Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
2020-01-01T19:09:08: 2020-01-06T08:12:33: 1

Brevkassespørgsmål

Føler mig presset til at flytte ud.

Indsendt af pige19 år


Jeg er 19 år og bor hjemme ved min mor og min far. de går begge to og hinter (ikke så diskret) til at jeg gerne snart må flytte ud, og det vil jeg enligt også gerne. Problemet er bare at jeg ikke har ret mange venner, og jeg føler at de få venner jeg har ikke rigtig gider mig i fritiden. Så sagen er den at jeg er sikker på at hvis jeg flytter ud, vil jeg komme til at sidde alene i min fritid, bare ligge i min seng, ikke få noget ordeligt mad og aldrig komme ud af døren, andet end arbejde og skole. Er også bange for at jeg hurtigt vil komme til at pjekke ret meget fra gym. Det gør mig ret stresset/ked af det at de bliver ved med at hinte til at jeg skal ud og at jeg bare generelt ikke føler mig 100% velkommen hjemme mere. Har også prøvet at forklare dem at jeg ikke har lyst til at flytte ud mens jeg stadig går i gym (har 6 mdr. tilbage) da jeg ikke føler at jeg kan klare flytte stress oven i gym stress.

Ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere 

pige
Flytte hjemmefra

Flytte hjemmefra

Se flere

Besvarelser

2020-01-03T02:39:15 1
Zhino

Kære du,

Det lyder som en træls situation at stå i, og jeg kan godt forstå, at det føles overvældende at flytte ud, mens du stadigvæk går på gymnasiet. Jeg synes, det er rigtig fint, at du har prøvet at tale med dem om det, men måske du kan prøve at fortælle dem det, du skriver her. Det her med, at du føler, at du vil komme til at sidde hjemme og lave ingenting, og at du måske vil komme til at pjække fra gymnasiet. At flytte kan nemlig være ret stressende, som du også selv skriver, så jeg synes helt klart, at du skal fortælle dem, at du selvfølgelig har planer om at flytte, men at det bare ikke er det rigtige tidspunkt for dig lige nu, og at du håber, at de kan forstå dig og støtte dig i den beslutning. Jeg synes også, at du skal fortælle dem, at det faktisk sårer dig, når de kommer med hints om, at du skal flytte ud, da du ikke føler dig velkommen hjemme længere. 

Jeg håber, at det kunne bruges. 

De venligste hilsner

Zhino

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Vil lige slutte med at sige tusinde tak for en fed brevkasse, jeg synes det er så cool at i hjælper så mange unge med deres problemer.."

- Anonym