Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
2021-04-26T01:39:22: 2

Brevkassespørgsmål

Min fortid spænder ben for min fremtid

Indsendt af pige20 år


Hej

Jeg har i stykke tid tænkt meget over uddannelse. Jeg er i mit første sabbatår og regner med at tage et sabbatår mere og derfor "først" begynde at læse til næste år. Jeg tog et lille skidt og meldte mig til et åbent hus-arrangement angående en uddannelse jeg har haft i tankerne i et godt stykke tid da jeg tænkte det var en god start for lige at finde ud af om den uddannelse jeg har tænkt på overhovedet var noget for mig og ikke mindst få lidt mere viden og svar på eventuelle spørgsmål. Uddannelsen var helt bestemt noget for mig og jeg opfylder kravene til at kunne søge ind. Der er dog et lille problem som faktisk er et kæmpe problem, et af kravene er at man skal arbejde i kortærmer grundet hygiejne. Det lyder måske ikke som et stort problem, men jeg har desværre en fortid med selvskade som har varet ved i en del år nu. Jeg ved godt at det er mig selv der har dummet mig angående selvskade, men nu er jeg noget til et punkt hvor jeg faktisk ikke ved hvad jeg skal gøre. Mine forældre spurgte ind til om jeg synes det var spændende og om jeg ville søge ind, det vil jeg meget gerne, men det kan jeg ikke og nu aner jeg ikke hvad jeg skal gøre. Jeg føler jeg har ødelagt det mindst håb jeg havde for at kunne få en bedre fremtid. 

pige
Uddannelse

Uddannelse

Se flere

Besvarelser

2021-04-28T09:45:13 1
Ida

 Hej med dig, 

Sejt af dig at skrive ind her. Det er virkelig fedt du har en drøm og ved hvad du gerne vil, og at du blev bekræftet i det, da du besøgte stedet. 

Jeg er meget ked af at høre, at du har haft den fortid, men er glad for at du nu beskriver den som fortid og at det ikke sker mere. Hold fast i den tanke! 

Jeg er i tvivl om dine forældre kender til din fortid, hvis ikke, kan det måske være en ide at snakke med dem om dine tanker omkring hele din fortid, som bekymrer dig nu, i forhold til uddannelsen. De kender dig rigtig godt, og jeg er sikker på at de kan hjælpe dig og finde ud af, hvordan du kan komme videre med det. 

Du skriver at du har ødelagt det mindste håb du havde, for at kunne få en bedre fremtid. Sådan behøver det ikke at være og sådan er det ikke. For din fortid er fortid og din fremtid er fremtid. 

Jeg synes det er så sejt af dig, at skrive at "selvskade er fortid". For når du skriver det sådan, giver du nærmest dig selv svaret på din bekymring omkring bare arme på uddannelsen: det er fortid og det forhindrer mig ikke i at tage den uddannelse.

Derfor kan en mulighed være, at sige til sig selv, at din fortid er fortid og komme videre og gøre det du altid har drømt om. Det kan være svært, men nogle ting i ens liv, er man nødt til at lægge på hylden og se fremad og sige til sig selv, at det høre fortiden til, og at man nu vil fokusere på den fremtid, som du også selv snakker om. 

Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig, og ellers er du altid velkommen til at skrive ind igen. Jeg håber virkelig at du finder ud af det hele. Jeg tror på dig! 

Mange Hilsner Ida Marie 

2021-04-29T10:27:58 1
Tia

 Kære Du,

Første skridt på at nærme sig en løsning er selverkendelse. Du har indset, at dét du har gjort i din fortid var noget dumt, og du fortryder. Det er første skridt i den rigtige retning. 

Det lyder som om, at uddannelsen du gerne vil ind på er noget sundhedsfagligt, for ja, i sådan et arbejdsfelt bliver man nødt til at vise hud på under-armene af hygiejniske årsager. Nu skriver du ikke, hvad du har foretaget dig af selvskade, men hvis det er cuts på armene, så vil det heller ikke være et godt forbillede for andre skrøbelige/patienter/ældre/børn, og der kan hurtigere gå infektion i såret, så det bliver risikabelt for dig selv. Men hvis det er ar fra cuts, så heler det jo gerne på et tidspunkt, så det burde ikke være et problem på sigt tænker jeg? Du har allerede nævnt, at du muligvis vil ud i et nummer to sabbatår, så du først starter til sommeren 2022 - og inden det tidspunkt har dine ar nok helet sig pænt, hvis du da er stoppet med selvskaden, og det hører fortiden til. 


Jeg synes ikke, at du skal lade dine ønsker og drømme standse dig af nogle fejl i fortiden. Ja det er ærgerligt, men du er kommet videre, og dét er det vigtigste! Op på hesten og lade dig styre af dine positive tanker og interesser. Jeg har foretaget mange valg, som jeg på ingen måde af stolt af nu. Men de fejltagelser har gjort, at jeg er blevet til den person, jeg er nu. Positiv og med en masse livserfaring. Vend din negative fortid til noget positivt og brug det fremadrettet i livet.

Jeg håber, du finder ud af det. Og ellers er du altid velkommen til at skrive ind til os igen. 

Kærligst Tia

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

".. jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget."

- Anonym