Min amerikanske ven er død i skoleskyderi

 Kære du. Tak for at skrive herind <3 

Jeg er virkelig ked af at høre om tabet af din ven - hvor er det bare uretfærdigt... Det er klart, at du sidder tilbage med de følelser, for det er okay at være vred og ked over at miste. Jeg tror, at det er forskelligt hvordan sorg kommer til udtryk hos os og jeg tror det vigtigste er, at du lader dig selv føle som du gør. Det er helt normalt og det er okay at synes, at det er svært at tale om. 

Sorg er komplekst og jeg tror ikke, at der er én måde at komme igennem den, så jeg tror, at du skal finde ud af hvad der hjælper dig. Her tænker jeg, at du måske kan få gavn af at tale med en psykolog, som netop kan har kompetencer i sorgbearbejdning. Det kan også være, at der er en sorggruppe for unge, som du kan deltage i. I disse kan man dele sine tanker og følelser og der er plads til at rumme én lige hvor man er i sin sorgproces. 

Måske du til en start kan tale med dine forældre eller en anden nær ven om det? Det kan være et fint udgangspunkt at få åbnet op og så arbejde videre derfra? Uanset, så er det vigtigste at du rummer dig selv og giver dig selv plads til at være i din sorg, så du kan bearbejde den. Det er helt okay <3

- Nicole

 Hej brevskriver godt du skriver ind, jeg kondolere over dit tab og jeg er frygteligt ked af at du har mistet en kær ven i et skoleskyderi i USA, jeg forstår virkeligt godt at du er ked af det og vred og jeg håber du ved at dine følelser er valide. Jeg forstår godt at du frygter at dele din sorg til andre, da du frygter at det vil blive negligeret, da i var online venner, men en online ven kan være en ligeså god ven som en fysisk ven og blot fordi det var online betyder det på ingen måde at din sorg skulle være mindre ægte eller stor. Jeg forstår dig så godt og det må være så svært, da både din ven er så ung men også at du er så ung. Jeg synes ikke at du skal gå alene med din sorg og smerte. Jeg synes du skal dele din sorg til dine forældre (eftersom dine forældre formegentligt er vokset op uden internet, kan det godt være at de måske ikke kan forstå din sorg på præcis samme måde, da de formegentligt ikke har haft online venner selv, men de kan forstå at deres barn er ked af det og det er vigtigt at de kan tjekke op på dig og sørge for at du bliver passet på i den her svære tid). Når dine forældre ved hvad du går igennem og at du har har lidt et stort tab, så kan de også tage hensyn til dig, hvis din adfærd bliver påvirket i en periode, hvilket adfærd tit kan blive, når man er i sorg. Jeg synes du skal spørge dine forældre om det er muligt at de betaler for en psykolog som du kan snakke med om din sorg, da en psykolog er en person som ikke kender dig, men som du kan dele alle dine følelser til og som heller ikke vil negligere, hvordan du har det. 

Husk samtidigt at være tålmodig og god ved dig selv, du er i sorg, så du kan ikke køre i det højeste gear lige nu, men når du får bearbejdet din sorg vil du igen kunne mere og mere fra måned til måned. Tabet vil du muligvis ikke komme dig over, forstået på den måde at du vil altid huske din kære ven og han vil altid betyde noget for dig og være i dit hjerte, men det bliver lettere at håndtere og leve videre, på trods af smerten, det er bare vigtigt at du ikke går med din sorg alene og isolere dig. Du kan også skrive dine følelser ned i en dagbog eller begynde at træne for at kunne rumme de følelser du har lige nu. Du kan overveje at meditere og scanne din krop for dine følelser ved at mærke efter, hvor på din krop du kan mærke dine følelser. 

Du kan også få dine forældre til at finde dig en sorggruppe, hvor du kan dele dit tab med andre som også har mistet. 

Jeg er i hvert fald meget ked af dit tab og jeg håber at dine forældre kan være der for dig i den her periode og det jeg selv har lært og som jeg godt vil give videre til dig, det er at i livet er der nedture, som man tror man aldrig vil kunne håndtere, men man ender altid med at håndtere det og selv hvis man mister sig selv i en sorgperiode så finder man også altid sig selv igen. 

Når du er kommet lidt længere ind i din sorg så kan du ære din ven og dit venskab ved at tænke på alle de gode stunder i har haft sammen og hvor meget han betyder for dig, da mennesker vi holder af lever videre i hjertet uanset, hvor længe de har været væk:)

Mit sidste råd er at være tålmodig med dig selv, man kan ikke skynde sig igennem en sorgperiode, man må være tålmodig og tro på at man kan klare sorgen, og mærke, hvordan det bliver lettere at håndtere fra år til år. 

Og selvom du er i sorg og har mistet en god ven, så er det også vigtigt at prioritere dine andre venner, så du ikke isolere dig selv. 

Jeg håber du kan bruge mit råd og jeg håber at du får det bedre på trods af dit tab

Ditte:)