Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 20 år
Kære Brevkasse.
Jeg er en pige, der går i gymnasiet, på HTX, og mangler kun de mundtlige prøver. Det er dog de værste fag, jeg er kommet op i. Det er matematik A, hvilket er hueeksamenen, og den jeg frygter mest. Derudover er det teknikfag og dansk, som også er dårlige fag. Jeg har lige fået mine årskarakter og de er egentlig okay. Lige nu ender jeg dog "kun" med et snit på 9.1, hvis jeg er heldig. Jeg føler, at det er et meget dårligt snit, da jeg endnu ikke ved, hvad jeg vil. Jeg ønsker dog at have alle døre åbne, og derfor overvejer jeg meget kraftigt at droppe ud. Jeg har mistet motivationen og kan ikke mere. Har i et godt råd?
Vh. Èn meget bekymret pige på HTX
Anonym
Indsendt af
pige på
20 år
Kære du.
Jeg kan sagtens forstå at du er nervøs! Og det er aldrig sjovt at komme op til eksamen i fag man ikke er glad for.
Jeg kendte selv følelsen af at have lyst til at droppe ud fordi jeg selv synes gymnasiet var svært. Dog er jeg glad for at jeg færdiggjorde det.
Du bestemmer helt selv hvad du gør i denne her situation, da det er dit liv, og din lykke det drejer sig om! Dog ville jeg også frygte at du vil fortryde det hvis du dropper ud når du er kommet så langt som du er, du er mega sej at du er kommet så langt som du er.
Et snit på 9,1 synes jeg er utroligt flot! Man ved selvfølgelig aldrig hvad udkommet er af dine eksamener, men du gør dit bedste, og der er ikke andet for.
Selvom det er mega svært, så skal du virkelig tro på dig selv, og huske på at du er færdig med HTX lige om lidt, tiden går stærkere end du tror ;)
Hvis du gerne vil være åben og have mange muligheder, er dit snit super flot, og det kan være du klare den meget bedre til dine eksamener end du tror. Selvom et højt gennemsnit er vigtigt på mange uddannelser, så er det vigtigste at du gør det så godt som du kan, mere kan du ikke gøre.
Hvis det er du gerne vil søge noget hjælp til dine eksamener kan du prøve at række ud til nogen der er gode til fagene. Måske en klassekamerat, eller en anden i dit, eller en du kender's netværk :)
Held og lykke med det!
- Sofie
Kære du. Først og fremmest vil jeg sige, at et gennemsnit på 9.1 altså er et rigtig fint snit, så det er virkelig godt gået.:-)
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil være sikker på, at du har en masse muligheder. Men med det gennemsnit kan du altså komme ind på mange uddannelser og hvis ikke, så er der altid mulighed for at søge kvote 2, hvis du finder ud af, at du vil ind på en uddannelse med en højere adgangskvotient.
Det lyder som om, at det mere handler om, at du ikke har lyst til at gå til eksamen i de specifikke fag end at du ikke vil færdiggøre din HTX. Til det vil jeg bare sige, at du nok skal komme igennem det og at de fleste af os har prøvet at skulle til eksamen i nogle fag, som man bare virkelig ikke har lyst til at gå til eksamen i. Men det er slut lige om et øjeblik og så kan du være stolt af dig selv. For du har nemlig klaret 3 år, hvor du har knoklet, tilegnet dig en masse viden og fået erfaring i at studere, som du tager med dig videre på en videregående uddannelse. Om du har et højt snit eller ej har ingen betydning i forhold til alt det andet du får med dig.
Og så vil jeg sige, at der er mange andre, der har det ligesom dig til slut i gymnasietiden. Man nærmer sig slutningen og studentertiden, men skal lige igennem en hård periode først, hvor motivationen er dalende. Men det skal nok gå, det er jeg sikker på! Så mit råd til dig er at komme op på hesten igen og få lagt noget energi i den sidste eksamenstid for så går du en fed studentertid imøde lige om lidt, hvor du ved, at du har gjort dit absolut bedste på de 3 år. :-)
Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål og ellers er du velkommen til at skrive herind igen.
- Nicole
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før."
- Anonym