Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 15 år
Anonym
Indsendt af
pige på
15 år
Hej du,
Det lyder som en meget ubehagelig følelse, du har. Det er naturligt at være nervøs og bange for at sige noget foran andre, så jeg forstår dig godt. Mit bedste råd er, at du snakker med en lærer om det, selvom du siger, at du ikke tør. Du kan måske finde den lærer, som du er mest tryg ved og fortælle, at du har det svært. Det kan godt virke skræmmende, men jeg er sikker på, at han eller hun kan hjælpe dig. Måske kan I sammen finde en løsning til, hvordan du kan være sammen med andre, når du skal fremlægge og få hjælp til at turde række hånden op i timerne.
Du skal måske prøve at overveje, hvad det præcist er, du er bange for. Er du bange for at sige noget forkert? Er du bange for, at nogle griner af dig? Hvis du kan finde ud af, hvad du frygter, er det måske nemmere at løse problemet. Jeg tænker ikke, at dine klassekammarater tænker over, hvad du siger i timerne, for alle har travlt med at tænke på, hvad de selv siger. Nogle gange kan vi godt finde fejl hos os selv, som andre mennesker slet ikke ser, fordi vi alle sammen kigger på os selv.
Derudover kan du måske få hjælp af en veninde eller dine forældre? Personligt synes jeg altid, at det hjælper, hvis man får snakket om tingene. Så snart man siger noget højt, kan det være første skridt på vejen til, at få problemet løst. Jeg håber virkelig, at du finder ud af noget og at du tør snakke med en lærer, som helt sikkert kan finde en løsning sammen med dig. Ellers er du selvfølgelig altid velkommen til, at skrive til os igen.
- Benedicte
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 3632 spørgsmål og givet 6214 svar de sidste 12 år
100% anonymt · 100% gratis
"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd"
- Anonym