Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 15 år
Hej.
Jeg synes det her er virkelig svært at forklare fordi jeg tror ikke at nogen vil kunne forstå det, men jeg vil prøve på det alligevel. I sommers startede jeg på efterskole og jeg var så spændt på et år der ville blive det bedste i mit liv. Det var meningen at jeg skulle få mig en tæt vennegruppe, et sted hvor jeg ville føle at jeg hører til. Jeg havde ikke den bedste tilværelse derhjemme, og var faktisk nede på kun at have én veninde jeg rent faktisk nød at være sammen med, så det var blandt andet også derfor jeg havde brug for en ny hverdag. Jeg har gået der i ca. et halvt år nu, og jeg har nok fået to venner der kan kaldes tætte. Men det er ikke sådan en vennegruppe, men mere to separate veninder, som begge føler de ikke hører til nogen steder (det har jeg snakket med dem om). Jeg er altid sammen med dem en ad gangen, så de to har ikke noget specielt forhold.
Du tænker sikkert, at det ville være helt perfekt hvis os tre så bare kunne starte vores egen lille gruppe, men mit problem er, at jeg ikke føler mig helt tilpas med nogen af dem. Det kan nogle gange være sjovt at være sammen med dem, men for det meste føles det som en byrde eller en pligt at tilbringe tid med dem. Det resulterer så i, at jeg ofte prøver at undgå dem, og snakke med nye på skolen for at danne nye relationer. Men det er som om, at folk allerede har besluttet sig for, hvem de vil være venner med, og derfor føler jeg mig meget bundet til de to, fordi jeg ikke kan få andre.
Det er også noget jeg har lagt mærke til med andre venner og veninder jeg har/har haft, hvor jeg har anstrengt mig hver gang vi har været sammen. Som sagt så er der kun hende min ene veninde som jeg altid nyder at være sammen med. Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg har det sådan med mine venner for sådan skal det da ikke være at have et venskab, vel? Og er de så overhovedet mine venner hvis jeg har det på den måde?
Jeg skammer mig på en måde over det, og derfor har jeg heller ikke lyst til at snakke med nogen om det, og især ikke mine forældre, da de tror at jeg har det så godt og jeg synes det er så pinligt at jeg ikke er glad.
Det blev meget langt. Jeg håber det er forståeligt hvad jeg har skrevet
Hilsen mig
Anonym
Indsendt af
pige på
15 år
Kære dig
Jeg er rigtig ked at læse, at du ikke er glad, og jeg kan
virkelig godt forstå dit problem. Først vil jeg lige starte med, at det ikke
er pinligt eller noget du skal skamme dig over, at du ikke er glad. Der vil
desværre være tidspunkter i ens liv, der er sværere end andre, men det er ikke
pinligt. Du må ikke være for pinlig berørt over dine triste følelser til du
ikke vil dele dem med nogen, selvom jeg også forstår, det kan være svært.
Jeg tænker det er meget naturligt, at siden du ikke har
været så glad derhjemme, virkelig har glædet dig til at prøve noget nyt og helt
anderledes, hvor du kunne få nye venner. Jeg kender for mig selv, at hvis jeg
sætter forventningerne for meget op til noget, så kan jeg godt gå hen og blive
lidt skuffet – og det lyder som om det samme er sket for dig.
Du har stadig et halvt år tilbage af efterskole, hvilket
også er god nok tid til at få nogen flere venner, som du kan blive glad for at være
sammen med. Prøv at tænke på alt det du sikkert har oplevet de første 5-6 måneder.
Jeg er også sikker på, at du har fået en masse andre gode oplevelser ud af
efterskolen, selvom du ikke føler, at du har fået de bedste relationer lige nu.
I venskaber kan man godt have op- og nedture, så at du ikke
er så glad for dine venner lige nu, betyder det jo ikke, at du ikke bliver det
igen om nogen uger eller måneder. Det kan være rart at have nogen at tale med
om at man ikke helt føler, man hører til et sted, især hvis de også går igennem
det samme. Men hvis det er noget I har snakket alt for meget om, kan det være
at det måske er en årsag til at du ikke er så glad for dine venner mere. Nu ved
jeg ikke om det er det, der er sket i dit tilfælde, men omgås man med folk, der
har mange negative tanker, kan det også påvirke én selv. Det er okay, hvis du fortæller
de to veninder at du gerne vil være sammen med nogen af de andre på efterskolen
en gang imellem. Hvis de ikke forstår det, må du prøve at skubbe det lidt væk –
for det er altså helt okay. Næste gang der er gruppearbejde eller en
udflugt, så prøv at hængt dig på nogen andre mennesker. Det er jo en
efterskole, så folk er jo også kommet for at lære andre mennesker af kende og
være åbne. Det er de færreste mennesker som tænker ”jeg har ikke lyst til have
flere venner”, så bare prøv – hvad er det værste, der kan ske?
Du skriver, at du anstrenger dig meget, når du er sammen med
din venner, og det forstår jeg godt er hårdt. Jeg tror ikke nødvendigvis det
betyder, at du ikke skal være venner med dem, da det kan betyde, at du måske
ikke helt hviler i dig selv? Jeg tror, at den anstrengelse man gør sig, kan
forsvinde med årene, når man bliver ældre, fordi man automatisk hviler mere i
sig selv. Det ved jeg godt ikke hjælper direkte lige nu, men det kan måske være
et plaster på såret.
Du er mere end velkommen til at skrive ind igen
Venlig hilsen
Josefine
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"først tak for en rigtig god side, I har hjulpet mig igennem mange ting bl.a. at stoppe en spiseforstyrrelse, så tusind tak for det"
- Anonym