Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige pÃ¥ 13 år
Kære Ungzone
Mine forældre er skilt og de har begge nye kærester. Jeg har et rigtig godt forhold til både min mors nye kæreste og min fars. Min far fortæller mig helt åbent en dag at de har været i banken og fundet ud af deres muligheder er for at flytte sammen. Han fortæller mig om det som om vi har snakket om det mange gange og at jeg da godt vidste det. Jeg er typen der ikke er så vild med at ting ændre sig og det ved min far også godt. Men nu har jeg ligesom prøvet at vende mig til tanken om at de skal flytte sammen. Så godt jeg nu kan i hvert fald. Jeg har lagt mærke til at jeg slet ikke er ligeså glad som jeg var før og jeg har meget tit dage, hvor jeg bare hader alting og tuder om aftenen. Jeg har prøvet at snakke med min far om, hvor bekymret jeg er og jeg har virkelig gjort det mange gange, men han bliver også ked af at jeg er så nervøs og næsten kun tror at det er en dårlig ting. Jeg glæder mig da også lidt, men jeg er bare træt af at jeg er så ked af det. Min fars kæreste har også en søn på 9 snart 10 år som jeg selvfølgelig elsker megahøjt, men nogle gange bliver jeg bare så irriteret på ham. Fordi jeg er 13 snart 14 bruger jeg make up og jeg tænker også på andre ting end altid at hygge med familien. Det tror jeg er svært for ham at forstå. Det er også helt fint, men han driller mig med det. Han kalder mig for diva og gør grin med mig også fordi jeg har en attitude som rimelig tit siger hvad jeg mener. Nogle gange hvis vi spiller et spil ødelægger han hele stemningen og bliver skidesur, hvis han taber eller hvis jeg siger noget, hvor jeg egentlig bare prøver at få ham til at grine. For nylig lavede jeg en joke i et brætspil, hvor det ikke gik så godt for ham og så råbte han mig op i hovedet. Det kan godt være at jeg er ældre og at jeg tit laver sjov og alt sådan noget, men jeg kan også godt blive ked af det. Desuden var det ham der havde valgt spillet som han godt ved jeg hader. Det kan godt være han kun er 10, men han opfører sig altså som en på 11-12 så det er ikke særlig fedt at han på det punkt er et børnehavebarn. Jeg tror bare jeg har en frygt for at min far elsker hans nye kæreste og papsøn endu mere end han elsker mig. Jeg er enebarn og jeg er vandt til det bare er mig og ham. Jeg vil ikke miste det bånd vi har til hinanden. Det er også lige præcis det jeg har snakket med ham om. Og det hjælper da også lidt, men det er ikke nok.
Jeg håber I kan hjælpe mig
Tusind tak- pigen der elskede sin far
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Familie
Hej, pigen der elsker sin far.
Først og fremmest, vil jeg sige, at hvor er det dejligt at høre, hvor glad du er for din far, og at du har mulighed for at have de snakke med ham. Jeg ved, at du siger i har haft en masse snakke om det, men jeg synes simpelthen det lyder som et rigtig godt tiltag, og synes egentligt også, at du skal blive ved med at gå til din far, når du har det som du har.
Jeg kan godt forstå, at det virker skræmmende, at din far nu skal til at flytte sammen med en anden, for det er en kæmpe stor omvæltning, både for ham, dig og hele jeres dynamik. Det betyder ikke nødvendigvis, at det kun er dårligt, da der også kan komme en masse godt med det. Personligt er jeg heller ikke særlig glad for forandring. Derfor hjælper det mig meget, hvis jeg har mulighed for at vænne mig til tanken før forandringen finder sted. Så kan jeg fx, prøve at tænke på alle de positive ting der kommer ud af det, da jeg ellers hurtigt kan blive en sortseer. Du nævner selv, at du ved, at der kommer til at være gode ting ved det, og det synes jeg du skal holde fast i. Måske du kan påminde dig selv om, hvad de gode ting kan være, for så virker resten mindre skræmmende.
Når du nævner din fars kærestes søn, tænker jeg, at han lyder som en klassisk 10 årig - i hvert fald, når det kommer til at spille spil. Det er dejligt, at du generelt har det godt med ham, og jeg tror du skal huske, at han en dag også bliver ældre - så vokser han forhåbentligt fra at være irriterende at spille med. Hvis du er glad for ham, tænker jeg, at du skal blive ved med at holde fast i det venskab, selv når han er lidt irriterende. Han kunne nemlig have potentialet til at være en god ven, hvis du ønsker det. Særligt fordi i begge kommer til at have nogen af de samme oplevelser, ved at bo i samme hus. Jeg ved i hvert fald, at jeg tager fat i mine søskende (både halv- og helsøskende), når jeg synes mine forældre er irriterende, eller jeg bare vil mindes dengang jeg var yngre.
Jeg prøver egentligt bare, at fortælle dig, at der kan komme godt ud af, at din far flytter sammen med sin kæreste. For du skal ikke kun dele din far, men du har også potentialet for at få en større familie. Og så synes jeg, at du skal blive ved at gå til din far, mor, eller måske endda din fars kæreste, hvis du har det svært. For jeg er sikker på, at de vil lytte til dig og hjælpe dig. Jeg synes også, at du skal give dig selv plads til at være trist, da man selvfølgelig bliver ked af det, når det hele forandrer sig. Så du skal også have lov at føle dine følelser, men husk på, at en dag, vil det der nu er en stor forandring være normalen for dig også.
Jeg håber dig al det bedste.
Vh, Cecilia.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg skriver til jer, fordi jeg endnu engang sidder i et problem/dilemma. Jeg har før skrevet til jer og fået fantastiske og, ikke mindst, brugbare råd. "
- Anonym