele kan egentlig foregår helt stille og roligt, hvor du uden fjendtlighed i stemmen eller i ansigtsudtrykket kan få sat din grænse. 

Overordnet set er det jo oftest sådan, at folk ikke kan ændre sig selv eller deres adfærd, hvis ikke de får at vide, at der er et problem med det de gør. Og nogle gange kan de selvfølgelig godt have svært ved at forstå, hvorfor man lige præcis har det på den måde og gøre modstand mod at skulle ændre sig. Men uanset hvad de prøver at komme med at modargumenter, så kan man altid bruge sætningen "Det ændre ikke på, at det gør mig ubehagelig tilpas / det ikke er rart". At sige den sætning på en helt stille og rolig måde, er en meget kraftfuld måde at undgå, at det udvikler sig til en ubehagelig diskussion. 

Jeg håber, at mit svar måske kan hjælpe dig lidt på vej, og at du finder ud af noget med din mor. Tøv endelig ikke med at skrive ind igen, hvis du får lyst til det.

Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym