Nervøs

Hej, pigen der elsker sin far.

Først og fremmest, vil jeg sige, at hvor er det dejligt at høre, hvor glad du er for din far, og at du har mulighed for at have de snakke med ham. Jeg ved, at du siger i har haft en masse snakke om det, men jeg synes simpelthen det lyder som et rigtig godt tiltag, og synes egentligt også, at du skal blive ved med at gå til din far, når du har det som du har.

Jeg kan godt forstå, at det virker skræmmende, at din far nu skal til at flytte sammen med en anden, for det er en kæmpe stor omvæltning, både for ham, dig og hele jeres dynamik. Det betyder ikke nødvendigvis, at det kun er dårligt, da der også kan komme en masse godt med det. Personligt er jeg heller ikke særlig glad for forandring. Derfor hjælper det mig meget, hvis jeg har mulighed for at vænne mig til tanken før forandringen finder sted. Så kan jeg fx, prøve at tænke på alle de positive ting der kommer ud af det, da jeg ellers hurtigt kan blive en sortseer. Du nævner selv, at du ved, at der kommer til at være gode ting ved det, og det synes jeg du skal holde fast i. Måske du kan påminde dig selv om, hvad de gode ting kan være, for så virker resten mindre skræmmende.

Når du nævner din fars kærestes søn, tænker jeg, at han lyder som en klassisk 10 årig - i hvert fald, når det kommer til at spille spil. Det er dejligt, at du generelt har det godt med ham, og jeg tror du skal huske, at han en dag også bliver ældre - så vokser han forhåbentligt fra at være irriterende at spille med. Hvis du er glad for ham, tænker jeg, at du skal blive ved med at holde fast i det venskab, selv når han er lidt irriterende. Han kunne nemlig have potentialet til at være en god ven, hvis du ønsker det. Særligt fordi i begge kommer til at have nogen af de samme oplevelser, ved at bo i samme hus. Jeg ved i hvert fald, at jeg tager fat i mine søskende (både halv- og helsøskende), når jeg synes mine forældre er irriterende, eller jeg bare vil mindes dengang jeg var yngre.

Jeg prøver egentligt bare, at fortælle dig, at der kan komme godt ud af, at din far flytter sammen med sin kæreste. For du skal ikke kun dele din far, men du har også potentialet for at få en større familie. Og så synes jeg, at du skal blive ved at gå til din far, mor, eller måske endda din fars kæreste, hvis du har det svært. For jeg er sikker på, at de vil lytte til dig og hjælpe dig. Jeg synes også, at du skal give dig selv plads til at være trist, da man selvfølgelig bliver ked af det, når det hele forandrer sig. Så du skal også have lov at føle dine følelser, men husk på, at en dag, vil det der nu er en stor forandring være normalen for dig også.

Jeg håber dig al det bedste.

Vh, Cecilia.