Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 16 år
Hej
Jeg er 16 år og har nu gået på en gymnastikefterskole i 6 mdr. Det har altid været noget jeg har glædet mig til, og gymnastik har altid fyldt meget i mit liv. Det har dog langt fra været nemt.
Jeg kendte to hjemmefra da jeg startede, og jeg har altid været i trygge rammer derhjemme. Jeg har derfor aldrig set mig selv som genert, men det er jeg i den grad, åbenbart. Jeg var derfor i starten en del sammen med min veninde hjemmefra, men hun valgte så at droppe ud....
Efter ikke engang en måned bliver jeg skadet. Jeg går med donjoy og skal derefter genoptræne længe. Da jeg endelig må til at gå lige så stille i gang igen, brækker jeg foden... Jeg var knust og havde ikke lyst til at tage tilbage, da halvdelen af det er gymnastik. Alle har obligatorisk gymnastik 9 timer om ugen, og det er virkelig ikke fedt og sidde i så lang tid og kigge på, slet ikke når det er noget man virkelig brænder for. Grundet de her ting, var jeg en del hjemme pga. tjek på diverse hospitaler og MR-scanning osv. Jeg er derfor også gået glip af så mange sociale ting... Vi skal også på skiferie snart hvor jeg så heller ikke må stå på ski, og tanken om at skulle gå glip af mere dræber mig.
Efter lidt over tre måneder med genoptræning, og kigge på måtte jeg endelig begynde at springe bare en lille smule. Jeg er stadig ikke der hvor jeg må alt, og efterskoleopholdet er bare ikke det fede år jeg forventede tværtimod.
Hver gang jeg er hjemme på weekend, græder jeg over at jeg skal tilbage. På samme måde nu hvor det er juleferie, græder jeg fordi jeg skal tilbage. Jeg er gået glip af så mange ting og jeg er nået til et punkt hvor jeg ikke synes det er sjovt mere. Når jeg er derovre overlever jeg, men det ikke fordi jeg har armene over hovedet. Min klasse er heller ikke specielt god.
Jeg har dog fået en del gode og virkelig tætte veninder, men jeg ved bare ikke om det er det værd længere. Hvis jeg dropper ud føler jeg bare heller ikke jeg har noget længere.
Hvad synes i jeg skal gøre?
Anonym
Indsendt af
pige på
16 år
Hej med dig og tak for dit spørgsmål :-)
Hmmm.. Det lyder til at du virkelig har været uheldigt med din tid på efterskolen ind til videre, øv også! Jeg kan godt forstå at du har svært ved, at finde ud af om du skal droppe ud og jeg kan virkelig godt forstå, at det er svært at være der, når det er så begrænset i forhold til hvad du kan deltage i. Personligt havde jeg det også rigtig svært ved at gå på efterskole, ikke af samme grund som dig, men jeg var af andre grunde også meget begrænset i at kunne deltage i en del ting. Jeg overvejede også mange gange at droppe ud, men valgte at blive og tage det som en oplevelse og i dag er jeg ret glad for at jeg blev. Det betyder dog ikke at du bør blive der, for hvis du har det rigtig skidt med at være der, så er det måske også værd at overveje at stoppe. For det må virkelig være svært at skulle sidde på sidelinjen og se de andre gøre det man selv drømmer rigtig meget om. Men det er selvfølgelig også svært hvis man ikke føler, at man har en plan B i forhold til hvis man dropper ud. Du skriver at du alligevel på trods af alle dine ''uheldigheder'' har fået nogle gode og tætte veninder, hvilket jo er dejligt. Så er der da i det mindste kommet lidt godt ud af det hele. Spørgsmålet er jo så selvfølgelig om det er nok, til at blive på efterskolen?
I forhold til det med den forestående skiferie, så er muligheden jo også at blive hjemme og pleje dig selv i stedet, jeg kan godt forstå at det er træls at gå glip af endnu mere socialt, men det er jo også en mulighed. Du kunne også tage med og prøve at få det bedste ud af det, selvom der nok bliver stået på ski en del så er der, tænker jeg også andre sociale ting man kan lave og hygge sig med. Jeg tænker at det måske heller ikke er hver dag, at dine veninder gider stå på ski og i kan jo altid aftale at lave noget andet samme.
Det er svært at fortælle dig præcis hvad du skal gøre, da det jo nok i sidste ende er dig selv der ved bedst. Men et forslag fra mig vil være, at du forsøger at finde nogle positive ting ved at blive der og så se om det måske kan gøre at du kan fortsætte. Det kunne f.eks. være dine nye veninder og måske også at du, selvom du desværre ikke kan være så meget med endnu, stadig lærer noget af at sidde på sidelinjen og kigge på som, du ikke ville havde lært hvis du slet ikke var der?
