Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Brun mens

Indsendt af "Anonym" på 12 år

Hej.

Jeg er en pige på tolv år, og har lige fået min første menstruation. Men det mærkelige er at det er brunt og grumset. Og Amager halshug det er ikke pølser. Jeg ved godt det er ret klamt men der skal jo ikke være noget galt med min mens. Jeg er næsten hundred procent sikker på at det er mens for jeg har fået ondt i mave og hoved og har fået humørsvingninger. Pls hjælp jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Knuz A

Besvarelser

Svar fra Karoline

Hej A,
det er tidligt at få sin menstruation, men ikke unormalt.

Først og fremmest vil jeg fortælle dig, at afføring og menstruation kommer ud to forskellige steder. Afføringen kommer fra anus, der sidder mellem dine balder, mens menstruation kommer fra skeden, der sidder lige mellem benene.

Hvis det er din menstraution, er det ikke unormalt, at det er brunligt i begyndelsen. Jeg synes du skal tale med din mor om det, så hun kan hjælpe dig med de spørgsmål, du må have. Tag det stille og roligt, og se, hvordan din menstraution udvikler sig.

Kærligst Karoline.

Svar fra Kathrine

Hej A!

Dette får mig helt klart til at tænke tilbage til dengang jeg selv fik min mens for første gang! Jeg var også ligeså nervøs som dig og jeg kunne ikke slippe tanken, om det var fordi der var noget galt.

Heldigvis lyder dette til at være ganske normal udflåd, som man typisk får lige før man bløder! Dette er en slags slim, af en art, som alle piger får :) 

Da du også lige er begyndt at få dit mens, kan det godt tage tid for kroppen at danne blod, og derfor kommer der udflåd ud i stedet! Der er intet at være nervøs for og jeg er sikker på, at din mor vil kunne rådgive dig videre 

Mange knus,
Kathrine 

Svar fra Alberte

Hej A,

Du kan være helt rolig. Det er meget normalt at have brunlig menstruation lige i begyndelsen, og det her er jo din aller første menstruation. Du er absolut ikke alene om at have sådan en oplevelse - faktisk er det mere sjældent at piger til at starte med har en hel regulær menstruation.
Du kan også opleve at dine næste blødninger ikke kommer til tiden, eller måske endda kommer før du havde regnet med dem - alt sammen helt normalt. Det kan sagtens tage helt op til 2-3 år før din menstruation vil være helt regelmæssig.
Hvis du er i tvivl om noget, så vil jeg helt sikkert råde dig til at tale med din mor om det! Hun vil helt sikkert gerne hjælpe dig - det kan være hun selv har oplevet noget lignende da hun var ung.

De bedste hilsener!
Alberte

Svar fra Johanne

Kære A!

Du har absolut ingen grund til bekymring! Det er mens, og det er helt normalt at det er brunt og grumset! Mensus-blod er ikke nødvendigvis helt klart og blodrødt og jeg tror også det varierer lidt fra gang til gang. Det er bestemt ikke unormalt at det er brunt - det var mit også de første gange jeg havde det. 

Hvis du er i tvivl synes jeg, du skal spørge skolesundhedsplejerske på din skole. Hun vil kunne forklare dig, at det er helt normalt. Og hvis du har brug for hjælp til køb af bind/tamponer kan det være en god idé at spørge din mor. Hun vil hjælpe dig med hvilke du skal købe. 

Er din smerter meget slemme, vil jeg anbefale dig at snakke med dine forældre eller skolesundhedsplejerske, da det godt kan være ubehageligt, når man får meget ondt i maven! 

Kærlig hilsen Johanne 
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5112 spørgsmål og givet 7586 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om krop og sundhed

Selvskade

Jeg er en pige på 13 år så laver selvskade fordi min storebror er voldelig og jeg ved ikke om det...

Min forhud er stram hvad kan jeg gøre

Min forhud er stram og vil getne finde en løsning...

Angst for at nogen skal opdage jeg onanere

Jeg er kommet igang med onani og det går virklig godt. Men jeg er altid megabange for nogen skal fi...

Ked af mine private dele

Her hvor vi er kommen i pupertet er jeg begyndt at have en del filmaftener med overnatning og andre ...

Hvordan lærer jeg at være nøgen?

Vi har allerede fået en del af vores skema at vide til efter ferien. Vi skal have idræt midt på d...