Hej
Jeg er en pige på 20 år og har tænkt en del om jeg skulle skrive herind til brevkassen, men nu har jeg prøvet og søge efter mit svar på nettet men føler ikke der er nogen der giver mig et konkret et, så derfor skriver jeg til jer.
Jeg har selvskadet mig selv siden jeg var 13 og frem til nu, jeg har været selvskadefri i over et år, men i mandags skar jeg mig selv mens jeg var på mit udannelsessted, der ingen der ved jeg gjorde det og jeg har ikke turde fortælle min lærer det, selvom ham og jeg snakker sammen ofte , så har jeg aldrig kunne tale med nogen om min selvskade, da det for mig er noget jeg skammer mig utrolig meget over
Men her kommer mit spørgsmål så:
Hvis man som ung selvskader på sit udannelsessted, men det ikke er akut som i at man skal på skadestuen eller sygehuset, hvordan handler en lærer på det, og skal man være bange for at gå til sin lærer hvis man har gjort det, for det kan virke opmærksomhedssøgende for nogle udadtil hvis man kommer til dem lige bagefter og det ikke signal jeg tror man har lyst til at sende, og hvis man får trang til selvskade og gerne vil stoppe det inden man gør tanker til handling, hvordan skal man så få sagt det til en lærer.
Jeg har ikke turde fortælle min lærer/kontaktperson om mit selvskade på det seneste fordi jeg er bange for hvis jeg havde skåret i mig selv, at min lærer vil gå i panik eller også bare blive sur eller sådan noget, skal man ringe efter hjælp hvis det er snitsår men ikke nogle der er "farlige" og behøver akut lægehjælp.
Håber meget på svar jeg kan bruge til noget.
Hilsen hende den anonyme
Hey du! :)
Lad mig først lige sige, at det er virkelig godt, at du rækker hånden ud for hjælp, som du gør ved at skrive herind. Det er første skridt.
Som jeg forstår dit spørgsmål, så vil du gerne vide, hvordan du skal fortælle din lærer, hvis du selvskader og hvordan du skal fortælle din lærer, hvis du får følelsen, men gerne vil have hjælp til ikke at føre tankerne til handling.
Det første jeg lægger mærke til er, at du føler en stor skam ved, at du selvskader. Da jeg var yngre har jeg selv i en periode døjet med selvskade og de tanker, som er bag. Derfor kan jeg godt genkende følelsen af skam. Mit bedste råd er at holde den følelse ud i armslængde og ikke lade den styre dig. Anerkend, at den er der, men du må overskride den grænse og få sagt højt, at du skal have hjælp.
I forhold til, hvordan du skal fortælle din lærer det, så ville jeg tage en snak med personen, når du er klar og ovenpå. Jeg ville gøre det hurtigst muligt, men ikke når du har tankerne i hovedet eller lige har selvskadet. Tag en rolig snak, hvor du fortæller din lærer om så meget, som du kan, fx din baggrund (hvor længe du har selvskadet, hvor ofte osv.), hvad der udløser det og særligt, hvad du har brug for. Jo mere du fortæller, des bedre kan din lærer forstå dig, hvad du går igennem og hvad vedkommende kan gøre for at hjælpe dig. Ved at fortælle det, når du er ovenpå, så kan det også gå i roligt tempo, og du kan dermed forberede din lærer på, hvordan vedkommende skal agere.
Jeg får indtrykket af, at du er bange for at virke som om, at du bare ønsker opmærksomhed, hvis du kommer til din lærer efter du har selvskadet. Det er også noget, som du kan fortælle din lærer, så vedkommende ved, at du går med den usikkerhed.
Det vigtigste er, at du tager og får den hjælp, som du har brug for. Jeg synes også, at du skal kigge på Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskades hjemmeside og overveje, om du vil kontakte dem. De vil kunne give dig en bedre og mere specialiseret rådgivning. Du kan læse mere her: https://hjaelp.lmsos.dk/.
Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig :) Al held og lykke herfra!
VH.
Gustav
Vi har modtaget 5112 spørgsmål og givet 7586 svar de sidste 18 år