Brevkassespørgsmål
Jeg er skide nervøs!
Indsendt af "Anonym" på 15 år
Hey TheLove!
Først vil jeg lige sige tusind tak fordi at I er til! :D
Nu til mit spørgsmål: Jeg har været virkelig trist, selvskadet og haft selvmordstanker i snart 2 år nu. Og jeg skal muligvis have antidepressiv medicin.
Mit spørgsmål er så bare, hvordan reagere jeg både psykisk og mentalt på det? Kan jeg risikere at tage på?
I tænker måske, at det er så noget jeg kan læse mig til på diverse hjemmesider, men det kunne være fedt hvis jeg kunne høre det fra nogen der måske har prøvet det, eller noget lign. Selv.
Hilsen Maria.
Svar fra Josefine
Hej Maria :-)
Vi er glade for at kunne hjælpe!
Jeg er ked af at høre at du har det svært, men dejligt at I er ved at finde en løsning!
Jeg kan desværre ikke hjælpe, for jeg har ingen erfaringer på området, men jeg synes du skal tage og snakke med din læge om bivirkninger og reaktioner på den type medicin - Han eller hun kan give dig et ordentligt svar, som internettet ikke nødvendigvis kan. Derudover så synes jeg det er rigtig fint at du forholder dig kritisk til det og ikke bare godtager det som mulighed - det er fornuftigt at du rent faktisk vil vide hvad det er din krop skal indtage og hvad der kan ske ved det.
Held og lykke !
Knus, Josefine
Svar fra Mette
Kære Maria.
Jeg har selv for en del år siden været på antidepressiv medicin omkring 6 mdr., jeg tog hverken på eller mærkede noget til at jeg tog dem. Jeg mærkede dog at det hjalp, efter 6 måneder på hvad der for mig var mirakelkuren, var jeg en super glad pige. Jeg lærte efterfølgende med tiden at elske livet og alle de små ting som det indeholder.
Du skal og må huske at piller ikke gør arbejdet alene. Du bliver nød til at være åben over for dig selv, give dig selv en chance for at få det bedre og tro på dig selv. Det kræver hårdt arbejde at se det lys, man har så svært ved at finde. Men finder du modet og troen, så lover jeg dig at du kommer ud på den anden side som et helt andet menneske.
Jeg ønsker dig alt held og lykke. Jeg håber du kommer til at få det meget bedre snart, ingen fortjener at ha' det sådan.
Mange knus Mette <3
Svar fra Anton
Hej Maria.
Hvor er det fedt at du selv er opsøgende omkring viden for antidepressiva.
Der findes flere forskellige slags antidepressiva og på www.medicin.dk kan du altid læse virkning og bivirkning af lige nøjagtig den medicin du får.
Nogle mennesker kan godt opleve en øget sult følelse som bivirkning til medicinen, det gør at de spiser mere end de forbrænder. Men det er vigtigt at huske at det ikke er alle som oplever det.
Dine forældre vil sikkert gerne hjælpe dig med at sikre at du får en sund, passende og varieret kost så du ikke vil komme ud for en uhensigtsmæssig vægtøgning. Motion er også rigtig godt, både for dit psykiske velvære og for at være sund :) Jeg er sikker på at du, din læge og dine forældre nok skal finde det helt rigtige til dig som du også selv er rigtig glad og tryg ved. Og vigtigst af alt, at du slipper for de her selvmordstanker og din følelse af tristhed.
Mit bedste råd til dig er at du taler med dine forældre om hvordan du har det og husker at sige når du oplever en ændring i din tilstand.
Du er jo kanon sej og opsøgende, så måske du allerede har set der findes internet sider med brugererfaringer og hvor man kan dele sine tanker med andre i samme situation? Udover det så findes der også nogle telefon numre du kan gøre brug af hvis du får brug for at tale med en.
Depressionslinien kan kontaktes på 33 12 47 74.
Hvis du tænker på selvskade eller har selvmordstanker kan du udover at snakke med din læge og forældre også kontakte livslinien på 70 20 12 01.
Du er ikke alene og din nuværende tilstand er ikke permanent, det skal nok blive bedre Maria!
De bedste hilsner herfra.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5112 spørgsmål og givet 7585 svar de sidste 18 år