Jeg er desperat for at stoppe på efterskole

 Hej med dig,

Det lyder som en rigtig ubehagelig situation, og jeg kan godt forstå du har brug for at blive glad igen. Jeg er ked af at høre, at dine forældre bliver sure på dig, når du fortæller at du ikke kan holde ud at gå på efterskolen længere, for det er ikke rimeligt at du skal blive i noget, som du ikke trives i, og som gør dig ulykkelig. Det er ikke alle, som bryder sig om at gå på efterskole, blandt af de årsager, du selv nævner. I de tilfælde, skal man selvfølgelig ikke gøre det, og jeg synes du skal fortælle dine forældre, at du simpelthen er ulykkelig over at være der, og at du har brug for at komme hjem og væk derfra. Det er ikke sundt at have det sådan i længere tid, og det vigtigt at tage sine egne følelser alvorligt - hvilket jeg synes du gør, ved at anerkende dem, og spørge om hjælp til at gøre noget ved det! Hvis du er ked af det hele tiden, og sover dårligt, kan det også komme til at gå ud over din skolegang, hvilket er endnu en grund til at få gjort noget ved det. Hvis du ikke føler dine forældre vil lytte på dig, så kan du eventuelt tale med en studievejleder, kontaktlærer eller lignende på efterskolen, og så kan de hjælpe dig med at få kigget på det. 

Jeg håber du finder en løsning, så du kan blive glad igen, og at du kunne bruge svaret - ellers er du altid velkommen til at skrive herind igen :-)

Mange hilsner fra Regitze 

 Hej med dig 

Puha det lyder godt nok til at det har været rigtig hårdt for dig at forsøge dig med efterskole livet. Min holdning til efterskole er at det altså bare ikke er noget for alle og det lyder virkelig ikke til at det er noget for dig. Jeg synes at du skal sætte dig ned en sidste gang med dine forældre og fortælle dem at du altså virkelig ikke kan mere. Man kan jo sige, at de jo ikke ligefrem kan tvinge dig til at tage tilbage igen. Jeg tænker at du skal forklare dem at det her påvirker dig rigtig meget og at det i sidste ende faktisk kan gå udover din skolegang (lektier og karakterer), men også udover dig rendt fysisk og psykisk at gå at havde det sådan. Du bliver nød til at gøre klart for dem at du ikke vil tilbage og så må de blive sure det er der desværre ikke noget at gøre ved og jeg er sikker på at de nok skal blive gode igen. Jeg synes at du skal fortælle dem det, som du også skriver her, at det går udover de forhold til dem at de ikke lytter til det du siger. Du kunne eventuelt vise dem det du har skrevet her? 

Jeg håber at du kan bruge mit svar til noget og jeg ønsker dig alt held og lykke med det hele! 

De bedste hilsner 

Michelle :-)