Mit liv, mit barn og min familie

Hej.

Det lyder som en rigtig svær situation at stå i, og kan godt forstå at du er nervøs.

Jeg vil dog anbefale, at du sætter dig ned og får det fortalt til dine forældre. Du kan jo klargøre dem på, at det er en alvorlig samtale du vil have, og at du gerne vil vende noget med dem. Det skal nok helst være i en rolig stund, så de bedst kan bearbejde det. Det kan være de reagerer skidt i starten, men de skal nok have lidt tid til at tænke det hele igennem. I sidste ende er de jo dine forældre, og alene af den grund vil der altid være kærlighed til dig.

Jeg ved godt, at det ikke er det du spørger ind til, men jeg synes alligevel du skal overveje din relation til din kæreste, da jeg skal være ærlig at sige, at jeg synes det virker meget suspekt at en 25 årig vil være sammen med en 15 årig. For ikke at tænke på, hvornår i blev kærester? For hvis i fandt sammen før du blev 15 år er det faktisk også ligefremt ulovligt. Ikke at jeg helt synes det er ok, bare fordi det er lovligt. Hvor meget er din kæreste også villig til at være en del af barnets liv? og hvordan skal i få det hele til at køre rundt i forhold til tid og penge? Dette er alt sammen ting jeg mener, at du skal overveje inden du vælger, hvorvidt du vil beholde barnet eller ej.

Der er unge mødre, som er fantastiske forældre, men det er altså også et virkelig hårdt stykke arbejde. Jeg kender flere kvinder, som først fik børn i starten af 20'erne, og selv de siger at de ville ønske de havde ventet lidt. For man kan slet ikke forestille sig, hvor hårdt det er. Dertil kommer der selvfølgelig også en masse kærlighed til barnet, hvilket gør op for hårdskaben, men er du villig til at opgive din hverdag? Din søvn? Din tid med venner og kæresten? Derfor synes jeg du skal gøre dig helt sikker på om du vil have barnet, inden du binder dig fast på det.

Jeg håber dig al det bedste :)

Vh Cecilia.