Brevkassespørgsmål
Hvordan kommer jeg videre i livet?
Indsendt af "Anonym" på 16 år
Hej! For et måned siden, blev jeg opereret. Min højre testikel havde drejet sig rundt, og det endte med at jeg fik den fjernet. Jeg kan sagtens dyrke sex, samt få børn. Jeg tænker rigtigt meget over det, og jeg er stadig meget ked af det, samt synes jeg det er utrolig pinligt. Hvordan kommer jeg igennem den svære tid og kommer videre i livet?
Svar fra Mette
Hej Jacob.
Jeg er ked af at høre, det har påvirket dig så meget
efterfølgende. Men jeg tror slet ikke det er nødvendigt at lægge så meget i
det.
Jeg tror det er de absolut færreste piger, hvis overhovedet
nogle, som ville gå op i det. Det er bestemt ikke noget du skal være
pinlig over! Den dag du finder en pige, hvor i begge er glade for hinanden, så
kommer det til at være det sidste hun og sikkert også dig, kommer til at tænke
på.
Du bliver nød til at tænke på du stadig er den samme, uanset
hvad. At du har fået fjernet din testikel, kommer ikke til at ændre på hvem du
er som person. Hvem du er, er det som en pige kommer til at falde for og intet
andet.
Jeg tror virkelig ikke det er noget du skal bekymre dig så
meget om.
Knus Mette.
Svar fra Isabel
Hej Jacob
Som pige tænker jeg ikke, at det er pinligt overhovedet, men det kan selvfølgelig være svært at acceptere for dig selv. Jeg er sikker på, at det ikke vil betyde noget for din fremtidige kæreste, fordi hun elsker dig, for den du er. Det ville i hvert fald ikke betyde noget for mig overhovedet, hvis jeg var sammen med en fyr i din situation.
Du skal selvfølgelig selv acceptere det først. Men hvis du tænker over det, kunne det være meget værre - der er jo ikke andre end dig, der kan se. Jeg tror bare, det tager tid for dig at acceptere. Og så synes jeg bare, at du skal være ærlig overfor en kommende kæreste, så det ikke er noget, der kommer til at påvirke jeres forhold. Jeg tror, at det fylder mere for dig, end det vil gøre for den pige, du er sammen med.
Mvh
Isabel
Svar fra Martin
Hej Jacob,
Jeg er enig med det de to andre rådgivere skriver, men ville lige komme med et par drenge råd/synspunkter til dig :-)
Kan sagtens forstå at du føler det er underligt og pinligt, men egentlig behøver folk ikke vide noget om det, hvis du ikke føler dig sikker på det. Tror dog at de fleste vil forstå din situation, og at de slet ikke vil synes det er mærkeligt. Det vigtigste er bare at du selv lærer at acceptere det, og hvem ved, med tiden bliver du måske mere åben omkring det og vil måske også kunne joke med det.
Ud over det, så vil jeg også sige, at hvis du bliver ved med at gå og have det skidt og føles der mangler noget, så tag en snak med din læge. Det er muligt at få en protese. Altså i bund og grund bare en kugle som lægges ind i pungen og ligner en testikel. Jeg ved dog ikke hvad det kræver, om der er bivirkninger og hvem de tilbyder dette. Men det vil din læge kunne fortælle dig meget mere om. Faktisk undrer det mig, hvis de ikke forklarede dig dette på hospitalet - men igen, så kender jeg ikke procedurerene :-)
Som start vil jeg dog råde dig til at give det nogle måneder og se hvordan du har det på det tidspunkt. Ellers kan en samtale med din læge klart anbefales. Lægen ved hvad man kan gøre og vil også kunne guide dig med dine bekymringer.
Håber du kan bruge mit svar og held og lykke,
/Martin
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5112 spørgsmål og givet 7585 svar de sidste 18 år