Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
2020-12-05T17:22:59: 1

Brevkassespørgsmål

Kan jeg blive tjener?

Indsendt af pige21 år


Hej jeg er en 21 årig kvinde, der skal have en prøvevagt som tjener på et hotel - og hvis det går godt, har jeg muligvis en læreplads. 

Jeg synes at det man lærer under tjener uddannelsen er enormt spændende, specielt viden om vine og likør.  

Men jeg frygter at jeg ikke er god nok eller at de får et dårligt førstehåndsindtryk af mig. 

Jeg er indforstået med at tjeneruddannelsen er benhård, men jeg håndterer stress godt, er af god fysik og har overblik. Disse vil derfor ikke være et problem.

Er der nogen som kan give nogle råd om at arbejde som tjener? 

Hvad kan jeg forvente? Hvad forventer arbejdspladsen af mig? Hvordan yder jeg den bedste service? Osv.

Jeg sætter stærkt pris på alle råd! 

Tak på forhånd. 

pige
Uddannelse

Uddannelse

Se flere

Besvarelser

2020-12-09T10:25:48 2
Marissa

Hej med dig!

Det lyder helt fantastisk, at du har den form for lidenskab omkring noget du gerne vil bruge din fremtid på. Jeg er så glad på dine vegne!

Jeg har desværre ikke selv nogen erfaring med den branche, hverken arbejds- eller uddannelsesmæssigt. Men på trods af det så får du det til at lyde som et spændende felt og som om, at det lige er noget for dig. Uden erfaring kan jeg dog ikke helt udtale mig præcis om, hvad du kan forvente, eller hvad der forventes af dig. Jeg tænker dog, at hvis du du har fået / ender med at få den læreplads, så kan du absolut søge information og indsigt hos dine kollegaer. De vil måske kunne give dig et rigtig godt indblik i, hvordan tingene kan og helst gerne skal fungerer, ud fra et tjener-perspektiv. Det kan måske og være, at du kan efterlyse en snak med en af dine overordnede og nævne for dem, at du rigtig gerne vil gøre det godt og om de derfor kan give dig noget feedback på, hvad de helt præcis har brug for fra deres tjenere. 

Overordnet set så vil jeg ellers sige, at det er fælles for næsten alle arbejdspladser og arbejdsgivere, at der lægges stor værdi i, at man udviser godt engagement, er samarbejdsvillig og ivrig efter at lære nyt. 

Din bekymring om at være god nok og gøre et godt førstehåndsindtryk er helt forståelig. Det oplever stort set alle, især når man skal starte et nyt sted eller i et ukendt arbejdsfelt. Jeg er dog ikke i tvivl om, at du nok skal klare det helt fint. Din bekymring kommer jo af, at du er ivrig efter at gøre det godt, hvilket er en uvurderlig motivation at have, og det skal nok tjene dig rigtig godt, både som tjener og i andre aspekter af dit liv. Når du også fortæller, at du har gode evner til at håndtere stress og til at have overblik, så er det tydeligt at høre, at du er bevidst om dine egne styrker. Det er så skønt, at du er det, for det er noget af det bedste, man kan bruge til at bekæmpe de bekymringer og den usikkerhed, der kan trænge sig på. Hver gang du mærker tvivl om, hvordan du kommer til at klare dig, så mind dig selv om, at fordi du netop har relevante evner samt hjertet helt på rette sted, så skal det nok gå alt sammen. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe lidt, og at du får nogle spændende oplevelser i dit fremtidige arbejde og/eller uddannelse!

-Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om uddannelse

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym