Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4314 spørgsmål og givet 6909 svar de sidste 15 år
2022-08-02T09:50:38: 1

Brevkassespørgsmål

Jeg føler at min far elsker Hans kæreste mere end mig

Indsendt af pige12 år


Hej jeg er en pige på 12 år jeg føler ikke jeg er velkommen i min familie. Jeg har prøvet at sige det til min far, men det hjælper ikke. Jeg elsker min familie men det er svært. Jeg føler mig også for tyk. Det er min lår. Min veninde hader mig fordi jeg er mere populære end hende. 
pige
Familie

Familie

Se flere

Besvarelser

2022-08-14T07:32:35 1
Marissa

Hejsa,

Det lyder til, at du har en del at kæmpe med for tiden, og derfor er det kun godt, at du rækker ud og deler dine tanker. 

Din familie

Det er meget forståeligt, at du synes det er svært at være i en familie, hvor du ikke føler dig velkommen eller elsket. Det er aldrig nemt, når man ikke kan få den kærlighed og omsorg, som man har behov for fra dem, man elsker. Du skriver, at du har prøvet at fortælle det til din far, og det synes jeg er rigtig sejt gjort af dig. Det kan være meget svært at fortælle dem omkring sig, hvis man er ked af noget, så jeg synes, at du kan være rigtig stolt af dig selv, for at have gjort det. 

Du skriver også, at du stadig elsker din familie, selvom det er svært, og netop på grund af det kan man sige, at der stadig er noget kæmpe for. Derfor vil jeg opmuntre dig til at fortsætte med at være så sej ved ikke at give op på at få din familie til at forstå. Bliv ved med at prøve at fortælle din far, hvad du føler. Overvej hvad du har brug for fra ham og fortæl ham så også det - har du brug for, at han tilbringer mere tid med dig? At han går mere op i og spørger ind til dig og dit liv? At han støtter dig og hjælpe dig, når du har brug for ham? 
Og bliv VED med at fortælle ham det. For når man skal have andre folk til at forstå, hvad man har brug for og få dem til at ændre på deres handlinger, så kan det godt tage noget tid. Men hvis du ikke giver op med at forsøge at fortælle ham det (og gerne på en stille og rolig måde f.eks. ved middagsbordet, når I er alene eller måske i et brev), hvad du er ked af, og hvad du har brug for, så er der er chance for, at tingene kan ændre sig. 

Dit udseende

Når du videre beskriver dig selv som "tyk", så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det er en tanke, der er skabt i dit hoved, fordi du (sammen med alle os andre) hver dag ser 1000 forskellige ting, som viser, hvordan andre synes vi "bør" se ud. Og jeg kan love dig én ting; der findes ikke noget "bør", når det kommer til vores udseende. Alle mennesker er unikke, og vi er alle lige vigtige og lige meget værd, uanset hvor forskellige vi ser ud. 

Du er derudover stadig meget ung, og din krop er kun lige begyndt at udvikle sig til en voksen krop. Din kroppe kommer til at ændre sig, og selvom det absolut kan være underligt og endda ubehageligt, så er det HELT naturligt. Det bedste man kan gøre for sig selv og sin krop er at ignorere det, når andre viser tusindvis af billeder, videoer og andet af dem selv. Man bør nemlig altid minde sig selv om, at det oftest ikke engang er ægte. Det er photoshopped, lavet med perfekte vinkler og lys eller skabt med ufattelig dyr makeup og skønhedsbehandlinger. 

Elsk dig selv og din krop, for du er helt unik og fantastisk, som du er. Og sørg for at gøre det, der er GODT for din krop, altså at få motion og spise sundt (ikke leve af fastfood men heller ikke leve sit liv på slankekur). 

Din veninde

Jeg er ked af at høre, at din veninde og dig har det svært. Det kan være, at det kunne hjælpe at snakke med hende om det? F.eks. at spørge hende om der er noget, du specifikt har gjort eller stadig gør noget, som gør hende vred eller ked af det. Hvis hendes vrede får hende til at gøre ting, som gør dig vred eller ked af det, så kan du også prøve at sige det til hende. 

Jeg håber, at du kan bruge mine råd til noget, og at det kan gå, at det blev til et lidt langt svar. Skrive endelig ind igen, hvis der var noget, du ikke fik et brugbart svar på, eller hvis du bare får lyst til det :)

Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Vil lige slutte med at sige tusinde tak for en fed brevkasse, jeg synes det er så cool at i hjælper så mange unge med deres problemer.."

- Anonym