Jeg magter det ikke længere

Hej fortvivlede pige,

Jeg er ked af at høre om din situation, som må være forfærdelig at stå i og på samme tid helt forståelig. Du har gennemgået noget, som ingen burde opleve, og det er helt naturligt at du reagerer på det. Det er super godt, at du får hjælp af en psykolog til at håndtere det hele, og jeg er også glad for, at det hjælper og varmer, som du beskriver. Langt hen ad vejen kan en psykolog jo hjælpe dig mere end vi kan, da han/hun jo er en professionel. Jeg vil dog alligevel give mit bud på, hvad der kunne hjælpe. Har du eksempelvis snakket med din lærer eller forelæser om problematikken? Det kunne være, at I kunne lave en aftale om, at du ikke skal fremlægge, hvis du fortæller om din situation. Jeg tænker ikke, at du ønsker særbehandling grundet din panikangst, men hvis det kan hjælpe, er det jo altid et forsøg værd. Det er jo dejligt, at du elsker din uddannelse, og derfor synes jeg bestemt, at du skal kæmpe videre, som jeg også kan høre, at du vil. Du er naturligvis i en speciel situation med din panikangst, men sandheden er, at de fleste andre studerende også til tider føler, at de ikke kan følge med. Det kan godt være noget man bilder sig selv ind, når man tænker, at alle andre er bedre end en selv. Hvis du består dine eksaminer og synes at uddannelsen er spændende, er det faktisk nok. Jeg forstår godt, at det er uoverskueligt og hårdt, men gåpåmod er det vigtigste man kan have i sådan en situation, og det har du tydeligvis. Jeg håber, at det kommer til at gå bedre og at du kunne bruge mit svar til blot en smule. 

Kære du,

Jeg er ked af at høre, at du har fået en spontan abort. Det er en stor sorg at bære rundt på.

Spørgsmålet er, om den ene måned, hvor du ikke har været på din uddannelse, er lang tid nok for dig i forhold til, hvor stor en sorg, du gennemgår på nuværende tidspunkt.

Panikangst er en meget naturlig reaktion på at miste. Du mistede dit ufødte barn, som du ingen kontrol havde over. Du kan derfor opleve, at du når bliver sat i situationer, hvor du ikke har hundrede procent kontrol over, hvad der sker, at få panikangst. Dette blandt andet i tråd med, at du skriver, at du har det ekstra svært ved præsentationer. Ved præsentationer kan du ikke helgardere dig eller vide dig sikker på udfaldet. Der kan komme uventede spørgsmål eller lignende. Din krop reagerer voldsomt via panikangst, for at signalere til dig, at du snart ender i en, for din krop, livsfarlig situation. Når du oplever panikangst er det fordi din hjerne fejltolker en situation eller følelse, som sætter din krop i alarmberedskab. Præsentationer er netop en situation, som du ikke kan have fuld kontrol over. Ligesom du ingen kontrol havde over den spontane abort. Det kan fremkalde en magtesløshed og en følelse af skyld - uanset hvor svært det er at være i eller tage til dig, kunne du intet have gjort.

Du skriver allerede, at du har afprøvet tankefeltterapi - og at du nu går til psykolog. Det er også det bedste råd, jeg kan give dig. Bliv ved med at bruge din psykolog. Få luft for dine tanker, følelser, frustrationer og sorg. En psykolog vil ofte også kunne hjælpe med forskellige strategier eller redskaber, når det kommer til angst. Det kan dog være, at du er et sted i din sorgproces på nuværende tidspunkt, hvor du ikke er i stand til at anvende de eventuelle redskaber. Det kan derfor betyde, at det kan være nødvendigt at sygemelde dig fra din uddannelse. Det betyder ikke, at du skal stoppe din uddannelse, men nærmere sætte den på pause. 

Igen oplever jeg allerede, at du har gjort det vigtigste du kan. Du har opsøgt professionel hjælp hos en psykolog. Det er helbredende at snakke med nogen om sorgen. Endnu en god ting er at snakke med andre om det - fx din kæreste, forældre eller en god veninde. Du giver først dine omgivelser lov til at hjælpe dig, hvis du får sat ord på, hvordan du egentlig har det. Derudover ved jeg, at der findes nogle forskellige vejrtrækningsøvelser, som både kan hjælpe under optakten til eller under selve angstanfaldet, men som faktisk også kan være med til at forebygge panikangsten. Du kan finde flere forskellige eksempler på disse vejrtrækningsøvelser på youtube.

Jeg tænker, at du kan hjælpe dig selv, ved at tillade dig selv at have de følelser og tanker, du har. Du må anerkende dine følelser og din sorg - og prøve at være i dem. Det kan være enormt svært overhovedet at nå dertil, og derfor kan en eventuel hjælp på nuværende tidspunkt være at sygemelde sig. Det vil betyde, at du giver dig selv lov til at sørge, og giver dig selv lov til at have ondt - for det gør ondt at miste.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp.

Kærlige hilsner fra