Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4314 spørgsmål og givet 6909 svar de sidste 15 år
2022-10-03T16:44:48: 1

Brevkassespørgsmål

Min farfar gør mig mega utilpas, men mine forældre siger at det bare er for sjov

Indsendt af pige14 år


Jeg har aldrig haft noget imod min farfar, men de sidste par måneder har han gjort mig virkelig utilpas. Han skyder forskellige kommentarer afsted omkring min krop. Fx, at jeg ligner en luder. For et par dage siden rørte han også ved min røv. Jeg har sagt det til mine forældre, men de siger bare at det er hans måde at drille mig på og at "man driller kun dem som man elsker". Hvad gør jeg?

pige
Familie

Familie

Se flere

Besvarelser

2022-10-05T03:26:13 1
Marissa

Kære du,

De følelser og tanker som din farfars adfærd skaber i dig er 100% forståelige. Og det er så ufatteligt sejt af dig, at du fortæller det til dine forældre. Det er der nemlig mange, der tøver med, især når det gælder familiemedlemmer, men det er bare SÅ vigtigt, at man siger det. 

For det er HELT uacceptabelt, at han opfører sig på den måde. Både det han siger, og det han fysisk gør. Du siger, at det gør dig utilpas og til det kan jeg kun sige: stol på det instinkt. Uanset hvad andre siger, du bør føle, så skal du ikke bare acceptere det, hvis nogle gør dig ubehagelig tilpas på den måde. 

Det bedste råd jeg kan give dig er, at du endelig skal fortsætte med at sige det til dine forældre, og gerne sige præcis, hvad din farfar gjorde eller fortsætter med at gøre. Selvom de ikke virker til tage det alvorligt, så er det kun godt, at de ikke bare får lov at ignorere det, og det er godt for dig, at du kan få sagt det højt, igen og igen. For det er noget meget grænseoverskridende, som du bliver udsat for, og det skal du på ingen måde gå med alene. Derfor er det også kun fantastisk godt, at du skriver herind og deler det. Det kunne måske også hjælpe dig, hvis du fortalte det til nogle andre i din familie eller en anden voksen, som du føler dig tryg ved. 

Selvom dine forældre siger, at det er "hans måde at drille på", så er det absolut ikke okay, det han gør. Og når de siger at "man kun driller dem man elsker", så er det på ingen måde det, der foregår her. For det første vil jeg ikke kategorisere det, din farfar gør som "drilleri" men som uacceptable grovheder. Og for det andet, hvis man elsker nogen, så behandler man dem ikke på en måde, som gør dem utilpas. Dette bør dine forældre absolut også blive gjort klar over. Hvis de forstætter med at sige, at det er "drilleri", så kan du blive ved med at gentage for dem, at uanset hvad de kalder det, så gør det dig utilpas, og det er ikke okay. Hvis det begynder at tynge dig nok, så kan du eventuelt sige til dem, at du ikke ønsker at tage med til begivenheder/steder, hvor din farfar er. 

Hvis du dog fortsætter med at være i selskab med ham, så kan du prøve, så godt du kan at undgå at snakke med ham eller stå for tæt på ham. Hold endelig gerne så meget afstand til ham, som du har mulighed for. Og hvis du føler dig tilpas med det, så skal du endelig heller ikke tøve med at sige direkte fra overfor ham. Du kan enten have nogle faste sætninger klar, når han siger grimme ting, som f.eks. "det er ikke sødt sagt", "den kommentar gør mig meget utilpas" eller direkte "hold op med at sige sådan nogle grimme ting til mig."

Hvor meget du gør "modstand" mod det han har gang i er selvfølgelig helt op til dig selv. Du kender bedst selv situationen og din familie og du skal kun gøre det, du er tilpas med. Men tvivl aldrig et sekund på, at det på INGEN måde er okay, at en anden person gør sådan overfor dig, uanset hvem de er. Og du har al ret til at sige fra overfor det, enten med det samme i situationen eller ved at sige det efterfølgende til andre.

Jeg håber, at min besvarelse kan hjælpe dig, og at du bare fortsætter med at stå op for dig selv, sådan som du allerede har gjort det i den her situation. Skriv endelig ind igen, hvis du får brug for det. 

Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Først og fremmest tak for en rigtig god brevkasse. I giver mange gode råd, og nu skriver jeg til jer, da jeg har brug for et godt råd til min situation"

- Anonym