Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5061 spørgsmål og givet 7541 svar de sidste 18 år
2023-03-15T21:06:18: 1

Brevkassespørgsmål

Fars kæreste

Indsendt af pige16 år


Hej

Jeg er en pige på 16, mine forældre er skilt og har været det næsten hele mit liv.

Min far har haft en anden kæreste i 8 år, og hun er rigtig sød og jeg har da en masse gode stunder med hende. Men her på det sidste føler jeg bare at hun bestemmer mere over mig end min far. Det har jeg det lidt svært med fordi hun jo ikke er min mor, hos min mor er det min mor der "bestemmer" over mig. Men når jeg er hos min far føles det som om at det er hende og ikke min far der "bestemmer" over mig. For mig føles det som om hun stadig behandler mig som da jeg var 12 år.

Jeg bliver meget snar 17 år gammel og ved ikke hvordan jeg skal få sagt at jeg synes hun bestemmer for meget og behandler mig på en lidt træls måde. Hun er jo trods alt ikke min mor.

Håber at få et svar:(

pige
Familie

Familie

Se flere

Besvarelser

2023-03-21T07:21:00 2
Clara

Hej med dig,

Tak for din besked. :-)

Det er dejligt at høre, at du er glad for din fars kæreste, og at I har mange gode stunder sammen. Det er i hvert fald et godt og vigtigt udgangspunkt.

Men det lyder også som om, at der er nogle ting, du har brug for, at I får talt om. Det kan enten være, at du skal have en snak med hende alene eller, at du har brug for at inddrage din far i det. Det kan du bedst selv mærke. 

Du kan f.eks. fortælle hende, at du holder af hende, men at du føler, at hun på det sidste har behandlet dig som om, at du er yngre end, du er. Måske har du et konkret eksempel på sådan en situation, du kan nævne for hende. 

Hvis du vælger at inddrage din far, kan du nævne for ham, at du ikke ønsker at gå bagom hans kæreste, men du har brug for at mærke, at det er ham, der bestemmer over dig. Det lyder som om, det kunne være rart for dig også at tale med ham om de ting, du nævner her.

Det er ikke til at forudse, hvordan andre reagerer på de ting, man siger. Men det er også vigtigt at huske, at dine følelser er helt legitime, og at det er okay at sige dem højt. Hvis du siger tingene ud fra dit eget perspektiv - f.eks.: "jeg kan mærke, at jeg bliver ked af det, når..." eller "jeg har brug for at..." - bliver det af og til nemmere for modtageren at forstå budskabet i de ord, man siger. 

Jeg håber, at du kan bruge nogle af de ting, jeg har skrevet. Og så håber jeg, at I sammen får en rigtig god snak om de ting, der går dig på.

Du er altid velkommen til at skrive herind en anden gang. :-)

De bedste hilsener, Clara.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om familie

hvad gør jeg hvis min forældre tager telefon

I dag sagde min mor til mig at jeg skulle aflever min telefon til dem, på grund af at jeg tog til g...

Kusiner

Hej jeg er 12 og min bedste veninde er 14 hun er min kusine og jeg elsker at være sammen med hende ...

er det skidt at jeg ville ønske mine forældre bliver skilt

jeg ved godt det lyder virkelig slemt men jeg har haft det sådan her i lang tid.jeg har ikke rigtig...

Hvordan genopretter jeg et forhold til min mor

Jeg kommer fra en familie, hvor min far er dansk og slet ikke streng, mens min mor kommer fra en meg...

Forældre

Kære ungzoneJeg skriver forde mine forældre er ex kærester og det er for det meste ok fordi de st...

Bryde grænsen

Jeg kommer fra en kristen familie, hvor sex før ægteskab er et no go. Jeg går ikke så meget op i...

Min far slår mig

hej ungzonejeg ved ikke om jeg overreagere men hver dag når vi spiser aftensmad kommer mig og min f...

Jeg må ikke få de apps jeg vil have.

Hej jeg er pige på 10 år og, jeg må ikke få de apps jeg ville have. Det er mest sociale medier s...

Skal - Skal ikke

Hej piger & drenge Jeg er en piger på 14 år. Jeg er begyndt at vinterbader med min mor, det e...

"Jeg skriver til jer, fordi jeg endnu engang sidder i et problem/dilemma. Jeg har før skrevet til jer og fået fantastiske og, ikke mindst, brugbare råd. "

- Anonym