Jeg håber at mit svar kan sætte lidt tanker og refleksioner i gang hos dig og at du når frem til en beslutning. Måske du skal prøve at snakke lidt med dine forældre om det og høre hvad de tænker?
Jeg ønsker dig alt held og lykke i fremtiden!
De bedste hilsner
Michelle :-)
Hey du!
Lad mig først skrive, at jeg godt forstår, at du synes, at det hele er lidt svært lige nu. Du er da virkelig blevet ramt af sort uheld.
Du spørger, hvad jeg synes, at du skal gøre, og det er svært at svare på. Det lyder virkelig som om, at du ikke får meget ud af din tid på efterskolen på trods af nogle gode venskaber. Men på den anden side, hvad skal du putte i stedet?
Jeg synes, at du skal sætte dig ned og have en meget ærlig snak med dig selv, hvor du vender og drejer dine muligheder. Hvis du nu besluttede at blive på efterskolen er der så mulighed for, at du stadig kan lave nogle interessante ting? Selvom gymnastik fylder meget, så kunne det måske lade sig gøre, at du kunne fylde dit skema ud med andre aktiviteter, så du ikke bare skal sidde og kigge på. Det samme med den skitur - måske er der mulighed for, at du stadig kan lave noget. Selvom du ikke kan lave det samme, som du troede, så kunne det måske være, at du stadig kan stykke nogle sjove og interessante dage, så din sidste tid på efterskolen bliver ok.
Det kan også være, at du hellere vil hjem. Men hvad vil du så bruge tiden på? Vil du starte på en 10. klasse? Vil du arbejde fuldtid og er det realistisk at finde et job, når du har brækket benet? Er der andre ting, som du kan bruge tiden på, så du ikke bare skal sidde derhjemme?
Det er sindssygt ærgerligt, at du er kommet ud for de her ting, så din tid på efterskolen ikke er blevet til det, som du håbede på. Men det er vigtigt, at du ikke hænger fast i det. Når du skal tage beslutningen om, hvad du skal, så skal du prøve at rejse dig op og se mulighederne. Hvis du fx vælger at blive på efterskolen, så kan det godt være, at du ikke kommer til at lave gymnastik. Men det er måske en mulighed for, at du kan bruge tid på nogle andre ting? Ting som du måske finder ud af, at du faktisk godt kan lide at lave. Samme hvis du vælger at tage hjem, så kan det være, at der er nogle andre tilbud, som du så i stedet kan bruge tiden på. Det her er måske en mulighed for, at du kan udvide din horisont.
Jeg vil også råde dig til, at du bruger dine veninder, dine forældre og dine lærer i dine overvejelser. De kan måske komme med ideer, forslag, refleksioner og pointer, som kan hjælpe dig til at tage en beslutning.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra!
VH.
Gustav
Hej du,
Først og fremmest tak for din besked og din ærlighed. Jeg forstår godt, at det er hårdt, at tingene ikke lige er gået, som du har forventet. Sandheden er desværre, at det til tider går sådan, når vi går ind i noget nyt. Når det så er sagt, er der ingen skam i så at vælge det fra, fordi det ikke var som man regnede med. Det må være hårdt at skulle gå på en gymnastik, når man ikke må dyrke gymnastik - og dernæst at skulle gå glip af så meget. Jeg forstår godt, at du føler, at du ikke har noget, hvis du stopper, men er det helt rigtigt? De gode veninder du nævner, har du jo stadig, hvis du tager hjem. Derudover kan du genoptræne og begynde at lave gymnastik derhjemme igen. Jeg synes ærlig talt ikke, at der er grund til at blive et sted, hvor du ikke har det godt. Når jeg læser din besked, er der langt flere negative ting end positive, og det er grund nok til at tage hjem derfra. Det kan ikke passe, at du skal græde, når du skal tilbage - så hellere bliver hjemme. I sidste ende er det kun dig, som kan mærke efter, om du skal tage hjem eller blive, men hvis du spørger mig, er det det bedste for dig at tage hjem, sådan som du har det. Jeg håber, at du finder ud af noget og kan finde ro i din beslutning.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"først tak for en rigtig god side, I har hjulpet mig igennem mange ting bl.a. at stoppe en spiseforstyrrelse, så tusind tak for det"
- Anonym