Indsend dine spørgsmål
Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Vi har modtaget 4459 spørgsmål og givet 7039 svar de sidste 15 år
Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige pÃ¥ 16 år
Hej jeg er 16 år og jeg er lige ved at blive færdig med 9 klasse på en efterskole. Vi skal ikke have rigtige eksamener grundet corona, vi i laver øve eksamener, men alligevel føler jeg mig virkelig presset og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Det hele er ved at eksplodere og jeg er så tæt på at flippe på alle hele tiden og det har jeg aldrig gjort før. Jeg har altid elsket skole og haft en okay gennemsnit. Mit gennemsnit lå på 7,2 i starten af året og nu er den faldet til 5,8. Jeg føler mig så dårlig, selvom der er gennemsnittet til at komme på gym, er den virkelig lav. Jeg fortalte det til min søster som går på gym og hun sagde at hun fik 11 i gennemsnit. Hun har altid været det kloge barn og jeg føler nogengange at jeg lever i min søsters skygge. Hun sagde at måske var gymnasiet ikke for mig, hvis jeg ikke følte mig tilpas med øve eksamener. Jeg har tænkt mig at tage et sabbatår næste år og rejse til Australien i 6 måneder og bo hos en veninde. Men det er ikke sikkert jeg kan komme afsted alligevel på grund af corona og ingen ved om Australien åbner snart igen eller ej. Min mor synes det er en god mulighed for blive bedre til engelsk og hun rejste selv til USA i 1,5 år da hun var 17 år gammel, så hun kan godt forstå mig. Jeg har bare slet ikke lyst til at være bundet til det sammen sted i 3 år og ikke kunne flytte mig. Jeg vil gerne snakke engelsk med nye mennesker og gå på en australsk skole! Jeg har altid elsket engelsk og er en af de bedste til mundligt engelsk på skolen, sagde min engelsklærer. Det er det eneste fag jeg føler mig tilpas og god til. Jeg har altid elsket at læse og skrive mine egne bøger, men det stoppede da jeg startede på efterskole og ikke fik tid til den slags mere. Imodsætning til mine søstre har jeg rigtig svært ved at have venner, jeg sætter pris på mine få tætte veninder og de betyder meget for mig. Men jeg har altid valgt bøger fremfor venner og familie. Det er det eneste som altid har givet mening for mig. Men jeg har mistet den kærlighed til at skrive og nu har jeg ikke rigtig noget som kendetegner mig mere. Jeg er lidt som det sorte får i min familie, fordi jeg tænker anerledes og vil andre ting. Planen har altid været at gå i mine søstres fodspor og gå på gymnasie, men lige pludselig føler jeg slet ikke jeg kan klare det. Jeg er så bange for at skuffe folk med at jeg er blevet så dårlig. Mit fokus har været meget på min alkoholiker far, men jeg har virkelig givet det mit bedste men det har ikke været nok. Jeg aner ikke hvad jeg skal lave efter et sabbatår og om jeg skal tage en erhversuddannelse? jeg føler lidt at min mor og søstre ser ned på den slags uddannelser og at gymnasie giver dig mange flere muligheder, men jeg kan ikke gøre det længere. Er jeg bare helt panoid eller giver det her mening??
Anonym
Indsendt af
pige på
16 år
Hej.
Først og fremmest vil jeg gerne rose dig for din ærlighed. Derefter vil jeg gerne lade dig vide at du ikke er den eneste som har haft eller har disse frustrationer. Jeg ved godt at der bliver lagt et press på en fra alle mulige sider og det er svært ikke at lade det gå en på. MEN i sidste ende er det dig der bestemmer og vælger det som du har lyst til. Du kan ikke være som dine søskende og du skal bestemt heller ikke være som dem. Du skal heller ikke gå og sammenligne dig med andre. Jeg synes personligt, at et sabbatår lyder rigtig godt - det er med til at modne en og skabe erfaring. Jeg stod i samme situation som du gør da jeg var yngre og det som passede bedst til mig det var en HF som også er en gymnasial uddannelse.. Jeg kan godt forstå, at du måske føler at du er dårligere fordi du er faldet i gennemsnit, men husk også på at hvis der sker en masse ting i dit liv, så er det jo en påvirkning til at dit gennemsnit på 7,2 er faldet. Men det betyder jo ikke at du ikke er god? Tværtimod så er du god! Derfor skal du prøve ikke at være så hård mod dig selv.
Angående det med at skrive, hvordan kan det være at du har mistet kærligheden til det? - Måske kan du starte langsomt op med at skrive her i sommerferien? Mit råd er at du fokuserer på hvad det er DU gerne vil og undersøge de muligheder der passer til hvad du kan lide. Nu når du ikke føler der er noget der kendetegner dig, så kan jeg fortælle dig at der er.
Det som kendetegner dig er at du prøver. På trods af modgang så prøver du at gøre dit bedste. Og ved du hvad? Hvis man gør sit bedste, så kan ingen forlange mere. Du skal bare lære at værdsætte dig selv for den du er og ikke sammenligne dig med dine søskende. Jeg håber du fik svar på dit spørgsmål og hvis ikke så skriv endelig igen!
Vh. Rebecca
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4459 spørgsmål og givet 7039 svar de sidste 15 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før."
- Anonym